Regeringens nye forslag til en bedre ældrepolitik mangler en meget vigtig ting: den menneskelige faktor. 

Man gentager og gentager ordet faglighed. Der skal være fagligt og uddannet personale i meget højere grad. Det lyder jo besnærende, men man kan være nok så godt uddannet og have nok så mange 12-taller på sit eksamensbevis, men hvis man ikke har empati, hvis omsorgsgenet mangler, så hjælper den flotte eksamen intet. 

Man kan for eksempel opleve to plejehjem, der ligger ret tæt på hinanden, hvor forholdene på det ene er strålende. Personalet er omsorgsfulde og glade. Der er rent og pænt, og beboerne er trygge. På det andet flyder det med snavsede bleer, personalet snerrer og vrisser, er mere optaget af deres telefoner end af beboerne, og maden er elendig. 

Man må gå ud fra, at økonomien på to plejehjem i samme kommune er den samme, så hvorfor er forskellen så stor? Der kan være flere årsager, men det vigtigste er nok ledelsen. Hvis ledelsen er usynlig og kun sidder bag skærmen på kontoret, opstår der nemt en kedelig kultur på plejehjemmet. Hvis ledelsen derimod et synlig, deltager i de daglige gøremål og opmuntrer personalet, så glider det hele lettere, og stemningen bliver god. 

Et velfungerende plejehjem kan på få måneder blive elendigt, hvis det skifter til en leder, der ikke magter opgaven. Det gode personale forsvinder, og man er tvunget til at bruge vikarer, og de yder jo heller ikke deres bedste, hvis ikke der er en ledelse til at vejlede og opmuntre dem. 

Kommunerne bør i langt højere grad være opmærksomme på, hvordan de rekrutterer deres ledere. De kunne jo se på, hvordan Thyra Frank i sin tid ledede Plejehjemmet Lotte.

Ingrid Slott, København

Dyrebar tid med dit barn

Man skal ikke søge længe for at finde adskillelige artikler, der beskriver, hvor anstrengende og udmattende det er at være forældre i dag. Argumentationen bunder i de moderne Sisyfos-lignende samfundsidealer, som mange forældre ihærdigt forsøger at opnå. 

De skal kontinuerligt klatre op ad karrierestigen, overholde de ugentlige træninger, prioritere sociale arrangementer og selvfølgelig gøre plads til den dyrebare »me-time«. Kalenderen er et stort farvekort af memoer og alarmer, der konstant minder forældrene om den næste begivenhed, de skal skynde sig til.

Og ved siden af dette skal de også huske deres børn! Det er vel forståeligt, at forældrene finder det gentagende cirkus trættende, men til det spørger jeg: Hvad synes dit barn om din karriere, veltrænede krop og »me-time«?

Jeg vil vove den påstand, at problemet ligger i, at der er mange forældre i dag, som vælger at få et barn for efterfølgende at negligere en passende omlægning til det nye liv. Mentorer, børnepassere, skærme og måltidskasser erstatter de værdifulde hverdagsstunder, som tages for givet. Giv nu dit barn din dyrebare tid, det er vel derfor, du har valgt at blive forælder. Det er nyttesløst at være et »godt« forbillede, hvis dit barn aldrig ser dig.

Moèsha Williams, studerende og mentor, Solrød Strand

Negativ accept

Selvom det er to vidt forskellige områder, tegner der sig et billede af, at regeringen er begyndt at benytte »negativ accept« som metode til at gennemføre tiltag over for befolkningen. Boligejere pålægges gæld til det offentlige, hvis man ikke aktivt framelder sig ordningen (grundskyldsstigning). Nu vil man gøre det samme med organdonation. 

Det kan ikke være rimeligt, at man ved passivitet bliver omfattet af noget, man ikke ønsker. Jeg har allerede for mere end 35 år siden aktivt meldt mig som organdonor, men overvejer nu – ligesom andre – at melde mig ud af ordningen, hvis den bliver tvungen.

Niels Jørgen Jørgensen, Dragør

Tavshedspligt

Hvad skal en advokat gøre, hvis vedkommende opdager at han/hun uforvarende er indblandet i en Bech-Bruun-sag, der kan udløse kæmpemæssig bødestraf?

Det helligste hellige er tavshedspligten mellem advokat og klienten, men det åbenlyse dilemma opstår i de tilfælde, hvor advokaten finder ud af, at klienten har undladt at fortælle sandheden og har misbrugt advokatens prominente navn.

Hvad gør en klog advokat så – politianmelder sin klient, trækker sig fra sagen?

Michael Johst, M.Sc, Me, sagkyndig voldgiftsdommer