Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Macron vandt – nu skal Europa styrkes

»Fra Elysee-palæet i Paris vil Macron i de næste fem år kunne presse på for at reformere Europa, så vi bliver endnu stærkere i en verden præget af opbrud,« skriver Laurits Lindegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christophe Petit Tesson / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Emmanuel Macron skal i de næste fem år lede et af de vigtigste EU-lande efter et succesfuldt genvalg som præsident. Det er en sejr for os, der tror på, at vi i Europa deler et skæbnefællesskab, og at vi er nødt til at styrke det europæiske samarbejde.

For Macron har mere end nogen anden statsleder forsøgt at give ny energi til debatten om fremtidens Europa, der desværre ofte visner hen og dør i dagligdagens politiske samtale. Det er en tragedie.

Det russiske overgreb på Ukraine har vist, at vi i Europa har brug for hinanden. Vi har behov for et stærkt Europa, der ikke bare er villig til at tale om de værdier, der binder os sammen; menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet, men som også stiller op, når de selvsamme værdier angribes.

Europa står overfor enorme udfordringer. Ikke bare Ruslands fremfærd i øst, og et Kina, der udviser en mere aggressiv fremfærd, men også de uoverskuelige udfordringer, som klimakrisen allerede nu udgør. Skal de udfordringer løses, så kræver det et forenet Europa. Fra Elysee-palæet i Paris vil Macron i de næste fem år kunne presse på for at reformere Europa, så vi bliver endnu stærkere i en verden præget af opbrud. Man kan kun håbe, at det lykkedes – både for Frankrig og Europas skyld.

Laurits Lindegaard, internationalt forretningsudvalgsmedlem, Radikal Ungdom

Kunstværk og person

Når Morten Hesseldahl (22. april) gouterer Harald Bergstedts (HB) børnesange og samtidig med bedrøvelse konstaterer, at digteren var nazist, må man lige minde ham om, at HB ifølge Arne Hardis nye historiske bogværk »Pibende hængsler« først meldte sig ind i det hæslige parti i 1942 (hvilket er slemt nok, da verdenskrigen på dette tidspunkt rasede vildt alle vegne), men ægtefølt ærkenazist kan han så ikke have været – og de kendte børnesange må have været skrevet længe før »de forbandede år« og den tåbelige indmelding i det danske nazistparti.

Hvorfor tror man i det hele taget, at mennesker udtrykker deres allerinderste tanker og følelser gennem kunst? Det er en amatøragtig vrangforestilling, der ligger til grund for Hesseldahls kritiske kommentar – nemlig den, at kunstnere krænger deres sjæle ud eller udleverer deres inderste privatliv til offentlig beskuelse; som om vi ikke kunne være ligeglade med det.

Ulrik Jensen, København

Politibeskyttelse

Det er jo forfærdeligt, hvad der foregår i Sverige. Politiet bliver anset for at være en fjende på særeste vis.

Jeg undrer mig over, hvorfor politiet overhovedet bliver sendt ud for at beskytte Rasmus Paludan? Har man ret til at blive beskyttet, uanset hvad man vil demonstrere imod?

Hvis det var på eget ansvar, han brænder koraner af, så ville der nok ikke blive al den ballade, for så turde han nok ikke gøre det overhovedet, og politiet kunne få tid og ro til deres egentlige arbejde.

Så frigør dog politiet for den utaknemmelige opgave!

Karen Jensen, Charlottenlund

Energiplan

Piet Hein skrev engang »Ideologi er en erstatning for tænkning«.

Når man ser regeringens energiplan, bliver man overbevist om, at han havde ret.

At satse på el og fjernvarme er fornuftigt nok, men at skaffe el ved at plastre Danmark til med vindmøller og solceller, anbragt i yderområder, hvor elnettet ikke er dimensioneret til det, er knald i låget. Det vil give el, som vinden blæser, og solen skinner, og vindmøller og solceller producerer ikke fjernvarme, man skal stadig holde de gamle kraftværker i gang.

Byg i stedet nogle atomkraftværker hvor elnettet er klar til at distribuere strømmen, og der er aftagere til spildvarmen. Det vil give en sikker billig og CO₂-neutral energiforsyning. De kunne bygges i Skærbæk, Kyndby, Aalborg og Avedøre.

Udslidte møllevinger kan, så vidt jeg ved, blive et stort miljøproblem, hvis det er rigtigt, at de ikke kan genbruges, men skal bortskaffes ved nedgravning.

Willy Flygenring, Fredensborg

Varmepumper

En læser påpeger, at en varmepumpe »dælme skal være god« for at få økonomi i en omlægning fra elopvarmning eller gasfyring, og det er varmepumper da også i al almindelighed, i det man får både tre, fire og op til fem gange mere varmenergi ud af dem end den tilsvarende varme, som en elradiator ville afgive for de samme kWh.

Effektiviteten er afhængig af den temperatur, udendørsenheden udsættes for; men ned til omkring minus 20 grader er balancen på varmepumpens side, dvs. altid for for eksempel jordvarmeanlæg. Så ved at lade elektriciteten trække en varmepumpe frem for en elradiator geares effekten 200-500 procent op. Faktisk burde al gas gå til produktion af el, og al opvarmning ske via varmepumper.

Hasse Greiner, Bjæverskov