Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man ødelagde et smukt operahus

NORWAY-ENVIRONMENT/
Operahuset i Oslo. Fold sammen
Læs mere
Foto: NTB SCANPIX

Verdensarkitektur har præget os i tusinder af år. I moderne tider har vi, blandt meget andet godt, set en række operahuse blive bygget. Der er desværre også en masse arkitektonisk skrammel, som nok i tid er selvlimiterende.

De to mest fantastiske operahuse er Sidneys, tegnet af vores Jørn Utzon fra 1973, og så Oslos, tegnet af arkitektgruppen »Snøhetta«, som også er i verdenseliten. Det blev indviet 2008.

Da lå det frit i havne- og bymiljø, som det prægede på bedste vis. Det var det første, man så, når Oslobåden sejlede det sidste stykke mod kajen. Man kunne ikke få øjnene fra den fritliggende geniale kubistiske konstruktion med dens inspiration af fjelde og skiløjper. Man kunne ikke vente med at gå derover, op og ned fuld af beundring for materialer, håndværk og design.

Desværre er det hele ødelagt nu.

Ikke selve operahuset, men udsynet, horisonten, baggrunden er nu plastret til med moderne semihøjhuse op til 14-16 etager, som giver en tætliggende dominerende baggrund af mere end i bedste fald tvivlsom arkitektur og i dominerende størrelser, som helt fratager operaen det eventyrlige, unikke og smukke look fra før voldtægten fra tvivlsomme arkitekter og storfinans. Øjne og hjerne finder ikke ro og nydelse som før.

Hvordan kan det gå til? Bystyre og politikere må have haft bind for øjnene og hænderne åbne og fremstrakt. Der må da have været massive protester, som ikke er hørt.

Voldtægten må ses som resultat af enorm uansvarlig rigdom parret med ønske om praleri. Money talks again. Bent Møller, Sakskøbing