Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Luk dansk svineproduktion

Foto: Claus Fisker

Danske landmænd har altid forsvaret retten til at eje jorden og avlsbygningerne og samtidig mene, at landbruget var den bærende kraft i samfundet. Ingen af disse udsagn har været sande i mindst 50 år. Kun ved hjælp af gedigne subsidier fra skatteyderbetalte kasser, har dansk landbrug kunnet løbe rundt de sidste mange årtier.

Danske landmænd har siden 1973 - og endnu længere tilbage - modtaget enorme summer i diverse støtteordninger og subsidier. Samtidig er den samlede landbrugsgæld vokset til næsten 400 mia. kr. Hvor er alle pengene blevet af?

Problemerne i landbruget kan spores helt tilbage til 1930erne. Da regeringen efter kriseårene indførte de såkaldte svinekort, faldt mængden af svinekød - og priserne steg. Denne glansperiode for dansk landbrug kulminerede i 1955 - mange bønder havde også kronede dage under besættelsen - da hele Europas marked for flæskekød var mættet. Siden er det kun gået ned ad bakke med landbrugsøkonomien.

I 1955-priser fik en svineavler 14,75 kr. for et kilo flæskekød. Godt 50 år senere får en svineavler 8,30 kr. for det samme kilo (deflateret). Det siger sig selv, at ingen kan tjene penge på den slags forretning. Dansk svineindustri er blevet os alle en klods om benet og en rygende ruinhob. Vi ville alle være bedre tjent med at lukke dansk svineproduktion straks. Holger Øster Mortensen, Nexø

Mærkværdig placering af ny motorvej

Berlingske omtalte i søndags, at regeringen har planer om en ny motorvej fra Køge med tilkobling til Frederikssundsmotorvejen. Det virker noget mærkværdigt, at man vil bygge en ny motorvej stort set parallelt med Køge Bugtmotorvejen. Det vil være noget mere oplagt at lade linjeføringen gå fra Ringsted via Roskilde til den nye Frederikssundsmotorvej.

Det skyldes for det første, at den nuværende hovedvej mellem Roskilde og Ringsted er ekstrem belastet af trafik. For det andet er strækningen kortere for den trafik, der kommer fra Jylland/Fyn og store dele af Sjælland, og for det tredje vil det give en væsentligt bedre og mere sammenhængende infrastruktur på Sjælland. Det vil derfor være interessant, hvis trafikministeren og partierne, der støtter ham, kan forklare logikken i den løsning, de åbenbart nu anbefaler og vil undersøge nærmere. Rune Nørgaard, Roskilde

Når man sparer for meget

Da jeg forleden så den lille gule helikopter lande på Rigshospitalets tag, blev jeg både rørt og glad. Men jeg blev også stolt, fordi dette syn var en påmindelse om, at vi har et demokrati, der hurtigt og ansvarligt tager vare på os, når vi bliver syge, uanset om vi er rige eller ikke så rige, unge eller gamle, eller hvor vi bor i landet.

Men så kom jeg som pårørende ind på hospitalet, og her var det knap så opmuntrende. Der havde tilsyneladende været et tjekmærke, der manglede i patientjournalen, så midt i hospitalstravlheden havde overlægen lige været forbi sygesengen.

Hans ærinde var at meddele, at ved yderligere komplikation af sygdommen, som måske ikke var så langt væk, ville man ikke overflytte patienten til intensiv behandling. Samtalen indeholdt flere gange passager om, at det jo var en af de svære samtaler, hvilket for en patient er utåleligt at høre på, men værst af det hele foregik det uden tilstedeværelse af en pårørende og efterlod patienten alene med sine tanker, og i stor uro.

Det peger på, at det politiske krav om mere effektivitet/ besparelser i sundhedssektoren også kan få den udmøntning, at der vil mangle tid til overvejelser og omhu i den helt nære kommunikation med patienterne. Jette Nielsen, Valby

»En øvelse«

Det er blevet meget populært, især blandt politikere, at bruge ordet »øvelse« om en handling/beslutning, der er upopulær. Lars Løkke brugte det hyppigt om udflytning af statslige arbejdspladser. Når man kalder det en øvelse, så lyder det næsten, som om man ikke har gjort det. Og altså ikke for alvor har generet mange mennesker/vælgere/skatteborgere.

Skatteministeren brugte også udtrykket om eftergivelse af ca. seks mia. kroner. Ministeren udtalte til Berlingske, »at det ikke er en øvelse, som bliver gentaget«. Skattegælden er altså ikke sådan rigtigt eftergivet, så de forargede kan godt holde inde, det var jo kun en øvelse.

Det er måske også en øvelse, når statsministeren ynder at stille spørgsmål og selv besvare dem? »Har jeg gjort det sådan, at...? Nej, det har jeg ikke.« »Mener jeg, at...? Nej, det gør jeg ikke.« Han siger det slet ikke sådan rigtigt. Han øver sig i virkeligheden bare på at få stillet spørgsmål, og så er det det nemmeste selv både at stille spørgsmålene og give svarene. Og han opdager slet ikke, at der står ti journalister foran ham, eller at han sidder i et samråd. Det er jo kun en øvelse. Og lige i disse dage er det åbenbart også en øvelse at nedlægge regionerne. Så bare rolig - vi gør det ikke sådan rigtigt. Vagn Ekstrøm Larsen, Dragør