Med Pernille Vermunds kloge beslutning om at nedlægge Nye Borgerlige ser Danmarks fremtid mere blå og dermed lysere ud.

Nu mangler vi blot baglandets erkendelse af, at landets blå fremtid er vigtigere end egen selvpromovering og personlige ambitioner.

Med forudsigeligt blåt stemmespild bør Kristendemokraterne, der ikke længere er abortmodstandere, og måske også Dansk Folkeparti, hvis mission er løst glimrende af Pia Kjærsgaard, overveje det samme!

Ole Borg, Hellerup

Fornuftig skiltning

Vi er lige vendt tilbage efter nogle dage i Wien, hvor vi har brugt byens undergrundsbane. Her kan vi glæde os over:

  • Alle stationer har store skilte, der viser vej til udgangene, og hvilke gader og pladser trapperne fører op til.

  • Alle stationer har i deres gangsystem rigeligt med store skilte, der overalt viser vej til de forskellige linjer med hver sin egen farve og angivelse af endestation. Således kan man som fremmed altid finde vej uden at behøve at standse op.

  • På perronerne er der overalt store skilte med hele rutenettet og ruten for den enkelte linje, smart placeret på væggen på den anden side af sporet, så man ser det, mens man står langs perronkanten.

  • Inde i toget er det altid nemt at finde en stor og tydelig plan over rutenettet og oplysning om næste stop med en pil, der angiver udstigningsside.

  • Når man kommer til en station, er der altid med kort afstand anbragt store skilte med stationens navn.

Findes noget som helst af dette i den københavnske Metro? Nej!

Man fristes til at tro, at planlæggere af offentlig trafik i Danmark aldrig betjener sig af tilsvarende, når de færdes i udlandet.

Ove Steen Smidt, Rødovre

Tal dansk

Hvor ville det have været en fin dag i søndags, hvis vores statsminister kunne sige Margrethe og ikke Magrethe, og hvis alle journalisterne vidste, at det hedder Gardehusar og ikke Garderhusar. Der er ingen gardere i Gardehusarregimentet.

Peter Borg, Hørsholm

Flere kloge ytringer, der samler os

10. januar 2024 udmeldte justitsminister Peter Hummelgaard, at regeringen støtter op om et lovforslag, der vil genindføre et forbud om flagning med udenlandske flag.

Og selvfølgelig er et sådan lovforslag endnu ikke formuleret, men alligevel kan vi allerede nu begynde at spekulere i, hvordan ulovliggørelsen af andre flag i praksis kan se ud.

Et skræmmeeksempel kunne være Tibet-sagen, hvor politiet blandt andet rev et tibetansk flag ud af hænderne på nogle demonstranter, da Kinas daværende præsident Hu Jintao var på statsbesøg i 2012.

Selv siger Peter Hummelgaard, at målet med forslaget er at sikre Dannebrogs særstatus, eftersom: ”Set med hele regeringens øjne så er det ikke kun et flag. Det er også noget, der binder os sammen”.

Regeringen kan naturligvis have ret i at Dannebrog er noget, der binder os sammen, men derfor behøver man ikke forbyde alle andre flag. Selvfølgelig kan Dannebrog stadig have en særlig plads, samtidig med at udenlandske flag må flages med. Hummelgaard implicerer jo her, at Dannebrog bør have særstatus, fordi man oplever, at andre flag er splittende, eller fordi man frygter, at Dannebrog bliver glemt.

Man vil altså samle befolkningen ved at forbyde alle andre flag. Det lyder jo ikke særlig tolerant.

Derfor mener jeg, at regeringen skal tænke sig om, før de stemmer forslaget igennem: Samfundet har ikke brug for mere splittelse og mindre plads at udtrykke sig på. For et sådant forslag vil uden tvivl blive tolket som en måde at tysse på - herunder på det Palæstinensiske flag.

Vi har ikke brug for en tavs regering, der gemmer sig bag tyssende lovforslag, men derimod flere kloge ytringer, der samler os.

Albert Thylstrup, København

Til Margrethe

De har villet forskåne

os for at deltage i

en legemlig deroute

og har i stedet givet os

en tankens dimension

med forsorg, forsyn og fortrøstning

Tak

Stig Andersen, Hundested