Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man må lette på hatten for Christina og Simons seneste eventyr

»Er det ikke på tide at de seriøse partier tager sig sammen og ændre spærregrænsen fra to pct. til f.eks. fem pct.?« spørger Preben O. Nilsson efter partet Fremads fødsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Eventyrligt selvværd

Man må lette på hatten for Christina og Simons seneste eventyr. Sikkert ikke det sidste fra den kant. Desværre. Med valget af partinavnet FREMAD tænker de måske, at tidens buzzword FREMADrettet vil være med til at skabe en tilpas stor vælgeropbakning til næste valg, så deres fremadrettede personlige indtægt er sikret. Der er selvfølgelig et stykke vej at gå fra de ca. 5.000 personlige stemmer, som de tilsammen fik i juni og op til de ca. 20.000 stemmer som blot en enkelt plads i salen koster. Sikke et eventyr!

Hvorfor lærer disse to professionelle politikere dog ikke af de unge SFere, der efter et valgnederlag skiftede over til Socialdemokratiet for nogle år tilbage og nu både er ministre og ordførere? Er det ikke på tide, at de seriøse partier tager sig sammen og ændrer spærregrænsen fra to pct. til f.eks. fem pct.? Eller står egoisme, jeg-alene-vide og eventyrlige drømme i vejen?

Preben O. Nilsson, København

Nak og Æd - en bushbuck i Zambia

Hvor længe skal de to tosser fra »Nak og Æd« more sig med at rejse Jorden rundt, nakke dyrene og æde dem for vores dyrekøbte licenspenge?

Erna Høiler, Bogø

Skønne gamle bygninger

Al ros og kredit til Jep Loft, som i Berlingske 6. november gennemgår de fejltagelser, der har præget København arkitektonisk gennem årtier. Sjældent har man læst en så gennemgribende og fremragende gennemgang, og samtidig glæder man sig over, at netop Jep Loft forstår skønheden i at bevare de gamle bygninger, som København har så mange af, og som gør København til en unik hovedstad. Kig på andre hovedstæder, jfr. Lofts betragtninger om London, ja, selv Stockholm er blevet hærget i bymidten med nogle moderne bebyggelser, som helt har splittet bymidten ad.

Hurra for folk som Jep Loft, som hæver fanen højt og som står inde for en høj integritet og respekt for byens sjæl.

Morten Riise-Knudsen, København

Øg fokusset på dannelse i folkeskolen

I sommer afsluttede jeg læreruddannelsens dannelsesfag »Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab«. Formålet med dette fag er at danne fundamentet for, at jeg, som lærerstuderende og kommende lærer, kan forstå Folkeskolens Formålsparagraf. Denne forståelse har jeg flere gange hørt omtalt som lærerens fornemste opgave.

Kigger man historisk nærmere på formålsparagraffen, kan man se, at fokusset i folkeskolen har ændret sig markant fra 1975 til 2006. I 1975 lå fokusset på at danne eleverne til demokratiske medborgere. Som reaktion på ønsket om konkurrencedygtighed i en globaliseret verden og de efterfølgende PISA-test i 00erne ligger fokusset i folkeskolen nu på at uddanne eleverne.

Eleverne skal altså uddannes til at møde arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked, hvor folket ser deres job som en del af deres identitet, fordi det er dette, de bliver uddannet til allerede i folkeskolen. Gennem dette fokus på uddannelse, viser vi altså eleverne, at jo højere en uddannelse de får, jo mere succes får de i livet. Dette kan altså være en medvirkende faktor til, at uddannelsessnobberiet er opstået, og derfor også at mange unge, allerede ned i folkeskolealderen, oplever et øget pres – for hvem ønsker ikke at få succes i livet?

Jeg mener, at denne udvikling er helt forkert. Der bør være et øget fokus på elevernes dannelse i folkeskolen, for derved vil man vise eleverne, at det er deres menneskelige kvaliteter, ikke kun deres faglige kunnen, der fastlægger, om de har succes i deres liv.

Det vil kunne være en medvirkende faktor til, at uddannelsessnobberiet sænkes og derved måske også, at flere elever vil vælge praktiske uddannelser.

Derfor: der skal være øget fokus på dannelse i folkeskolen, så det er dine menneskelige kvaliteter, ikke kun din faglige kunnen, der fastlægger, om du har succes i livet.

Mille Thorsted Hækkerup, lærerstuderende og næstformand i Frit Forum København

Værdier og aflønning

I efterdønningerne af sidste uges - hos undertegnede - helt forventede åbenbaring af, at det er de i forvejen mest vellønnede topledere, der er løbet med de procentuelt største lønstigninger siden finanskrisen, har der været læserindlæg imod at genere de rigeste.

Argumentet har været, at de største indkomster også bidrager mest til, betyder mest for og knokler allermest for samfundet.

Det er desværre en basal misforståelse, at der nødvendigvis er sammenhæng mellem høj aflønning, betydning for og et højt bidrag til samfundet.

Man kan sagtens yde et stort arbejdsbidrag i såvel kvantitet som kvalitet, uden at modtage en høj løn og dermed betale en høj skat.

Dette afgøres desværre ikke af markedets udbud og efterspørgsel.

Argumentet om, at de rigeste også betaler mest i skat, kunne der rettes op på, ved at give flere lavtlønnede en løn som fortjent. Derved ville de også blive større skatteydere.

Per Christensen, Hvidovre