Moderaterne kalder sig selv »den fornuftige stemme«, men det virker lige så holdbart som navnet »Lov og Retfærdighedspartiet« i Polen. Endnu en gang har Lars Løkke Rasmussen vist sin evne til at tale udenom og kunne tale en flok køer ud af en kløvermark baglæns og angribe, når alt andet ikke virker.

Hvis det, som Anna Tygesen i P1 Debat sagde, er korrekt, så står Løkke og hans interesseorganisation bag en smæde- og intimideringskampagne mod de formastelige, mens pressen nervøs ser til.

Man må spørge, hvem Løkke har samlet omkring sig i Moderaterne. Alt styres åbenlyst af ham, og hans påstand om, at der ikke er sexisme i partiet, virker utroværdig. Fire af de fem anonyme medarbejdere på den første anmeldelse er stadig ansat, tavse og bange for at blive afsløret. Desuden er det blevet nævnt, at arbejdsmiljørepræsentanten var en del af ledelsen. Hvis det passer, så bryder partiet arbejdsmiljøreglerne.

Påstanden om, at »alt er nyt« for Moderaterne, er næsten komisk. Et kig på ledelsens cv'er antyder manglende modenhed og kompetence til at lede et sekretariat. Løkke og hans hold virker uegnede til opgaven. Der står ingen steder, at der findes en karensperiode eller hvedebrødsdage, når det kommer til arbejdsmiljøreglerne.

Moderaternes hovedbestyrelse fungerer mest som et gummistempel for Løkke, uden at der er nogen, der tør eller kan sige ham imod.

Løkke er uegnet som leder, og ironisk nok er han selv en stor årsag til problemerne i blandt andet Udenrigstjenesten og sundhedsvæsenet, m.fl., som han nu prøver at »redde«. Helt generelt kan mange af nutidens problemer mere eller mindre føres direkte tilbage til hans regeringstid.

Hvis bullshit-bingo var en sportsgren, ville Løkke vinde guld til OL.

Erik Freyberg, Slagelse

Misopfattelse af ældre

Igen læser jeg, at det hævdes, at »ældre« skal høre Jørn Hjorting og Jodle Birge – samt spise gule ærter og stegt flæsk.

Må en 76-årig have lov til at påpege, at jeg foretrækker Billie Eilish, Björk, Dicte og Marie Fjeldsted. Samt at spise indbagt laks, tapas og pil selv-rejer. At holde fast i fortiden er at fremme degenerering og ældning. At prøve nyt fremmer sundhed, udvikling og positiv livsholdning.

John Jørgensen, Gilleleje

Bismarcks ord

Søren Højbjerg kalder i et læserbrev her i avisen 13. september den tyske, socialdemokratiske toppolitiker Ralf Stegner en kujon, fordi han har udtalt, at »Vesten ikke kan vinde over Putin militært«. Denne sætning lærte min efterkrigsgeneration godt og grundigt i skolen:

»Ein Krieg gegen Rußland verliert sich in der Weite des Landes« (En krig mod Rusland er tabt i landets vidder, red.) sagt af Otto von Bismarck.

Ralf Stegners forældre har måske givet dette videre til sønnen.

Ilsemarie Dam, Kokkedal

Kriseregeringen forgylder sig selv

SVM-regeringen blev i sin tid skabt, fordi Danmark efter sigende var på vej imod en kæmpe krise. Krisen lod vente på sig, men for en god ordens skyld sparede regeringen store bededag væk, for den var der helt sikkert ikke råd til, når krisen først kom buldrende.

Der kom bare ingen krise, tværtimod bugnede statskassen over med penge. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og regeringen delte derfor skattelettelser ud for ti milliarder kroner, der mest af alt kom deres egen økonomiske klasse til gode.

Og nu skal de så ovenikøbet skumme fløden og massivt udnytte deres egne skatterabatter; for regeringen vil give deres rekordmange ministre 70.000 kroner ekstra i løn om året. SVM-regeringen har 24 ministre, det er 1.680.000 kroner om året, som ministrene tilsammen får ekstra i løn. Er jeg den eneste dansker, der føler sig åbenlyst gjort til grin af vores historisk upopulære regering?

Jonas Schmidt, Brobyværk

Lad falde …

Megen religion kunne overflødiggøres, såfremt alle kunne leve under få logiske og baseret på sund fornuft-regler. Her er to: 

Første regel tilsiger, at alle opfører sig over for sin næste, som man ønsker, at de skal opføre sig over for en. 

Regel nummer to: Intet er helligt, idet alt skal kunne kritiseres og dermed reformeres i en forbedrende og mere tidssvarende form. Utidssvarende eksempler er lov om runer, vikingernes blæsehorn, hesteploven eller telegrafen.

Det giver ikke mening at opretholde en lov om disse længere. Lad falde, hvad ej kan stå og give mening.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk