Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Laudrup og 65.000 danskeres etiske selvmål

»Hvem gider nu også stå på mål for frihed, ligestilling, ytringsfrihed og menneskerettigheder, når man som Brian Laudrup eller 65.000 årlige danske turister kan lukke øjnene og støtte et undertrykkende, ulige og islamistisk diktatur?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brian Laudrup valgte at promovere den luksuriøse storby Dubai, der forventes tage imod fodboldfans fra hele verden i forbindelse med det forestående VM i fodbold. Laudrup er tydeligvis stor fan af Dubai og dermed også De Forenede Arabiske Emirater eller UAE, som Dubai er placeret i. Laudrups begejstring giver da også virkelig god mening.

Amnesty International har nemlig gentagne gange kritiseret UAE for brud på menneskerettighederne, der blandt andet inkluderer fængslinger uden korrekte retsprocesser, inhuman behandling af indsatte og statslig censur samt fængsling af fredelige, protesterende borgere.

Kvinders rettigheder forbliver middelalderligt undertrykt i det islamistiske land. Eksempelvis er det tilladt for ægtemanden at udøve vold mod sin kone i hjemmet, ligesom ægtemanden kan gifte sig med op til fire kvinder på én gang. Kvinder, der bliver udsat for voldtægt, kan desuden tiltales og fængsles for ulovlig sex.

De Forenede Arabiske Emirater er ikke et demokrati. Hvem gider nu også stå på mål for frihed, ligestilling, ytringsfrihed og menneskerettigheder, når man som Brian Laudrup eller 65.000 årlige danske turister kan lukke øjnene og støtte et undertrykkende, ulige og islamistisk diktatur? Søren Søby Jørgensen, Fredericia

Den simple løsning

Energiselskaberne skal bruge mellem tre og seks måneder på at udvikle et it-system, der kan administrere den nye frivillige ordning, regeringen ønsker at indføre. En ordning der skal sikre, at vi kan vente med at betale en del af energiregningen til senere. Erhvervsministeren mener, at et it-system kan udvikles hurtigere, hvilket blot igen udstiller erhvervsministerens manglende viden om, hvor lang tid et »rigtigt« arbejde tager.

Ud over at det er grotesk at gøre energiselskaberne til finansieringsinstitutter, så er tiltaget fra regeringen igen noget, der vil gøre det dyrere at være dansker. For det er ikke gratis at lave it-systemer, og omkostningerne ved at skulle udvikle systemer til håndtering af gæld og gældsinddrivelse kan kun betales af energiselskabernes kunder. Så ud over at vi skal låne vores egne penge, skal vi dække udviklingsomkostningerne til at administrere lånene.

Læg dertil de udgifter som staten vil få, når den skal administrere den betalingsgaranti, der er givet til energiselskaberne, således at selskaberne får sikkerhed for »vores penge«. Statens udgifter må tages enten af råderummet eller vil udløse ekstra skat eller afgifter.
Det er vist passende at genopfriske ordet »molbohistorie« om regeringens såkaldte hjælp.

Der findes en meget enkelt løsning – afskaf moms og afgifter på energi, indtil krisen er slut. Det kræver kun ganske få udgifter til it og administration – samtidig med at det vil komme alle til gavn fremfor til grin. Fillippa Gottlieb, Allerød

Racisme ind fra venstre

I USA har det vakt opstandelse, at rollen som Ariel i Disneys nye udgave af »Den Lille Havfrue« spilles af en sort, afrikansk skuespillerinde.

Det kan undre mig, at det er de samme mennesker, der opfattede det som dybt problematisk, at en hvid, dansk skuespiller – Nikolaj Lie Kaas – lagde stemme til den sorte figur Joe i Disneys film »Soul«, der nu finder det helt naturligt, at figurer som Ariel og Thomas Jefferson i Disney-musicalen Hamilton spilles af sorte skuespillere.

Det vidner efter min opfattelse om en mærkelig dobbeltmoral: Hvide personers roller kan uden videre overtages af sorte, mens sortes roller – ja, selv deres stemmer – er forbeholdt sorte skuespillere.

De facto synes tilhængerne af den såkaldte kritiske raceteori at have lykkedes med at få indført en slags antihvid racisme i USA, og som blandt andet balladen om Nikolaj Lie Kaas stemme i »Soul« og Silas Holst optræden som Lola i musicalen »Kinky Boots« på Det Ny Teater antyder, er vi godt på vej til at få etableret samme antihvide bias herhjemme.

Vi er imidlertid nødt til konsekvent at afvise den for Danmark fuldstændig fremmede tankegang at se på folk ud fra, hvilken hudfarve de har, i stedet for hvilke værdier de besidder. Kenneth Kristensen Berth (DF), fhv. folketingsmedlem og folketingskandidat i Københavns Storkreds