Man kan ikke relativisere vold

»Det er yderst svært at relativisere konsekvensen og følgevirkningen af et overgreb.«
Læs mere
Fold sammen

Den 26. oktober bragte Berlingske et debatindlæg forfattet af Rasmus Ulstrup Larsen. Her bevæger forfatteren sig ud i en relativisering af vold med det formål at påvise, at det oftest er mænd, som bliver udsat for vold, og han vil derfor gøre op med den diskurs, at kvinder er en særligt udsat gruppe.

Ulstrup Larsen fremfører, at hvis man lægger sex- og voldsforbrydelser sammen, blev mænd samlet set udsat for 12.969 af disse i 2016, og kvinder blev udsat for 12.034. Vores anke er, at kompleksiteten af denne problemstilling er meget svær at beskrive med de data, der henvises til.

Det er yderst svært at relativisere konsekvensen og følgevirkningen af et overgreb, eksempelvis: Hvis en mand overfaldes af en anden mand med det resultat, at han påføres nogle blå mærker, vil dette helt selvfølgeligt være en yderst ubehagelig oplevelse for offeret. Men er dette på linje med de traumer, som en voldtægt kan påføre offeret?

Og hvad hvis det var en kvinde, der var blevet udsat for det samme overfald? Ville det overfald være værre, grundet den gennemsnitlige styrkeforskel? Det er derfor ikke engang indlysende, at to umiddelbart identiske forbrydelser kan sammenlignes. At drage en konklusion kræver altså, at man kan svare på, hvor mange barslagsmål der eksempelvis skal til for at modsvare en voldtægt?

Rasmus Ulstrup Larsen når altså sin konklusion ud fra data, der kun understøtter hans pointe, hvis man opererer med den antagelse, at de forbrydelser, der indgår i de to statistikker, er af identisk beskaffenhed. Når han selv anerkender, hvor svært det er at sammenligne forskellige forbrydelser, virker det som en besynderlig konklusion.