Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Liselott Blixt: Jeg ville gerne kassere begrebet »sexisme«

»Problemet med venstrefløjen er, at alt fra et klap på låret til voldtægt bliver italesat under kategorien 'sexisme' og dermed gjort ens,« skriver Liselott Blixt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Overgreb og sexisme

Rosa Lund (Enhl.) beskylder 25. oktober de borgerlige partier for kun at gå op i vold mod kvinder, når det er muslimer, der begår volden.

Det er en grov anklage. Dansk Folkeparti har bl.a. medvirket til at hæve strafferammerne for vold flere gange, sikret penge til krisecentre og stillet beslutningsforslag om at bekæmpe stalking. Så vi er mindst lige så optaget af vold forøvet af danskere mod kvinder som af personer af anden etnisk oprindelse.

Problemet med venstrefløjen er, at alt fra et klap på låret til voldtægt bliver italesat under kategorien »sexisme« og dermed gjort ens. Jeg ville gerne kassere begrebet »sexisme«. En voldtægt er nemlig ikke udslag af sexisme. Det er en voldsforbrydelse, som skal straffes konsekvent og hårdt.

At slikke en kvinde i øret eller rage på en kvinde er resultatet af dårlig opdragelse og ærligt talt en pinlig affære for manden. At beskylde mænd for krænkende opførsel, fordi de på et tidspunkt har klappet en kvinde på låret, givet et kram eller kommet med et uønsket kompliment er derimod helt ude i hegnet.

Vi må have proportionerne i orden. Og hvis vi skal tage overgrebene alvorligt, skal vi ikke behandle dem som sexisme, men som det de er – nemlig – forbrydelser.

Liselott Blixt, MF (DF), ligestillingsordfører

Cykel-gris

Så er vi tæt på at have overstået tre store cykelløb i Europa. Vi skal alle sørge for ikke at svine i naturen og derudover sortere vores affald. Det gælder åbenbart ikke for cykelryttere. Brugt emballage og især drikkedunke smides fra feltet med vellyst ind i skoven, på marken, i vandløb og i øvrigt overalt.

Og kom ikke og sig, at det samles op som souvenir – måske i byerne, men meget bliver liggende i naturen. Og så kan det komme i bondemandens høstmaskiner eller ligge og kompostere i skoven i ca. 500 år.

I feltet er der vandbærere, hvorfor kan der ikke også være affaldsbærere? Eller affaldsbiler i kortegen, som rytterne kan smide deres affald i? Eller måske som med forplejningszonerne, med nogle »affaldszoner«, primært i byerne, hvor det er nemt at samle op? Måske kunne man indføre bødetakster, hvor en rytters smiden med affald uden for zonerne, giver alle holdets ryttere en tidsstraf – ti sekunder pr. gang/drikkedunk?

Vi almindelige mennesker skal gå med mundbind og hoste i albuen – cykelryttere kan frit snotte, harke, tisse og spytte ud i luften. Men de er jo heller ikke almindelige ...

Det bliver spændende at se, hvad vores ååhhh så miljøbevidste politikere vil stille af krav til TDF-ledelsen, når touren starter i Danmark. Eller er de så benovede over det, at alt bliver tilladt?

Vagn Ekstrøm Larsen, Dragør

Frie ytringer

Ytringer er som fugle. De kan være smukke, syngende, skræppende, irriterende, kloge og dumme. De elsker alle friheden.

Under den tyske besættelse fra 1940-45 blev de frie ytringer sat i bur, bevogtet nidkært af besættelsesmagten, personificeret af soldater i grumsetgrønne uniformer og alvorlige mænd i mørke jakkesæt med hitlersjæl i deres indre.

Besættelsesmagten måtte ikke fornærmes. Hvis en ytringsfugl skulle fatte mod og slippe ud af buret, ville den hurtigt blive nedskudt og kvast.

I 1945 blev ytringerne igen sluppet fri. Som fugle fløj de energisk ud i friheden. Tiden gik. Tiderne skiftede. En ny idé kom til landet ombord i fremmede mennesker. Flinke og søde, de fleste, men bevogtet af alvorlige mænd, der vidste, at idéen var hellig. Ved årtusindskiftet blev det tydeligt for enhver, at de alvorlige mænd, der nu var talrige, havde en skjult magt over alle i samfundet. Det kunne koste livet, hvis ytringerne var fornærmende. Den skjulte besættelsesmagt er nidkær, som dén, der var her engang.

I dag forsikrer vi hinanden om, at der er ytringsfrihed, men inderst inde ved vi godt, at det er der ikke.

Selvcensur synes nødvendig.

Sven Pauner, Birkerød

Lad de skrå brædder komme i fjernsynet

Kære Kulturminister, DR Koncerthuset og Det Kongelige Teater: Fjernsynet er opfundet

Mens statskassen poster millionbeløb ud til teatre og spillesteder, og skuffede borgere i tusindvis får refunderet billetter til købte koncerter og forventede teateroplevelser, undres man over, at de digitale muligheder for at kompensere for nogle af de manglende oplevelser ikke bliver taget i brug.

Hvorfor skal kun publikum i en kvartfyldt opera, Det Kongelige Teater og DR Koncerthuset opleve eksempelvis operaer, balletter og DRs ugentlige torsdagskoncerter, når muligheden for at sende samme forestillinger og koncerter i DR TV er umiddelbart til stede, og formentlig kan gennemføres for udgifter, der udgør brøkdele af de kompensationsbeløb, der i øjeblikket udbetales?

Generelt kan man undre sig over, at den type transmissioner fra to statsinstitutioner, vi alle medvirker til at finansiere, ikke i langt højere grad finder sted med eller uden corona, men at der ikke er taget skridt til at skrue op for disse oplagte muligheder under de nuværende forhold, nærmer sig en kulturpolitisk skandale.

Så kære politikere og ledere af kulturflagskibene: Kom et stort sultent publikum i møde og skab en interesse og reklame for jeres og vores alle sammens teater og koncerthus, der også efter pandemien kan give endnu flere lyst til at få oplevelserne fra pladser i salene.

Carsten Winther, Svendborg

Værdighed, tak

Umage giver mage. Sådan skriver Tor Nørretranders i sin bog »Det generøse menneske«

I disse magt-sex-tider, er det værd at tænke på, hvordan egenskaber som værdighed og empati fører til kærlighedens drift mod den anden, den udkårne. Det modsatte er en Trump'sk vej – »me first«.

Medierne er for tiden proppet med eksempler på triste brud på »os først«. Man får let mental kvalme, når dele af boulevardpressen i sin journalistik flirter med de laveste dele af de sociale medier. Flirt er spændende, men herrer rundt om ved udmærket godt, hvad uetiske handlinger består af, med mindre disse mænd er mentalt underfrankerede.

»Kærlighedspillet er som at køre bil: Kvinderne foretrækker omkørslen, mændene den korteste vej,« som filmdiva Jeanne Moreau sagde det. Min personlige mening er dog, at det kun gælder for nogle mænd.

I hele dette spil er det gået op for bjerge af arbejdspladser på alle niveauer, at der skal gøres noget ved dette menneskelig indeklima – NU – og tak for det.

I eventyret »Den lille prins« siger prinsen om sit venskab med ræven »Kun med hjertet ser man rigtigt«

Et andet bon mot lyder »Kærlighed er det eneste, der vokser, jo mere man ødsler med den«.

Alle skal tænke sig godt om i disse herlige #metoo-tider.

Finn Gunst, Brønshøj

Drop beskyldninger om magtfuldkommenhed

Symptomatisk for oppositionens reaktion på samtlige coronarestriktioner ser vi atter beskyldningerne om S-regeringens såkaldte magtfuldkommenhed flyve i luften efter weekendens pressemøder.

Begrebet i sig selv er et tvivlsbegreb, da det ikke dækker over noget veldefineret politologisk fænomen eller magtstruktur. Hvis kritikere antyder en antidemokratisk stemning, kan dette manes til jorden med det samme.

De såkaldte solnedgangsklausuler og epidemilovgivning har ændret i politiske beslutningsprocedurer på Christiansborg, så regeringen må foretage effektive justeringer og indgreb i personlig frihed med sikring af folkesundheden for øje, uden nødvendigvis at inddrage alle partier.

Oppositionens harme over dette er intet andet end politisk staffage og spin, idet regeringen blot følger den proces, som alle europæiske nationalstater har indført. Covid-19 kræver presserende samfundsændringer fra den ene dag til den anden, og kun en livstruende epidemi kan legitimere lovligheden i så effektiv magtudøvelse.

I anden potens skal økonomiske hjælpepakker, justeringer og indskærpelser aftales, og her er der tid til at inddrage alle parter – som vi netop ser det nu.

Kristian Marstal (S-medlem), København