Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man behøver ikke at være »ekspert« for at udtale sig om islam

Det er naturligvis helt legitimt for lægfolk og politikere at debattere islam, selv om de ikke er forskere eller eksperter i emnet, skriver Sven Pauner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Arrogant forsker

Ph.d.-studerende i religion, ekspert i islam, Jesper Petersen ved Lunds Universitet, går i rette med politikeren Marcus Knuth og andre, for at have debatteret sharia, uden at være eksperter i emnet. Jfr. Berlingske 15. marts.

Der er imidlertid mange måder at opfatte sharia på, både blandt muslimer og udenforstående. Grunden til, at sharia optager folk, er netop de mange muligheder for fortolkning, hvoraf de mest ekstreme har en undergravende effekt på et demokratisk samfund. Derfor er emnet åbent for debat mellem mennesker, der måske ikke alle er eksperter i islam, men som ser virkningerne af den arkaiske, mellemøstlige kultur, forseglet af de islamiske tekster. Det er naturligvis helt legitimt for politikere og lægfolk at debattere emnet: islam.

Den unge, arrogante ph.d.-studerende ved Lunds Universitet bør afholde sig fra at anbefale mundkurv til lægfolk, der godt kan have en vis viden om det, ph.d.'en er ekspert i.

Sven Pauner, Birkerød

Klimastrejke

Kære klimastrejkende skoleelever. Jeg ville ønske, at der var mange flere af jer. I USA, for at fortælle præsidenten, at kul ikke er den dejlige rene energikilde, som han kalder den. I Frankrig, for at fortælle De gule Veste, at Macrons klimadel af reformpakkerne er nødvendige. I Kina, Rusland og Norge – hvor skoleeleverne måske skulle appellere til, at man bruger nogle af de 1.000 milliarder dollar i oliefonden, til at afbøde nogle af de internationale konsekvenser, deres olie har haft.

Måske hjælper det ikke meget i det direkte internationale klimaregnestykke, hvad vi gør i Danmark – men se blot på, hvilken effekt en enkelt skolepige i Sverige har haft på den internationale klimadebat. Så på den måde kan selv den mindste nation og enkeltperson alligevel gøre en stor forskel.

En (næsten) omvendt tidligere klimasynder.

John Jørgensen, Gilleleje

Stop palaveren i London

De kritikere, der kalder EU-Parlamentet for Disney-parlamentet, må indrømme, at det engelske parlament slår det med adskillige længder. Det er det rene Monty Pyton med indlæg fra Muppet show. Det er sørgeligt, at vi forventes at tage udskejelserne alvorligt, men værre er dog, at intet tyder på, at EU har til hensigt at afbryde forestillingen. Det ser ud som om, de er ganske tilfredse med at indtage en afventende holdning mod en enkelt ubetydelig birolle i ny og næ og ellers lade forestillingen fortsætte uvist hvor længe.

Det ville ellers klæde EU at sætte hælene i og stoppe showet. Vi  har ikke tid til mere pjat. Det ligner et forsøg på fra engelsk side at gøre EU-politikerne så møre, at de opgiver al modstand og siger ja til alle engelske krav. Det har muligvis været formålet fra starten. Det er underligt, at de øvrige 27 medlemslande ikke evner at smide England ud. De og vi kan kun håbe på, at de engelske vælgere tager sig sammen og står fast på udmeldelse. Vælgerne ved, at England intet har at gøre i Europa. Det burde EU efter 40 års obstruktioner også vide.

Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Alle studerende bør lære om klimakrisen

Første dag på geografistudiet lærte vi, at gletsjerne i dag smelter så hurtigt, at vi er nødt til at bruge gamle billeder til undervisning. For nye billeder viser ikke normaltilstanden. Vi lærer, hvordan vi adskiller enkeltstående vejrbegivenheder fra klimaets tilstand og udvikling, så vi kun råber vagt i gevær, når der er grund til det. Geografi er et alsidigt fag, men uanset om vi ser på byudvikling, landbrug i udviklingslande eller jordbundens processer, så tager vi udgangspunkt i det klima og miljø, der omgiver os.

Men når vi taler med økonomistuderende fortæller de, at klimapåvirkning og overforbrug af naturressourcer slet ikke indgår i deres fag. Vi oplever, at de melder sig til fag hos os for at lære teorier, hvor verdens fælles ressourcer er grundlaget – ikke bare en parentes – i de økonomiske modeller. Det er afgørende, at alle uddannelser arbejder med hvilke konsekvenser, vores beslutninger har på kloden. Derfor bør alle uddannelser arbejde med klima og miljø.

Lea Bro, Karoline Nilsson, Alma Mølsted og Astrid Aller, geografistuderende ved Københavns Universitet

Næste stop: 2021

Bilfabrikanternes lovprisning med kørsel under ideelle omstændigheder pressede benzinforbruget ned og antal kørte km/liter op. Det blev så stoppet, men medførte på sin vej gennem det enorme bureaukratiske lovkompleks, at man måtte ændre og øge registreringsafgiften selv om det var tale om samme bil, men nu med en anden vurdering.

Aprilsnarren var nem at få øje på. Det interessante er imidlertid, at var de sociale platforme ikke eksploderet i til tider platte, humoristiske og arrige udbrud, var løsningen skudt til hjørne i den politiske glemselsbog. I stedet blev den udskudt til 2021, og tak for det, skal det lyde til regeringen og DF. Man kan dog undre sig over, at man ikke bare gjorde det permanent med en varig løsning. Men sådan er der så meget.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk