Ligeløn i sportens verden


Ligeløn og ligestilling er endnu en gang kommet på dagsordenen efter Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Award. Og med rette.
Men ikke engang ulighederne i medieverden kan slå den forskel, vi ser i sportsverdenen, når det gælder salg af fodboldspillere og deres lønninger.
Vi har i Danmark en af verdens bedste kvindelige fodboldspillere, nemlig Pernille Harder. Hun er netop blevet solgt fra tyske Wolfsburg til den engelske klub Chelsea. Hun er nu verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, solgt til den nette sum af 2.6 millioner danske kr., hvilket i nogens øre lyder af en fin sum.
Men sammenlignet med de mandlige fodboldspillere af den bedste karat, så er det en fornærmende lille sum.
Der spekuleres lige nu i fodboldverdenen om, hvor Messi skal hen, efter at han har annonceret, at han gerne vil væk fra F.C. Barcelona. Frikøbsklausulen lyder på fem milliarder kr., og nej, det er ikke en skrivefejl.
De bedste mandlige fodboldspillere bliver handlet for hundrede vis af millioner. Deres ugeløn ligger på flere millioner, altså det Pernille Harder koster.
Det er ikke, fordi jeg synes, at vi på nogen måde skal ønske, at kvinderne skal op i de prislejer, vi ser i mændenes verden. Jeg ser faktisk gerne, at det er omvendt. De fuldstændigt vanvittige summer, der florerer i sportsverdenen, hvor en enkelt sportsudøver kan brødføde flere landsbyer, er så absurde, at det ikke burde finde sted.
Der er faktisk flere lande som Norge, Island og nu også Brasilien, der har indført ligeløn for deres fodboldlandshold, men ikke i Danmark – endnu.
Mere fokus på ligestilling og ligeløn - også i fodboldverdenen ønskes.
Lene Rasmussen, Albertslund
Mon jeg er den eneste, der er godt træt af at blive ringet op flere gange om dagen af telefonsælgere fra diverse forsikringsselskaber, aviser, velgørende foreninger, og lignende? Er jeg den eneste, der efterhånden kun tager telefonen, hvis opringningen kommer fra et nummer, jeg kender? Er det kun mig, der bliver irriteret af at blive afbrudt i mine gøremål af telefonens ringetone? Det nærmer sig efterhånden institutionaliseret telefonterror.
Kan Folketinget ikke snarest muligt vedtage en samtykkelov nr. 2, der gør det ulovligt for disse foretagender at ringe folk op, med mindre de på forhånd via e-mail eller på anden vis har sikret sig vores samtykke dertil? Det må da kunne samle overvældende flertal fra alle Folketingets partier.
Søren Refskou, Rønde
Det er sjældent, man ligefrem bliver rystet i sin grundvold over at lytte til P1 Morgen, men det var tilfældet torsdag 3. september, hvor Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, kunne berette, at det var som følge af Black Lives Matter-demonstrationerne, at han havde beordret ordet »eskimo« fjernet fra Nationalmuseets faste udstilling.
Nationalmuseets direktør skal da ikke være til fals for tilfældige opvigleres provokationer. Tværtimod skal Willerslev akkurat i sådan en situation holde hovedet koldt og ikke lade gadens parlament råde. Deltagerne i disse demonstrationer er jo på ingen måde repræsentative for den brede kreds af danskere, som er dødtrætte af krænkelseskværulanternes hærgen.
Jeg er dybt skuffet over, at Rane Willerslev forveksler nogle hundrede demonstranters rablerier med en folkestemning og legitimerer sin beslutning derigennem. Det er ikke en direktør for Nationalmuseet værdigt.
Kenneth Kristensen Berth, fhv. folketingsmedlem (DF)
Et flertal i Folketinget kræver med lov, at voksne mennesker skal give samtykke til sex, dvs. man skal være myndige og enige om det, man vil.
Den rimelige logik bør samme flertal udstrække til også at kræve samtykke, når man vil skære i en lille drengs penis uden nogen lægefaglig grund. Det vil sige forbyde omskæring af små børn.
Så kan den lille dreng, når han er blevet til en voksen og myndig efter 18 år, selv give samtykke, hvis han er enig og vil omskæres
Søren Revsbæk, Næstved