Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Learning by doing

»Jeg synes, det er ret arrogant at nedgøre og ind imellem håne de yngre politiske talenter, som er i Folketinget. Jeg beundrer deres energi og arbejdsiver,« skriver Helle Bockhoff. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms

Tommy Ahlers kom i Folketinget, ukendt med det politiske univers, det så og opdagede man løbende, men han tog det ovenfra og ned og blev hurtigt en vellidt politiker og fejlede han, så op på hesten igen. På samme måde kan yngre politikere, dygtige men måske ikke med den største erhvervserfaring, blive bedre ved learning by doing-strategien. Jeg synes, det er ret arrogant at nedgøre og indimellem håne de yngre politiske talenter, som er i Folketinget. Jeg beundrer deres energi og arbejdsiver, og det er jo ikke småting, de skal stå på mål for. Så hvad med den gode tone og lidt ordentlighed her.

Ældre politikere har erfaring javel, men kan ofte virke ret forstokkede også, så hvad med at anerkende, at folket har valgt de politikere, de har tillid til, og dur man ikke til jobbet, fyres man ved næste valg. Så enkelt kan det siges.

Helle Bockhoff, Helsingør

AstraZeneca-vaccinen

Ved lægemiddelgodkendelse og -ordination, hvor der er flere lægemidler med samme virkning, men med forskellige bivirkningsprofiler, er det et anerkendt princip, at man godkender/ordinerer de lægemidler, der har den mest acceptable bivirkningsprofil. Det er sund fornuft.

Hvis lægemidlet er en vaccine, der skal bruges på stort set hele befolkningen, er det en så skærpende omstændighed, at der er mistanke om en sjælden, men dødelig bivirkning, at man bør gøre pausen for AstraZeneca-vaccinen til en permanent tilstand. Hvis hundredtusindvis, måske millioner, raske mennesker bliver vaccineret, er der en overvældende stor sandsynlighed for, at den fatale bivirkning vil optræde igen.

Søren Vesterhauge, pens. overlæge, dr.med., København

Always look on the bright side of life

Jeg ringede forleden til en god ven, Cai – snart 90 – for at høre til ham, og under samtalen kom det frem, at han endelig var blevet færdigvaccineret for 14 dage siden. Det havde holdt lidt hårdt med at finde et ledigt vaccinationssted tæt på København, så Nykøbing F. blev målet. Og så afsted på en lang biltur på aftaledagen.

Da far og søn nåede frem, var vaccinerne sluppet op; de måtte køre hjem igen med uforrettet sag. Ny tid blev booket, igen i Nykøbing, og denne gang lykkedes det. Som Cai tørt konstaterede: »Så i alt har jeg været i Nykøbing t/r tre gange, en tur forgæves, en tur for at få første stik og en tur for det andet stik.«

Da jeg bemærkede, at det også kunne være en fordel med de lange køreture, for så fik far og søn rig mulighed for en god snak frem og tilbage, svarede Cai: »Nåeh, det var nu ikke Peter, der fik fornøjelsen hver gang, min svigerdatter Pernille og barnebarnet Emil kørte også for mig. Den eneste, der var med hver gang, det var mig!«

Og så brød vi sammen i et kæmpegrin.

Annemarie Aasmul, Holte

Åbningen står for døren, men...

Pernille Vermund (NB) er nok den eneste politiker, der har bukser på. Det har Jakob Elleman-Jensen (V) i hvert fald ikke. Mette Frederiksen (S) hiver i forbindelse med genåbningsforhandlingerne lige pludselig en coronaapp ud af ærmet og fastslår, at appen er en forudsætning for yderligere forhandling, at appen er præmis for genåbningen af samfundet.

Alle partier – bortset fra Nye Borgerlige – takker ja, fordi man så kan komme videre med datoer og med en prioriteret liste for genåbning. Her havde blå blok ellers haft pæne chancer for at blokere for Mette Frederiksens tyranni. Det bliver utroligt bøvlet med appen, meget mere end sidste forår i forbindelse med den gradvise genåbning, og det kan simpelthen ikke passe.

Mette Frederiksen har tilmed ikke gjort sit hjemmearbejde. Appen eksisterer ikke, den skal først udvikles, og det vil tage et par måneder, men 6. april, hvor de første åbninger finder sted, er lige efter påske, så april og maj bliver kaotiske. Hvis man skal have sit hår klippet, skal man først lige forbi et teststed, men da appen ikke er parat, må man være blandt de heldige borgere, der har en printer, så man kan have et udskrift med sig, hvilket dog er for intet at regne mod, at Kongeriget Danmark skal præstere op mod ti millioner test om ugen, ja, ti millioner test pr. uge (testen er forældet efter 72 timer), hvis vi skal kunne færdes i samfundet og leve et nogenlunde normalt liv.

Og husk, det er jo ikke bare mig, men for eksempel også frisøren, der skal hen og lade sig teste. Og endelig er der alle de borgere, som ikke ejer en smartphone, og som derved bliver marginaliseret.

Steen Bundsgaard, Maribo

30 års udhuling af dagpengene truer den danske model

Det er efterhånden lidt af et skønmaleri, der bliver fortalt i skåltalerne om vores arbejdsmarkedsmodel, der er verdenskendt for sin fleksibilitet og påståede høje, økonomiske sikkerhed. For sandheden er, at dagpengene de seneste 30 år er blevet udhulet så meget, at mange risikerer at miste halvdelen af indkomsten, hvis chefen giver dem en fyreseddel.

Det er der ikke meget tryghed over. Hvis vi ikke får rettet op på den faldende kompensationsgrad, så kommer det ikke kun til at gøre ondt på den enkelte at miste jobbet. På længere sigt vil det blive sværere for virksomheder at hyre og fyre. Og det vil skade både lønmodtagere, virksomheder og hele den danske økonomi. Konsekvensen bliver et mindre fleksibelt arbejdsmarked.

Hvis dagpenge havde fulgt lønudviklingen siden midten af 1990erne, ville den højeste dagpengesats være cirka 4.000 kroner højere, end den er i dag. Når man tænker på, at den højeste dagpengesats er på knap 20.000 kroner om måneden, er det et efterslæb på cirka 20 procent.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, præsenterede i sidste uge et nyt, stort dagpengeudspil. FH foreslår, at vi forhøjer dagpengesatsen i de første tre måneder med 4.000 kroner for medlemmer, der har fire års anciennitet i a-kassen og 2.000 kroner for medlemmer, der har to års anciennitet. Kravet er yderligere, at man skal have arbejdet to af de seneste tre år. Samtidig foreslår FH, at politikerne sløjfer den mindre regulering af dagpengene, de har vedtaget for 2022 og 2023.

Konkret vil FHs forslag om højere dagpenge de første tre måneder betyde, at danskere, der står i en a-kasse, vil opleve en betydelig større økonomisk tryghed. Og hvis de mister deres arbejde, vil en langt større del af a-kassemedlemmerne opleve at kunne bevare en rimelig levestandard under de første tre måneder som ledig. På nuværende tidspunkt er der 860.000 mennesker, for hvem dagpengene dækker mindre end 50 procent af deres bruttoløn. Det tal vil være 337.000 lavere, hvis vi gør som FH foreslår.

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør og Alexander Grandt, vicedirektør – Tænketanken Cevea

Nyttige idioter

Der var et udtryk under Den Kolde Krig, som man jævnligt kommer til at tænke på igen: Nyttige idioter. Det er mennesker, som for eksempel Carsten Hogstad, der skriver harmdirrende læserbreve om noget helt andet end det, de egentligt taler om. Med det formål at skabe forvirring, usikkerhed, sprede dissidens blandt fjenden og samling i egne rækker.

Nej, Carsten, det er ikke 9.-klasseseleven med langemanden, der optrådte respektløst. Han sagde fra, på den eneste måde han fik lov til. Det er Mette Frederiksen, der optræder respektløst, når hun tager billeder af andre mennesker og bruger dem til selvpromovering uden at spørge dem om lov.

Det er derudover også ulovligt, men det er åbenbart kun en lov, der gælder for folket. Og når en regeringsleder føler sig hævet over loven, så er en fuckfinger faktisk på sin plads. Vi skal som samfund være stolte af den dreng. Han har faktisk hørt efter i skolen. Men han havde ikke dig som lærer, og det skal vi vist være glade for.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde