Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Manglen på empati over for Kina i denne situation er øredøvende«

Foto: Ida Marie Odgaard

Empati - eller mangel på samme

Kina står i en situation, hvor en farlig virus hærger befolkningen rundt om i landet. Kineserne er med god grund bange. Flere tusinde er ramt af denne ukendte virus, der ikke er nogen medicin for. Folk dør hver dag uden at man kan gøre noget og familier og bekendte er i sorg. I sådan en situation bør vi alle have medfølelse for landets befolkning. I stedet har Jyllands-Posten fundet det rigtigt at erstatte stjernerne i det kinesiske flag med baciller. I satirens navn.

Statsministeren siger, at hun ikke kan gøre noget i pressefrihedens navn. Det gælder også de fleste andre personer i Folketinget, der har udtalt sig om sagen. De
vil heller ikke gøre noget. I satirens og pressefrihedens navn. Til det kan jeg kun bemærke, at manglen på empati over for Kina i denne situation er øredøvende og det kan vi ikke være bekendt.

Det er ikke i orden, at man ikke forstår, at kineserne er bange, selv når de, indtil nu, har lukket dele af landet, hvilket berører over 50 millioner indbyggere. Det er ikke i orden, at vi ikke viser sympati og medfølelse over for den kinesiske befolkning. Dette har intet med pressefrihed eller satire at gøre, det er udelukkende et spørgsmål om at opføre sig ordentligt. Jan Rommerdahl, Birkerød

Er flagbrænding også ytringsfrihed?

Normalt går jeg kraftigt ind for ytringsfrihed, men der skal være en mening i galskaben. Derfor tager jeg stor afstand fra Jyllands-Postens satiretegning af det kinesiske flag med coronavirus. Her kan det nærmest sammenlignes med flag-brænding, og det er der vel ikke mange, der vil finde morsomt. Jeg opfordrer tegneren og JP til at give kineserne en uforbeholden undskyldning.

Hvem ville finde en tegning af Dannebrog fyldt med fx coli-bakterier i de hvide striber morsom, midt i en periode hvor danskere døde på stribe af en voldsom maveinfluenza? Anna Dawids, København K

Ingen nedsmeltning her

Historisk interesserede læsere af denne avis kan ved at gå tilbage i arkivet og genlæse gamle ledere få vished om, at Berlingskes lederskribenter desværre jævnligt tager fejl om blå blok i almindelighed og DF i særdeleshed.

Således også søndag 26. januar, hvor redaktør Tom Jensen anklager mit parti for at være »under kontinuerlig nedsmeltning«. Jeg takker naturligvis for den sikkert velmente omsorg. Jeg kan så berolige med, at han er helt gal på den. Ingen nedsmeltning her. Vi passer faktisk bare vores arbejde. Jeg håber ikke, at det kommer som en alt stor skuffelse for den gode Tom Jensen.

Mens vi venter på, at regeringen engang får taget sig sammen til at tage fat på de vigtige forhandlinger, som vi alle ved, venter foran os, om tilbagetrækning, klima, politi, dagpenge mv., så arbejder DF hver eneste dag på at rykke tingene i den rigtige retning med de mandater, vi nu engang har. Ligesom vi altid har gjort.

Hvem løfter sagen om kommunernes svigt af de svageste ældre, når de dropper klippekortordningen med valgfri ekstra hjælp, hvis DF ikke gør det? DF har været med til at løfte diskussionen om Movias tåbelige planer om at afskaffe »mimrekortet«, og i folketingssalen er der nærmest dagligt forslag og forespørgsler rejst af DF på dagsordenen om stop for muligheden for at søge spontan asyl, familiepolitik, et dansk velfærdsforbehold i EU og meget andet. Forleden stod klimaordfører Morten Messerschmidt bag en stor klimakonference om, hvordan den grønne omstilling kan komme til at ske baseret på sund fornuft i samarbejde med dansk erhvervsliv. Og så videre, og så videre.

Det er ikke noget, som vi forventer en medalje for. Vi passer sådan set bare vores arbejde og kæmper for de dagsordener, der betyder noget for DF og vores vælgere. Og det er betydeligt vigtigere, end hvad diverse politiske kommentatorer og kloge-Åger måtte gå rundt og mene. Og det er meget langt fra den »nedsmeltning«, som Tom Jensen fantaserer om. Hverken jeg, mine kolleger i folketingsgruppen eller min partiformand Kristian Thulesen Dahl er det mindste »modløse«. Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti

EU-budgettet

Når Storbritannien forlader EU, kommer der til at mangle indkomst i det gigantiske EU-budget. Det er en glimrende anledning til at skære ned på omkostningerne, og der er mange muligheder:

Stop det totalt latterlige flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Beskær vederlag og de skattefri tillæg til parlamentarikerne. Nedlæg de mange puljer, hvorfra der kan søges om tilskud til både dit og dat og lad EU koncentrere sig om de store emner såsom klima, handel, forsvar og udenrigspolitik.
Begræns tolkning af alle 27 sprog og lad de fem store sprog være de gældende.

Der er helt sikkert mange muligheder for at skære dybt i omkostningerne, det kræver kun politisk vilje, men findes den? Eller gør man blot, som man plejer: Henter flere penge hos skatteborgerne? Vibeke Kubstrup, Karlslunde