Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man kan spare sig fattig

»Måske skulle de rigeste mennesker i dette land ofre lidt flere af deres mange penge, så fællesskabet og ligheden og samhørigheden i dette velfærdssamfund kunne fortsætte, som vi kender det,« skriver Michael Pedersen. Her demonstrerer sygeplejersker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis politikerne i de kommende år vil til at finde lønkroner til de såkaldte »kvindefag« (for eksempel til sygeplejerskerne) hos de såkaldte »mandefag« i den offentlige sektor (hvad så end det er for nogle fag), så vil det være nyttigt, hvis politikerne havde nok hukommelse til at kunne erindre, at ansatte i for eksempel undervisningssektoren siden OK13 i forvejen har lidt af enorme besparelser, der udover at forringe sektoren på det skammeligste har efterladt nogle ret højtuddannede mennesker i dette land med et reallønsefterslæb og en lavere pension, end tilfældet var før Corydons misfoster: »Normaliseringen«.

Måske er det på tide at finde ud af, om den slags »moderniseringsstyrelses-tanker« stadig er kloge i vor tid, eller om de ikke rettere minder om stavnsbinding og bondefangeri.

Er det så hos politiet og militæret, man vil finde pengene? Ja, jeg spørger bare. Det er det nok næppe. Men hvor så …? Måske er tiden moden til, at skatten sættes lidt op. Måske skulle de rigeste mennesker i dette land ofre lidt flere af deres mange penge, så fællesskabet og ligheden og samhørigheden i dette velfærdssamfund kunne fortsætte, som vi kender det. Vi har i den grad ikke brug for et »dem og os-samfund« mere, end vi allerede har det i dag hos os. Jeg håber, at politikerne læser dette fra deres hyggelige ferier rundt om på kloden.

At investere i menneskers gode liv og arbejde koster penge, for husk, kære politikere: Man kan spare sig fattig!

Michael Pedersen, Vejen

Når livet føles trist

Karsten  Møller Hansen, sognepræst og – i denne kontekst – ikke mindst far, skriver i Berlingske hjertegribende om sin 18-årige søns nuværende tilstand, en tilstand hvor sønnen har lagt afstand og i bogstaveligste forstand vendt ryggen til livet.

Faren beskriver den smerte, det er ikke at kunne nå sit barn. Sønnen har lukket sig inde i et »mørkt rum«, hvor ingen har adgang, og hvor intet gør ham glad, der er ingen forklaring på hvorfor. Det er en beskrivelse så ærlig, følesladet, og så fuld af afmagt, at det gør ondt helt ind i sjælen.

Præsten er ikke ukendt med mennesker, for hvem livet synes uden lys og glæde, qua sit arbejde, men når situationen involverer egne følelser, bliver det tungt og kompliceret, og løsningerne står ikke i kø.

Det er meget modigt skrevet og samtidig hjælpsomt for andre i samme situation at læse denne beskrivelse, der jo desværre ikke er enestående, men ofte midlertidig.

Ovenstående er ikke en hjælp til den ulykkelige far, men en anerkendelse af at kunne formidle en så svær og personlig beretning. Tak for det.

Irene Bjerrehuus, København

Arbejdsmiljø

Folketinget har for mange år siden vedtaget Arbejdsmiljøloven, som har den målsætning, at det danske arbejdsmiljø skal være sikkert og sundt. Loven gælder for lønmodtagere og skal sikre, at danske lønmodtagere har et arbejdsmiljø, som er trygt og godt for deres psykiske og fysiske helbred.

Berlingske har nu på fremragende vis sat fokus på vores folketings arbejdsmiljø.

Artiklerne tyder på, at der er ret store og alvorlige kvalitetsmæssige mangler i Folketingets psykiske arbejdsmiljø.

Som gamle arbejdsmedicinere vil vi foreslå, at Folketingets ledelse tager udgangspunkt i Folketingets egen arbejdsmiljølov for lønmodtagere i det kommende arbejde med at forbedre vores folkevalgtes psykiske arbejdsmiljø.

Finn Gyntelberg, Hørsholm, og Ole Kamstrup, Rudersdal

Støj

Denne sommer har der været megen omtale af de såkaldte Soundbokse, der benyttet i naturen eller i (nabo)haver har været til betydelig gene for omkringboende.

Flere medier, herunder Berlingske i en leder 11. juli, har omtalt problemet.

Det skal erkendes, at disse kan være enormt støjende. Dog skal man betænke, at det ofte er for et begrænset tidsrum.

En støj, der er mindre tidsbegrænset, men selvfølgelig primært høres om sommeren, er en meget mere generende støj, der kommer fra motorcykler.

Sommertiden lokker mange motorcyklister ud på vejene, de fleste for en fornøjelsestur. Men fornøjelsen er vist primært på førerens og hans medkørers side. Støjniveauet fra mange af disse er langt over den tilladte decibelgrænse.

Så hvis ordensmagten skal bekæmpe støjgener, bør man nok i højere grad koncentrere sig om at kontrollere disse støjende motorcykler.

Men det er måske lettere, trods alt, at begrænse sig til at bede soundboksejerne at slukke for disse og eventuelt konfiskere dem end at gøre det samme over for motorcyklisterne.

Peder Gellers, Hørsholm