Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Manglende kapacitet må ikke stå i vejen for organdonationer
Vi SKAL kunne sige ja tak til organdonationer. Det er afgørende for det menneskes liv, som venter på et organ.
Når de folkevalgte beder danskerne tage stilling til organdonation, så skylder vi også at sikre, at sundhedsvæsnet er klar, når et organ bliver tilgængeligt.
Derfor er det yderst alvorligt, at Rigshospitalet ifølge medier det seneste år har afvist tre levere til børn og syv til voksne fra det nordiske organsamarbejde Scandiatransplant på grund af manglende kapacitet.
For den enkelte patient er ventetiden fyldt med usikkerhed. For en familie med et alvorligt sygt barn kan håbet samle sig om ét telefonopkald. De skal kunne have tillid til, at muligheden bliver grebet, når den opstår.
Et tilbudt organ er ikke nødvendigvis egnet til en dansk patient. Den vurdering skal naturligvis være lægefaglig. Men når begrundelsen for at afvise er manglende kapacitet, har vi som politikere et ansvar for at reagere.
Rigshospitalet oplyser, at kapacitetsproblemer ofte skyldes, at en anden transplantation allerede er planlagt eller i gang. Det understreger behovet for et beredskab, som bedre kan håndtere, at flere patienter får brug for hjælp samtidig.
Danmark skal ikke kunne klare enhver situation alene. Det nordiske samarbejde er en styrke, og fælles løsninger kan give patienterne bedre muligheder. Men samarbejdet skal understøttes af et robust dansk beredskab.
Det er en ledelsesopgave at sikre tilstrækkelig bemanding og fastholde den højt specialiserede viden, som transplantationer kræver. Det er samtidig en politisk opgave at følge op på, om rammerne er tilstrækkelige.
Derfor vil vi i Venstre rejse sagen politisk. Vi ønsker et hovedeftersyn af vores beredskab og en konkret plan for, hvordan beredskabet kan styrkes, hvordan flere specialister kan indgå i beredskabet, og hvordan det nordiske samarbejde bedst sikrer patienterne hjælp. Planen skal have tydelige mål og en tidsplan, som vi kan følge op på.
Vi har som samfund arbejdet for, at flere tager stilling til organdonation. Den indsats skal følges af kapacitet til at gennemføre transplantationerne.
Et ja fra en donor er en enestående gave. Vi skylder både donorerne og de ventende patienter at være klar til at tage imod den.
Randi Mondorf, Venstre i Region Østdanmark, og Camilla Hove, formand for Venstre i Region Østdanmark
Retssikkerhed
TV 2 Kosmopol fortæller om tusindlapper i bøder til hundredvis af cyklister på Frederiksberg. Politiet har åbenbart ressourcer til at mandsopdække overtrædelse af færdselsloven.
Forleden fortalte Berlingske om en borger, der måtte vente 13 år på at blive frikendt for en påstået lovovertrædelse. Hvor er proportionaliteten?
Og hvordan hænger det sammen med den retssikkerhed, vi alle burde være omfattet af?
Helge Laursen, Allerød
AI gør os dummere
Jeg mener, at brugen af AI gør os dummere og mere dovne.
Seneste eksempel er iværksætteren Martin Thorborg, som springer over, hvor gærdet er lavest, når han benytter AI til sin selvbiografi.
Almindelig begavede personer burde kunne skrive en sangtekst, et digt eller udarbejde en selvbiografi uden at snyde ved hjælp af AI.
Kulturminister Zenia Stampe (R) har ret i, at brugen af AI gør os dummere, så vis, hvad du har på hjertet, og brug din kompetence uden hjælp fra AI.
Jacob Vest, København
Hjælp folk med at få hjælp til hjernen
Som formand for den nystiftede forening Hjernehjælperne vil jeg endnu en gang opfordre politikerne på Christiansborg til at give praktiserende læger mulighed for at henvise til ergoterapi.
I Hjernehjælperne arbejder vi for at støtte og oplyse hjerneskaderamte borgere og deres pårørende om relevant viden inden for hjerneskadeområdet samt formidling af konkrete råd og redskaber, der kan bidrage til en bedre mestring af hverdagen, særligt efter endt behandling i region og kommune. Men dette er ikke nok.
Hvert år rammes tusindvis af danskere af en hjerneskade, og følgerne kan vare ved i årevis. Det møder vi gang på gang ved vore foredrag og aktiviteter.
De fysiske problemer får man ofte kvalificeret hjælp til, men det kniber fortsat med hjælpen til de kognitive følger af en hjerneskade. Mange kæmper med hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, hjernetræthed, manglende struktur i hverdagen og vanskeligheder med at vende tilbage til arbejdet eller uddannelse.
Her kan ergoterapeuter gøre en afgørende forskel ved at hjælpe med konkrete strategier og redskaber til at mestre hverdagen. Personligt har jeg haft stor glæde af hjælp fra en professionel ergoterapeut, men borgere med begrænsede ressourcer har ikke den mulighed.
Det er samtidig en investering, der kan betale sig. Hvis flere borgere hurtigere genvinder funktionsevnen og tilknytning til arbejdsmarkedet eller kan klare sig selv uden hjælp i hjemmet, kommer gevinsten hele samfundet til gode.
Jeg har haft kontakt til både den forrige og nuværende sundhedsminister, dog uden held. Flere politikere har vist sympati for tanken, men ingen har villet tage sagen op.
Er det mangel på forståelse for problemet? Om det er alle de ændringer, der sker inden for sundhedsområdet lige i øjeblikket, eller der simpelthen ikke er nok stemmer i sagen, ved jeg naturligvis ikke.
Jeg håber, at nogen vil tage bolden op og hjælpe. Sammen med Ergoterapeutforeningen har vi den nødvendige dokumentation, som allerede er Sundhedsudvalget bekendt.
Hvis der findes en politiker, der gerne vil arbejde for mindre ulighed i samfundet og en bedre hverdag for mange borgere, står vi til rådighed.
Hans Henrik Hjorth, formand for foreningen Hjernehjælperne
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
»Jeg er træt. Træt af mænd og deres mikrofoner,« skriver journalist og influencer Christina Sander i et opslag på Instagram til sine 155.000 følgere. Anledningen var et sammenstød med komikeren Lasse Rimmer på grund af et omdiskuteret klip fra podcasten Elefanten i rummet, hvor Rimmer og komikerkollegaen Andreas Bo taler om kvinders stemmeret. Spørgsmålet er, om der er gået for meget pigerne mod drengene i ligestillingsdebatten, når den udspiller sig på sociale medier, hvor valutaen er clicks og likes? Gæst: Christina Sander, journalist og influencer. Vært: Jacob Rosenkrands.
Del:
