Tirsdagens kronikør, Sune Graae Norsker, har en pointe. Men jeg har svært ved at se, hvorfor beslutninger og samfundsforhold fra forrige årtusinde skal være afgørende for, hvordan vi indretter Danmark i 2026.

Ingen kan tage fra dansk landbrug, at det historisk har været afgørende for vores velstand. Men Danmark er ikke længere et landbrugssamfund. Jordbrugets direkte bidrag til BNP var i 2025 omkring en til to procent, mens Danmark i stigende grad er et videns-, teknologi-, industri- og servicesamfund.

Alligevel har landbruget gennem årtier bevaret en politisk særstatus, som synes stadig mindre begrundet i sektorens faktiske økonomiske betydning.

Her må Landbrug & Fødevarer også tage en del af æren. Organisationen har gennem årtier været særdeles effektiv til at påvirke den politiske dagsorden og fastholde fortællingen om landbruget som noget ganske særligt.

Det er dygtig interessevaretagelse. Men lobbyarbejde bør ikke forveksles med samfundsøkonomisk nødvendighed.

Derfor bør vi måske stille et andet spørgsmål end det sædvanlige:

Ikke hvor vigtigt er landbruget?

Men hvad får det danske samfund for de arealer, de ressourcer og de offentlige midler, der stilles til rådighed for landbruget?

Det er en vigtig forskel.

For hvis vi ønsker fødevarer, eksport, arbejdspladser og en stærk fødevareklynge, skal vi naturligvis have et konkurrencedygtigt landbrug.

Men hvis vi samtidig ønsker rent drikkevand, mindre kvælstof, mere biodiversitet, mere natur og lavere CO₂-udledning, må vi også være villige til at ændre den måde, arealerne anvendes på.

Og hvis landbruget skal levere disse samfundsgoder, bør vi selvfølgelig betale for dem. Men vi bør også kunne kræve dokumentation for, hvad vi får for pengene.

Historisk betydning er ikke det samme som nutidig relevans.

Danmark skylder landbruget meget. Men landbruget skylder også Danmark at være en del af fremtidens løsning – ikke blot at kræve særbehandling med henvisning til fortidens meritter.

Claus Grainger, Charlottenlund

Danmark skal vi værne om

Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer i det danske land. Forandringer er altid svære at arbejde med. Bekymringer er i fokus. 

Jeg har den opfattelse, at ændringerne i landbruget skal gennemføres inklusive den tillægsaftale, der nu er tilført.  

Jeg vil anbefale, at landbruget lærer af de tusindvis af private virksomheder, der har skabt resultater i et omfang, som vi ikke troede muligt. 

De private virksomheder har utroligt mange regler om dette og hint. Det har de klaret. Under valgkampen sidste år undrede jeg mig over, at landbruget ikke involverede sig yderligere. De var tavse.  

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er på rov nu. Det synes jeg er uforskammet.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Differentieret moms

I Berlingske mandag kunne man læse Arne Astrups kronik »Differentieret moms på fødevarer gavner vores økonomi og sundhed«. 

Her afvises bekymringer om administration og detailhandlens tendens til at øge profit frem for at sænke priser som overdrevne. Konklusionen er, at lavere moms i vidt omfang vil slå igennem som lavere fødevarepriser.

Astrup præsenterer derefter en række argumenter for, at et øget forbrug af frugt og grønt vil gavne folkesundheden og dermed de offentlige finanser. 

Men der mangler én ting: dokumentation for, at en generelt differentieret eller halveret moms på fødevarer faktisk forbedrer folkesundheden. Den findes ikke i kronikken – og så vidt vides findes den heller ikke i den internationale litteratur.

Som regeringen selv påpeger, handler forslaget primært om at give økonomisk trængte danskere en håndsrækning. Og et bredt korps af topøkonomer har allerede peget på langt mere effektive løsninger: en permanent fjernelse af elafgiften eller et højere bundfradrag.

Konklusionen er derfor ret enkel: Drop den differentierede moms på fødevarer – og fjern momsen på frugt og grønt.

Jesper Borgstrøm, Fredensborg

Borgmestre indvier byrumsforsøg ved Vesterbro Passage i København, 8. juni 2026. I byrumsforsøget bliver der lukket for biltrafik på Vesterbrogade i et halvt år. I stedet er der lavet højbede med træsveller som kanter, trædæk til ophold og kommet 50 midlertidige træer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Byrumsforsøg med manglende udsyn

Fredag aften var vi inviteret til middag i Tivoli for at fejre min datters fødselsdag. Min kone bruger rollator eller låner en kørestol. 

Tivoli udlåner kørestole fra hovedindgangen. Heldigvis valgte vi at satse på rollatoren, for vores taxa kunne ikke sætte os af foran hovedindgangen på grund af Københavns Kommunes byrumsforsøg »Vesterbro Passage«. 

Derfor blev vi sat af ud for indgangen til Tivoli over for Hovedbanegården – med væsentligt længere at gå til det valgte spisested. 

Havde vi satset på at låne en kørestol, skulle min kone have siddet på fortovet i regnvejret, mens jeg gik hele vejen om til hovedindgangen og tilbage igen – det kunne nemt have taget 10-15 minutter. 

Da vi skulle hjem, kunne vi naturligvis heller ikke bestille en taxa til at samle os op foran hovedindgangen, men måtte gå hele vejen om til taxaholdepladsen ved Hovedbanegården.

I deres iver efter at gøre byen grønnere glemmer mange af medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation desværre fuldstændig at tage hensyn til gangbesværede og andre handicappedes behov – vi kommer da ikke til at besøge Tivoli, så længe byrumsforsøget kører. 

Forhåbentlig bliver det aldrig andet end et midlertidigt forsøg.

Ove Mørck, Vanløse

Stavefejl med mere

Den 31. august indledtes en lille artikel med ordene:

»Troels Lund Poulsen slog i går fast, at det er fuldstændig udelukket, at partiet den grønne trepart, så længe han er Venstres formand« (første sektion, side 5).

Antallet af stavefejl med videre har efter min mening efterhånden nået et lavpunkt i Berlingske.

Poul Bregninge, Måløv

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk