Overflødigt fedt
Danmark har med formandskabet for EU en enestående chance for at lade ikkekorruptiv og sund fornuft-baserede forslag komme til orde og gennemførelse.
Morten Bødskov (S) har grebet stafetten og ønsker at reducere de milliarddyre regninger, som EU lader falde på erhvervslivet i form af kontraproduktive bureaukratiske regler og administration.
EU er skabt for europæiske borgere. Ikke for at fordyre og irritere deres dagligdag, hvilket er konsekvensen af den babelstårns tunge regelbyrde. Man burde udskrive en toptiliste over de emner, der bekymrer, belaster og fordyrer borgernes hverdag. Mens man fokuserer på EUs rodebunke, kan man passende afskaffe en af de to hovedkvarter i Bruxelles og Strasbourg.
Det ligner en molbohistorie, som man passende kan fortælle for at få fjernet det, der kun afstedkommer produktivitetsnedgang og omkostningsforøgelse. Danmark, træd i karakter og skab respekt med et kendt slogan. Med rettidig omhu.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Tak for 54 år
1973 var året, hvor Danmark indtrådte i EU. Det var også året, hvor jeg begyndte at abonnere på Berlingske. Ja, ikke blot at abonnere, men sågar at skrive i bladet.
I alle årene har jeg fulgt Berlingskes udvikling, fra Schlüter betegnede den som Danmarks største socialdemokratiske avis til en avis med et fornuftigt og tænksomt konservativt grundlag. I de senere år har avisen imidlertid taget en drejning, hvor jeg ikke kan være med længere.
Med bekymring har jeg set, at en gruppe nationalistiske skribenter i nær familie med Dansk Folkeparti har fået en dominerende rolle i bladets spalter, fulgt op med en omfattende dækning af Dansk Folkeparti.
Et typisk udtryk for denne tendens er redaktionens pusten til frygten for de fremmede 12. og 18. juli med en i mine øjne groft manipulerende illustration og en vildledende overskrift til to artikler om indvandrere.
På illustrationen fjerner man 4,5 millioner danskere, så det ser ud, som om der er flere indvandrere fra ikkevestlige lande end danskere.
18. juli annoncerer redaktionen en ellers afbalanceret artikel om indvandrere med forsidetitlen: »Nye tal: Efterkommere er mere kriminelle end deres forældre«. Man annoncerer en farlig udvikling, der er stik imod virkeligheden: Kriminalitetsindekset er for efterkommere af indvandrere med ikkevestlig baggrund siden 2017 faldet med 20 procent.
Det er mig uforståeligt, at Berlingske i en tid, hvor der er brug for et styrket Europa, ønsker at spille med på denne fremmedfjendske melodi, der fik Trump til at rende det gode gamle republikanske parti over ende.
Jeg må derfor konstatere, at jeg ikke kan være med længere. Det sker med vemod. Jeg vil savne en række af bladets fremragende skribenter, men som det er sagt: Det varmeste sted i helvede er reserveret til dem, der i tider med moralsk krise forbliver neutrale.
Anders Torbøl, cand.jur., tidligere vicegeneralsekretær for De Konservative i Europa-Parlamentet
Manglende kultur
Kultursiderne i avisen 31. juli er en hån mod os, der savner seriøs kulturinformation.
Ser tre sider med foto, der mere henhører under SE og HØR, og indhold, der mere henvender sig til yngre mennesker, som ikke læser Berlingske.
Hvornår er man holdt op med at bringe indhold, der er værd at læse? Efterhånden synes jeg, det er mere interessant at læse Thomas Bernt Henriksen (stor ros til hans kommentarer), men jeg savner det klassiske – både ballet, opera, bøger og arkitektur. I sin tid havde man tillægget Tæt På.
Tak til Elisabeth Winther, Charlottenlund, der fik mig til tasterne.
Lene Dyva Leth, Albertslund
Aarhus’ sjæl er tabt for evigt
Nogle kommunalvalgskandidater fra Moderaterne erklærer sig 30. juli enige med Eva Selsing i, at byplanlæggerne har pligt til at bevare byernes sjæl.
Til det er blot at sige, at for Aarhus' vedkommende er det for sent: Aarhus Ø er en betonskamplet på byen. En øjenbæ af dimensioner. Det havde været æstetisk bedre at have beholdt havnefronten uændret frem for at hælde tonsvis af grå beton ud over arealet.
Niels B. Larsen, Randers
NabolandsKanalerne med danske undertekster?
I flere år har man kunnet se tyske, svenske og norske tv-programmer, hvor nogle en gang imellem forsynes med danske undertekster. Enkelte, udvalgte programmer tilsættes denne service og findes på en hjemmeside, der dækker en uge frem.
Disse udvalgte programmer er mærket »med dansk undertekst«. Smart, enkelt, lovende.
Umiddelbart er det et fint og gratis tilbud, hvor en nem hjemmeside også fortæller om de enkelte programmers titel og handling, meget professionelt.
Men så holder fornøjelsen op, fordi den lovede danske undertekst ofte udebliver helt. Samtidig sker der ofte mange andre simple fejl.
For eksempel bliver en undertekst vist meget forskudt i forhold til billede, så mening forsvinder. Der er perioder, hvor tekst starter langt inde i en film eller pludselig udebliver, men kommer igen senere. En film, hvor første del er tekstet, men med anden del uden. Eller omvendt.
Det mest utrolige er, at ingen af flere kontaktede personer/firmaer tilsyneladende giver et dueligt svar på årsag eller håb om bedring. Man opfordres ovenikøbet til at melde eventuelle fejl, men alle svar er tågede og helt uden værdi.
Svaret er typisk: »den andens skyld« – for eksempel udbyderens – ved e-mail til NabolandsKanalernes adresse, og omvendt til udbyderens. Der er også forsøgt at kontakte en af de annoncerede oversættere, men uden succes.
Forespørgsel til NabolandsKanalernes adresse om, hvem der er ansvarlig leder, besvares heller ikke på trods af flere henvendelser. Nogen må stå for aflønning af oversættere, så en ansvarlig leder må findes.
Det mest utrolige er dog, at disse problemer er almindeligt kendt og har eksisteret i flere år.
Mogens Kortegaard, Greve
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
