Makkerparret Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen giver associationer til den tyske kanon »Tykke Bertha«

Valgflæsk og »Tykke Bertha«

Da jeg besøgte supermarkedet for nylig, kunne jeg ikke undgå at bemærke de mange fulde indkøbsvogne, der bugnede af alt for søde læskedrikke, usunde madvarer, chips i alle afskygninger, tomme kalorier og alskens unyttige pyntegenstande.

Købt af de samme mennesker, som senere beklager sig over dårligt helbred og dårlig økonomi, og som statsministeren nu vil honorere med fødevarecheck og valgflæsk.

En stærk vilje og en svag logik er en kedelig kombination. Måske egnet for magtglade statsministre og departementschefer, men uønsket af alle andre.

Det fik mig til at tænke på Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen, et politisk makkerpar, der giver associationer til den tyske kanon »Tykke Bertha« – svær at flytte og altødelæggende.

Stig Andersen, Hundested

Dialog og nye aftaler om Arktis

Danmark og Grønland må gå i dialog med USA om de sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis, uanset hvordan USA nu har formuleret sig.

De klimatiske og geopolitiske ændringer i Arktis er reelle grunde til at genbesøge gamle aftaler mellem USA og rigsfællesskabet.

Den smeltende iskappe i Arktis vil gøre helårssejlads i Det Nordlige Ishav mulig, og det bekymrer USA. Rusland får lettere ved at nærme sig Nordamerika nordfra, og USA ønsker naturligvis at undgå overraskelser fra den kant.

USA har et legitimt og reelt sikkerhedspolitisk behov for at sikre sine nordlige grænser, og det bør rigsfællesskabet hjælpe med at imødekomme.

Nye aftaler er nødvendige, så USA kan få den fornødne kontrol over det arktiske område, uden at det skal komme til aggressive magtdemonstrationer mellem allierede.

USAs ønsker om at sikre vestlig kontrol over Arktis er i både Grønlands, Danmarks og hele den vestlige alliances interesse.

Alternativerne er alt for uoverskuelige.

Anette Nielsen, Hvalsø

Havregrødsautomater

I stedet for at sende fødevarecheck til de sultende horder, som trænges på gader og stræder og stier og gyder, har jeg et bedre forslag.

Sæt havregrødsautomater op på udvalgte gadehjørner. Havregryn er sunde, nærende og billige. Måske suppleret med gulerodsautomater.

Bjarne Nissen, Ærø

Høje fødevarepriser

Besynderligt så lidt, politikerne i dette land bekymrer sig om at analysere alle konsekvenser af deres beslutninger.

Tilplantning af solceller på frugtbar dansk landbrugsjord har som en af konsekvenserne, at produktionen af fødevarer reduceres alene af den grund, at der til solcelleparkerne bruges netop frugtbar dansk landbrugsjord, som, når solcelleparkerne er etableret, ikke længere er i stand til at forsyne os med fødevarer.

Ikke meget i markedet er så følsomt for efterspørgsel og udbud som fødevarer. Når nu flere tusind hektar landbrugsjord tages ud af produktionen for at producere grøn energi, så mangler de samme hektar til produktion af fødevarer.

Vil vi have solceller eller fødevareproduktion?

Det ville være dejligt, om politikerne også undersøgte konsekvenserne af deres beslutninger.

Chr. Kubel, Jyllinge

Udvisninger

For Mette Frederiksen er det tilsyneladende fuldstændig ligegyldigt, hvor længe man har boet i Danmark, hvor mange år man har arbejdet, betalt skat, opdraget børn eller kaldt landet sit hjem. Ét års fængsel – og så er du ikke længere velkommen. Ikke som menneske. Ikke som borger. Ikke som del af fællesskabet. Punktum.

Det er ikke bare kynisk. Det er en bevidst politisk afmontering af retsstatens og menneskerettighedernes grundprincipper.

Regeringen lægger nu åbent op til at bryde – eller omgå – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ikke i det skjulte, ikke med juridiske krumspring, men næsten med en slags stolthed. Som om det er blevet en styrke at signalere, at internationale konventioner kun gælder, når de ikke står i vejen for en stram udlændingepolitik. Det er et historisk lavpunkt.

Danmark har i årtier belært resten af verden om menneskerettigheder. Vi har peget fingre ad autoritære regimer, kritiseret stater for vilkårlige udvisninger, kollektiv straf og manglende respekt for individets rettigheder. Vi har brugt menneskerettigheder som moralsk løftestang i udenrigspolitikken, som legitimering af sanktioner, militære indgreb og diplomatisk pres. Og nu? Nu står vi selv klar til at kassere dem, fordi de er politisk besværlige.

Det er hykleri i sin reneste form.

For det handler ikke om kriminalitet. Hvis det handlede om retfærdighed, ville straffen være den samme for alle. Men det er den ikke. En dansker kan begå den samme forbrydelse, få den samme straf – og stadig være dansker dagen efter. En udlænding derimod mister ikke bare sin frihed, men sit livs fundament. Familie, hjem, arbejde, tilknytning. Alt kan slettes med et pennestrøg.

Det er kollektiv udvisning forklædt som »konsekvens«.

Og det mest tragiske er, hvor normaliseret det er blevet. Danmark er blevet så politisk og mediemæssigt blindet af udlændingepolitikken, at selv åbenlyse brud på internationale konventioner bliver solgt som sund fornuft. Som nødvendighed. Som ansvarlighed. Enhver kritik affejes som naivitet eller elitær moralisme.

Men menneskerettigheder er netop til for de upopulære. For dem, det er let at opgive. For dem, der ikke vinder valg.

Når en regering åbent signalerer, at menneskerettigheder kan sættes ud af kraft for bestemte grupper, så er det ikke bare »udlændinge«, der er i fare. Det er retsstaten selv. Det er princippet om, at rettigheder ikke afhænger af hudfarve, pas eller politisk stemning.

Danmark var engang et land, der insisterede på ret, også når det var svært. I dag er vi et land, der praler af at bøje den. Det er ikke styrke. Det er moralsk forfald.

Muhmen Parvaze, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk