Naturen bliver ikke risikofri af, at vi frygter den

De seneste dage har »larven fra helvede« eller egeprocessionsspinderen fået stor opmærksomhed efter fundet på Amager Fælled. Larven har omkring 60.000 små hår, som kan give kløe og udslæt ved kontakt med mennesker. Det skal tages alvorligt. Men spørgsmålet er, om vores reaktion på problemet er passende.

For egeprocessionsspinderen er ikke kun et dansk problem. Flere lande i Europa har levet med larven i årevis. Det har ikke fået dem til at opgive adgangen til naturområder. De har lært at håndtere den.

Den store opmærksomhed på egeprocessionsspinderen har i nogle tilfælde skabt et indtryk af, at det er en trussel, som vi ikke kan leve med. Det mener jeg er en forkert måde at fremstille problemet på.

Blot sidste weekend blev 400 mennesker brændt af brandmænd i Helsingør Kommune. Brandmænd kan ligesom egeprocessionsspinderen give kløe, udslæt og ubehag ved kontakt med mennesker. Alligevel har vi ikke gjort havet til et sted, som vi skal undgå. Vi har lært at tage forholdsregler og leve med, at naturen også kan indebære risici.

Heldigvis er vi ikke alene om at skulle håndtere larven. Lande som Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland lever også med problemet. Måske vi i stedet skulle spørge os selv: »hvad gør de?«. Før vi reagerer voldsomt på et nyt naturfænomen, bør vi se på de erfaringer, som andre lande allerede har gjort sig med problemet.

I Holland har man døjet med dem i flere år. Tilbage i 2019 havde man et stort udbrud af larven, der kunne mærkes over det meste af landet, og som var med til at genere almene hollændere, der gerne ville nyde naturen.

Men Holland er også et godt eksempel på, hvad vi bør gøre i Danmark. I Holland har man ikke kun forsøgt at bekæmpe larven med biologiske midler. Man har også forsøgt at øge larvens naturlige fjender – eksempelvis mejser – ved at bygge flere fuglekasser.

Strategien med både målrettet bekæmpelse i form af biologiske midler, bedre leveforhold for larvens naturlige fjender og information om risici og forholdsregler er en tilgang, vi også bør tage i Danmark.

Det er vigtigt, at vi informerer folk ordentligt, så vi undgår panik over et dyr, som vi faktisk godt kan bekæmpe, og som vi til dels også kan undgå ved at tage nogle basale forholdsregler i naturen. Vi skal ikke kræve et risikofrit samfund. Vi skal lære at håndtere de risici, der følger med et levende naturligt miljø.

Egeprocessionsspinderen kan meget vel være kommet for at blive, uanset hvor meget vi ville ønske det modsatte. Og jeg siger ikke, at vi skal ignorere problemet, men vi skal heller ikke gøre naturen til noget, vi frygter.

Vi skal tage problemet alvorligt, håndtere bekæmpelsen klogt og lære af de lande, der allerede har fundet en vej frem. Sådan når vi bedst i mål med at håndtere den såkaldte »helvedesskabning«.

August Clarke Pontoppidan, klima- og miljøordfører, Liberal Alliances Ungdom

Økohjælp søges

Den danske produktion af økologiske jordbær er på randen af kollaps. Det dyrkede areal er faldet med cirka 40 procent.

For nogle af os er dette en katastrofe. Jeg elsker sol, sommer og jordbær. Det er indbegrebet af Danmark. Men de skal være økologiske, og vi er åbenbart ikke nok, der er passionerede eller fanatiske om økologi. Vi kan ikke selv aftage nok til at fastholde en landsdækkende produktion.

Derfor denne bøn: selv hvis du er ligeglad med økologi, vil du så ikke bare en eller to gange på en sommer købe økologiske jordbær. For mig har det stor betydning, at jeg fortsat kan forkæle mig selv med økologiske jordbær. Så hjælp modtages med taknemmelighed.

Hans Peder From, Roskilde

Solcreme er ikke en grund til flere D-vitaminprøver

Berlingske omtaler et australsk studie, hvor personer, der brugte solcreme med SPF 50+, oftere havde D-vitaminmangel end kontrolgruppen. Det er et interessant resultat. Men det bør ikke føre til, at raske danskere opsøger deres praktiserende læge for at få målt D-vitamin.

Vi har allerede danske data. StatusD-studiet, der omfattede mere end 3.000 danskere, fandt ikke, at brug af solcreme var forbundet med lavere D-vitamin. Derfor er det uheldigt, når omtalen af ét enkelt udenlandsk studie får raske danskere til at efterspørge en blodprøve, som hverken dansk evidens eller nationale anbefalinger giver grundlag for.

Ny forskning er vigtig. Men enkeltstudier ændrer ikke i sig selv klinisk praksis. Ellers risikerer vi at skabe efterspørgsel efter undersøgelser, som hverken gavner den enkelte eller sundhedsvæsnet. D-vitaminmåling er allerede en af de blodprøver, der alt for ofte tages hos raske mennesker uden tegn på mangel. Derfor anbefaler »Vælg Klogt«, at raske personer uden symptomer eller særlige risikofaktorer ikke får målt D-vitamin.

Som cheflæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Holbæk Sygehus ser jeg konsekvenserne. Alene sidste sommer brugte vi godt 200.000 kroner på D-vitaminanalyser rekvireret fra almen praksis, som viste normale værdier. Hver blodprøve kræver en bioanalytiker, en blodprøvetagning, laboratorieudstyr og reagenser. Det koster tid, penge og har et klimaaftryk.

Patienter med symptomer eller kendte risikofaktorer skal naturligvis undersøges. Men raske har ikke gavn af at få målt D-vitamin »for en sikkerheds skyld«. De fleste danskere danner den D-vitamin, som de har brug for, i sommerhalvåret. For de fleste er 10-20 minutter udendørs omkring middagstid nok. Den største sundhedsgevinst får vi fortsat ved at forebygge hudkræft – ikke ved at tage flere blodprøver.

Maren Weischer, cheflæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Nyhedsmedie

Hvordan passer det med Berlingskes selvforståelse som nyhedsmedie, når avisen 13. juli fylder side 11 med en historie, der kunne læses på Berlingske.dk 21. juni?

Ove Steen Smidt, Rødovre

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk