Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lars Seier og velfærdsstaten

»Seier burde enten blande sig helt udenom og koncentrere sig om Schweiz eller USA, hvor hans synspunkter tydeligvis hører hjemme, eller være mand nok til at flytte til Danmark og som os andre betale til den velfærdsstat, han er vokset ud af,« skriver Carsten Laursen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Det er da utroligt at man gang på gang skal læse, hvad Lars Seier mener om den danske vældfærdsmodel fra sit skattely i Schweiz. At man er blevet så rig, at man ikke har råd til at bo i Danmark, er uforståeligt, men at sidde i skattely og skrive om, at først tager man de fleste af dine penge gennem årtier, og så bliver du uden egen skyld ruineret af politiske beslutninger, og om at være malkekvæg for de »solidariske« og om de evige modtagere og så videre.

Det er da hykleri fra øverste hylde. Seier burde enten blande sig helt udenom og koncentrere sig om Schweiz eller USA, hvor hans synspunkter tydeligvis hører hjemme, eller være mand nok til at flytte til Danmark og som os andre betale til den velfærdsstat, han er vokset ud af.

Som et minimum af læserservice burde Berlingske skrive: Lars Seier er erhvervsmand og bosiddende i Schweiz.

Carsten Laursen, Charlottenlund

Studenter i 1944 og 2020

2020-studenterårgangen er med rette bekymret og skuffelsen stor, hvis årets vognkørsel ikke kan gennemføres. Man føler med dem – det er en storslået dag.

Der er dog fortilfælde. Min ældste nulevende slægtning blev student i 1944 på den dag, hvor folkestrejken i København brød ud (30. juni).

Koncentrationen i eksamenslokalet var noget svigtende for både censor, lærer og elever – man var mere optaget af, hvad der foregik udenfor. Her var stemningen trykket, vognkørsel eller anden festivitas i gaderne var udelukket. De nyudsprungne studenter kunne gå hjem, hver for sig, i øvrigt var der udgangsforbud fra kl. 20.

5. maj 1945 kom de første engelske jeeps, til almindelig jubel, rullende ind i København og afsluttende med Montgomerys triumftur nedad Strøget til stor folkefest på Kongens Nytorv med hyldest fra balkonen på Charlottenborg.

Studenterne fra 1944, der stadig bar hvide huer – årgang 1945 var endnu ikke udklækket – var der i store mængder. Hvem der orkestrerede det vides ikke, men alle de hvide huer blev kastet op mod balkonen, hvor man så kunne få sejrherrernes signatur. Montgomerys og general Dewings autografer var naturligvis særlig eftertragtede, men alt duede.

Min slægtning har, desværre, ikke længere sin hue, der er foræret til egnsmuseum i forbindelse med udstilling.

Lene Hendel, Hørsholm

Lidt manuduktion i geografi mm

Jeg fik et chok, da jeg så fredagens Business med fotoet af »parkeringspladsen« i Blokhus, hvor hele stranden var ødelagt og plastret til med biler, fordi bilfolket er så mageligt, at det ikke er i stand til at transportere sig selv til fods fra en  parkeringsplads og ned til stranden. Det burde forbydes, og folk anmodes om at efterlade bilen på parkeringspladsen eller langs vejen  til stranden. Der kommer sikkert lige så mange turister alligevel, selv om et par stykker mindre ikke ville skade. Tænk, at min barndoms dejlige strande i den grad er vandaliseret.

Chokket aftog ikke, da Berlingske placerede Blokhus i »Nordjylland«, hvor man også forleden påstod, at Sindal hører hjemme. Nordjylland er et kæmpe geografisk område, der omfatter alt nord for Limfjorden, øerne i fjorden og det meste af Himmerland. Begge de nævnte lokaliteter hører hjemme i Vendsyssel, en landsdel som Berlingske ikke lader til at have kendskab til  og aldrig benyttet betegnelsen for. Folk i Vendsyssel er et stolt og selvstændigt folkefærd, som faktisk foretrækker at blive kaldt vendelboer og ikke bare nordjyder. Dette også til oplysning for avisens læsere.

At ingen vendelboere tidligere har gjort Berlingske opmærksom på det, må skyldes, at Berlingske jo, som man ovenikøbet praler med, er en københavneravis og ikke en landsdækkende, selv om ingen nogen sinde har tvivlet på det.

Birte Bune Smith, Frederiksberg

Turist i eget land

Vi har set somre, hvor vejret var så godt, at danskerne blev hjemme. Det kan vi håbe på bliver tilfældet i år. Så kan vi blive hjemme og bruge vores penge her på oplevelser i Danmark, som har så meget at byde på.

Mange udenlandske turister står i kø for at komme på turistoplevelser i vort dejlige og miljørene land. Tænk, hvis vi alle bliver hjemme som turister i år. Det vil betyde, at vi vel ikke har brug for indtægter fra udenlandske turister. Bliv hjemme og lad være med at lade pengene flyde frem og tilbage mellem turistlandene.

Der er mange uudforskede turistoplevelser i Danmark! Tænk »coronatisk« og økonomisk. Kickstart økonomien, bevar dit helbred, og hold ferien hjemme i vort vidunderlige fædreland. Hold ferien 2020 i Danmark.

Holger Hagelberg, Hellerup