Liberalisering af lukkeloven
Efterhånden som sommeren nærmer sig, og vejret bliver bedre, begynder mange af os at rykke væk fra byerne og ud i vores sommerhuse, hvor der er plads, frisk luft og mindre, lokale butikker. Som københavner er jeg selv vant til at kunne gå i kiosken og købe en liter mælk, uanset om det er helligdag eller ej. De fleste af os ved godt, at det er anderledes i sommerhusområder, på småøerne og i mindre byer.
Derfor sørger vi for at købe ind hjemmefra, hvis vi ved, at butikkerne har lukket.
Det har betydet indtil nu, at dele af Danmark er gået glip af omsætning, vækst og liv i bymidten. Butikker, som måske gerne vil holde åbent på lukkedage, må ikke. Og vi, som gerne ville have handlet i de lokale butikker, handler i de store byer, fordi de lokale butikker holder lukket.
Socialdemokratiet og resten af regeringen blev for nylig enige om en modernisering af lukkeloven sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Det betyder, at butikker i bymidter i byer med under 16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på tidligere lukkedage. Desuden skal det være nemmere for kommuner at holde butikker åbne i forbindelse med arrangementer på lukkedage. Og der afsættes yderligere ti millioner kroner til en pulje for borgerdrevne dagligvarebutikker.
Liberal Alliance har valgt at stå uden for aftalen om liberalisering af lukkeloven, hvilket undrer mig. Partiet vil ikke være med til at give flere lokale erhvervsdrivende mere frihed til selv at kunne bestemme, hvornår de holder lukket. Det er ikke særligt liberalt.
Vi skal give det lokale erhvervsliv mulighed for at åbne dørene, når kunderne er der – både i ferier og i dagligdagen.
De lokale butikker er så utroligt vigtige for at fastholde et attraktivt byliv, som lokker butikker og turister til byen, og for at sikre lokale arbejdspladser.
For Socialdemokratiet og resten af regeringen er det vigtigt, at vi giver danskerne bedre muligheder for at handle lokalt, hvor de bor eller har sommerhus. Hensynet til de ansatte er selvfølgelig vigtigt at huske, og derfor er der i aftalen taget hensyn til dem.
Mette Reissmann, erhvervsordfører og MF, Socialdemokratiet
Studentervogne
Forleden skulle jeg opleve årets første studentervogn. Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne høre dem rundt om hjørnet. Så jeg cyklede, alt hvad jeg kunne, ned til Vesterbrogade for at vinke til dem. Men jeg blev forundret og forbavset.
For på siden var malet det palæstinensiske flag og det tyrkiske flag. I bagenden stod to piger og viftede med hver deres store tyrkiske flag.
Jeg formoder, at deres bedsteforældre kom hertil. I så fald er pigerne tredje generation, som bor i Danmark, og pigerne har bestået en af deres største dage i deres liv – i Danmark.
De vælger at hylde et land, som de aldrig har tænkt sig at flytte tilbage til, kun på ferie.
Jeg vinkede ikke igen, men cyklede videre.
Sørgmodig over at denne årlige danske kulturarv, som forbinder os i fælles glæde, nu skal bruges til at hylde fremmede magter.
Rasmus Askholm, Brøndby
Vort politi, restvæsen og skoler er nødlidende
En velfungerende nation har behov for et godt forsvar, et stabilt og modstandsdygtigt samfund samt gode alliancer.
Danmark arbejder intensivt for at retablere et godt forsvar og gode alliancer, men vort samfund er ved at miste sammenhængskraft og stabilitet.
Det skyldes blandt andet den store indvandring fra ikkevestlige lande, den voksende kriminalitet og vold i samfundet, herunder i vore skoler, samt omfattende berøringsangst og begrænsninger i ytringsfriheden af frygt for repressalier fra krænkede – også på sociale medier.
Denne uheldige udvikling forstærkes af et svært underbemandet politi og retsvæsen, der slet ikke kan dæmme op for endsige følge med udviklingen i for eksempel de mange kriminelle familier og klaner i landet. Justitsministeren oplyste i forbindelse med den seneste stramning af lovgivningen, at anmeldelser af voldskriminalitet er steget med 42 procent siden 2014. I løbet af de seneste ti år har 4.500 kriminelle indvandrere fået advarsel om udvisning. Samtidig er knap halvdelen af indsatte i vore fængsler også udlændinge, indvandrere og efterkommere.
Vi hører desværre også nu hyppigere om skyderier, drab og knivstikkeri, mv. – så uønskede svenske tilstande truer.
Finansministeren har nu fundet ekstra 58 milliarder kroner i råderummet, så jeg vil derfor – på trods af Forsvarets behov – foreslå, at en stor del af beløbet bruges til at gennemføre en helt nødvendig opgradering af politiet og retsvæsnet samt af vore skoler for at sikre, at vi kan opretholde et stabilt og modstandsdygtigt samfund. Det er vel det, det hele handler om? For ellers er der jo intet at forsvare.
Jørgen Jelstrup, Odense
Hjælp de sårede børn i Gaza
Der har været igangsat initiativer i Danmark for at få 15 sårede børn fra Gaza til behandling i Danmark. Der tales også om, at deres familier skal med, hvorfor det? Hvorfor kun behandle 15 børn?
Løsningen må være at sende et hold læger/kirurger og sygeplejersker til området omkring Gaza, det kan være Egypten, Cypern, Tyrkiet, Irak eller Saudi-Arabien. Her må vi kunne låne hospitalsfaciliteter til operationer på tider, hvor landenes læger ikke selv opererer.
På den måde bør vi kunne operere mindst 50 børn for de samme danske donationer. Hvis danske sygehuse ikke har kirurger/læger, som de kan stille til rådighed, så vil Læger uden Grænser eller pensionerede læger nok gerne hjælpe.
Lad os få sat aktionen i gang så hurtigt som muligt.
Klaus Folmann, Frederiksberg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
