Let adgang til laboratorietal

»Ofte kommer patienterne kun kortvarigt ind på hospitalet og får taget blodprøver og andre undersøgelser. Så er det hjem igen, måske med en medicinregulering. Den trafik er uhensigtsmæssig; den trækker tænder ud for en ældre multisyg, muligvis dement borger, der ikke har godt af at skulle ud af sine vante rammer.«

»Ofte kommer patienterne kun kortvarigt ind på hospitalet og får taget blodprøver og andre undersøgelser. Så er det hjem igen, måske med en medicinregulering. Den trafik er uhensigtsmæssig; den trækker tænder ud for en ældre multisyg, muligvis dement borger, der ikke har godt af at skulle ud af sine vante rammer.«(Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Østergaard

Hvis vi ønsker at spare skrøbelige borgere for unødige indlæggelser, er der især én afgørende front, kommunerne skal opruste på; læger og plejepersonale skal umiddelbart kunne skaffe opdaterede laboratoriedata at bygge deres observationer og diagnoser på. Det har de ikke i dag; enten skal patienten transporteres ind til et sygehusambulatorium. Eller også skal man vente på, at en eventuel mobil blodprøvetagnings-ordning lægger vejen forbi med skemalagte intervaller. Lægebesøg er som bekendt blevet en sjældenhed.

Beslutningen om at indlægge en dårlig patient er derfor i mange tilfælde en helgardering; lægen kan ikke med det blotte øje – og slet ikke under en telefonkonsultation med eventuelle pårørende eller plejepersonalet – skelne mellem en forholdsvis banal svækkelse og en bagvedliggende problemstilling, der er langt alvorligere.

Ofte kommer patienterne kun kortvarigt ind på hospitalet og får taget blodprøver og andre undersøgelser. Så er det hjem igen, måske med en medicinregulering. Den trafik er uhensigtsmæssig; den trækker tænder ud for en ældre multisyg, muligvis dement borger, der ikke har godt af at skulle ud af sine vante rammer. Og den er en belastning for personalet, hvis der skal afsættes ressourcer til patientledsagelse. Og de pårørende? Bor de i nærområdet? Er de selv oppe i årene? Kan de stille op klokken 02.30 om natten?

Ansættelse af særlige plejehjemslæger og specialuddannede sygeplejersker, er derfor – som det ellers har været foreslået her i avisen– langt fra tilstrækkeligt til at holde de skrøbeligste patienter ude af sygehusene. Omsorgen for dem handler ikke kun om behandling og pleje. Den handler om DIAGNOSTIK, behandling og pleje. Og så i øvrigt en løbende opfølgning i eget hjem eller plejecenter, så en fremadskridende forværring ikke ryger under radaren og udvikler sig til en livstruende tilstand. Det berømmede »kliniske skøn« bør ganske simpelt have fastere grund under fødderne.

Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale kommunerne at indtænke let adgang til valide laboratorieydelser i deres lokale model for borgernær sundhed.