Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Måske er problemet på Herlufsholm ikke skolen, men utilpassede elever

Jeg synes, at man skylder den gamle skole og (den nu forhenværende) rektor, at tænke sig godt om, inden man handler, fordi det ikke kan udelukkes, at det snarere end sovesale og præfekter er det menneskelige materiale, som er årsagen til problemerne, skriver Susanne Thorkilsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Herlufsholm Kostskole blev stiftet i 1565 og er kendt for sine hundrede år gamle traditioner, herunder det unikke sprog,  som enhver ny elev må tilegne sig for at blive en del af fællesskabet.

Fordi de mange traditioner spiller så stor en rolle, og for nogles vedkommende på godt og ondt sætter deres spor på elevernes sjæl og krop, kan det undre, at en enkelt kritisk tv-udsendelse kan få som konsekvens, at rektor få dage efter sættes fra bestillingen, og bestyrelsens medlemmer med lynets hast fritager sig selv for ansvar, hvorefter de griber hver sin møggreb for at køre de mest forkætrede traditioner på møddingen.

En anden en, som ikke har gået på skolen, men er vokset op i en familie, hvor man i tre på hinanden følgende generationer sendte en søn på Herlufsholm, kan ikke lade være med at tænke, om bestyrelsen, under indtryk af kronprinsparrets krav om øjeblikkelig handling, er gået fuldstændig fra snøvsen. Jeg synes, at man skylder den gamle skole og (den nu forhenværende) rektor, at tænke sig godt om, inden man handler, fordi det ikke kan udelukkes, at det snarere end sovesale og præfekter er det menneskelige materiale, som er årsagen til problemerne.

Jeg tænker på de børn, der hvert år ankommer til Herlufsholm med et grundskud under vandlinjen. Det kan være et traume, der får eleven til at tro, at han/hun ikke har gjort sig fortjent til at bo derhjemme med far og mor og de små søskende og derfor tager hævn over sin skæbne ved at tæve dem, der er mindre end dem selv.

Når jeg tænker tilbage, husker jeg svagt nogle artikler om elever på Herlufsholm, der havde begået forskellige former for temmelig alvorlig kriminalitet. Med dette i mente, og især fordi vores samfund i disse år er fuld af børn og unge mennesker, der har svært ved at finde fodfæste, lever i konflikt med deres biologiske og/eller ikkebiologiske forældre og leger med selvmordstanker, er jeg tilbøjelig til at tro, at en nærmere undersøgelse vil afsløre, at det ikke er traditionerne som sådan, der er det største problem, men det forhold at ledelsen angiveligt har forsømt at holde nøje øje med, at traditionerne ikke bliver misbrugt af traumatiserede og utilpassede elever, der søger afløb for deres trang til at pine og ydmyge andre. Susanne Thorkilsen, Charlottenlund