Jeg læste Mette Marie Kjær Knudsens indlæg med interesse, men også med et løftet øjenbryn. Mette Marie, du mener, at rygning på fortovet er et »overgreb« på andres ret til at færdes frit. Det lyder ret dramatisk, ikke? Jeg står jo ikke i metroen og udånder dig i hovedet, hvor du ikke har mulighed for at komme væk. Jeg går på gaden, helt uden påvirkning for din færden. Helt ærligt, er det virkelig dér, vi er nu? At lidt tobaksrøg bliver gjort til et moralsk problem, som om vi alle lever i en røgbombe.

Der bliver nævnt gensidig respekt og hensyn, men det egentlige ønske er social adfærdskontrol. Det er at kræve, at folk tilpasser sig dine præferencer, fordi du ikke bryder dig om lugten af røg. Og så forsøger du at pakke det ind i moral og ansvar. Min frihed handler ikke om, at jeg skal give plads til andres idealer. Den handler om at give plads til forskellighed – også når den lugter af cigaretter.

Der bliver skrevet, at rygere bør træde til siden, og det lyder jo så fint. Men hvorfor skal det altid være den ene part, der skal vige? Frihed i det offentlige rum handler netop om, at vi alle skal kunne være der – ikke kun på dine præmisser. 

Hvis du vil undgå røgen, kan du også vælge at gå udenom. Det kræver ikke meget, og det er præcis sådan, man udviser personlig frihed og ansvar, for du skriver, at ægte liberalisme handler om ansvar og hensyn. Men ved du hvad? Ægte liberalisme handler først og fremmest om frihed. Frihed til at træffe valg – også valg, andre måske ikke bryder sig om. 

Det er ikke egoistisk at ryge en cigaret på fortovet, lige så lidt som det er egoistisk at gå med stærk parfume eller tale højt i telefonen. Egoisme er at ville kontrollere andre under dække af moral. Og øget kontrol skaber hverken et friere eller rarere samfund, det gør tolerance.

Så Mette Marie, måske skulle vi prøve at huske, hvad frihed virkelig betyder: At vi ikke altid får det, som vi vil have det. At vi lærer at acceptere forskelligheder, selv når de irriterer os. Du kalder det respekt, men ægte respekt er at lade andre være – uden at kræve, at de ændrer deres vaner, så det tilfredsstiller dig.

Frihed er sjældent perfekt – nogle gange lugter den af røg. Og det er okay.

Elva Bille Klem, bestyrelsesmedlem for Liberal Alliance Greve og medlem af Liberal Alliances ungdom

En lang næse

Det blev slået stort op i foråret, da Folketinget besluttede, at ægtefællens indkomst ikke mere skulle have betydning for folkepensionen. Væk var den uretfærdige modregning, hvis den ene ægtefælle arbejdede, mens den anden fik pension. Det så da godt ud, og alle var glade for det.

Men en lang næse er det for os, hvor den ene er på ren folkepension, mens den anden er kommet på fleksjob efter sygdom eller skade.

Jeg får kun den rene folkepension, mens min kone, Helle, er på fleksjob i Bilka og dermed oppebærer den svimlende sum af 225.000 kroner om året. Denne løn/fleksydelse er så ikke almindelig løn, men derimod en overførselsindkomst som skal tillægges min pension, så jeg hverken kan få tillægsydelser eller ældrecheck.

Hvis Helle havde haft et almindeligt arbejde, ville det ikke have betydning for, hvor meget jeg kunne få i pension, uanset om hun tjente langt mere, end hun gør. Det er da ikke retfærdigt, at fordi Helle har fået nedsat erhvervsevnen, så hun må nøjes med et fleksjob, så skal vi yderligere straffes med, at vi mister ældrecheck og alle andre tillægsydelser til folkepensionister.

Hvad blev der af det med at holde hånden under de svageste i samfundet?

Per Davidsen, Jerslev

Statens nyeste overgreb på boligejerne

Man vågner op om morgenen og åbner sin computer. Så viser det sig, at Vurderingsstyrelsen har sendt mig en meddelelse i e-Boks, og som bekendt skal jeg åbne e-Boks for at læse om »mine aftaler med det offentlige«. 

Men hov! Jeg har ingen aftaler med det offentlige. Der skal to til at indgå en aftale; her er der tale om, at en anonym styrelse sender ordrer til mig. Det er ikke aftaler. 

Nå, hvad drejede sagen sig så om? Jo, jeg fik oplyst, at jeg har betalt for lidt i ejendomsskat for 2024 (og også for 2025, hvilket er ganske uforståeligt). Det er Vurderingsstyrelsen, som diktatorisk fastlægger, hvad jeg skal betale i ejendomsskat. Det bestemmer jeg ikke, så at meddele mig at jeg har betalt for lidt, kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det er totalt absurd. 

Så får jeg at vide, at det drejer sig om et beløb på under 5.000 kroner, men hvad beløbet er, kan jeg ikke få at vide. Dernæst pålægges jeg at optage et statslån, der forrentes. Men hvad rentesatsen er, får jeg ikke at vide. Det er åbenbart en stor hemmelighed.

Ustandselig får vi oplyst, at vi lever i et retssamfund, men det passer jo ikke. Hvorfor taler regeringen usandt? Der er her tale om et nyt overgreb på sagesløse boligejere, der tvinges til at optage et arbitrært lån med renter og renters rente, som de ikke har bedt om, og hvor rentesatsen er ukendt. 

Det er helt efter Kafka, og det er modbydeligt at blive behandlet på denne nedladende og usle måde. Det skal vi ikke finde os i. Jeg vil ikke have et statslån, men jeg vil behandles ordentligt og respekteres af den danske stat.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Skimmelsvamp

TV 2 News bragte 5. december et indslag med blandt andet besøg på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

Fotografen lod kameraet panorere rundt i lokalet, og hvad ser vi i baggrunden?

At der åbenbart tørres tøj på radiatoren under vinduet.

Hvis det er almindelig kutyme på »Riget«, forstår man godt, hvorfor skimmelsvamp trives så lystigt i bygningen.

Tøjtørring bør ikke udføres indendørs i opholdsrum – hos private såvel som i alle former for offentlige bygninger.

Gert Munk-Petersen, arkitekt, bygningssagkyndig, Værløse

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk