Landbruget har påtaget sig et ansvar

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sikke da en svada, Mickey Gjerris og David Pedersen leverede i kronikken i Berlingske 10. november om moderne husdyrproduktion. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at det er i dansk landbrug, man finder hovedsynderne, når det gælder problemet med antibiotika-resistente bakterier. Det er langtfra tilfældet.

Landbruget har påtaget sig et ansvar. Derfor er Danmark blandt de lande i verden med det laveste antibiotikaforbrug til husdyr. Et forbrug, som vi har reduceret så meget, at EU-Kommissionen i dag fremhæver Danmark som foregangsland.

Ifølge Gjerris og Pedersen er en af årsagerne til, at medicinalindustrien ikke vil investere i nye antibiotika, at der hurtigt udvikles resistens. Det er en misforståelse. Antibiotika-anvendelse medfører resistens, men de fleste midler er på markedet i årtier.

De manglende investeringer skyldes en kombination af, at det bliver sværere at finde nye antibiotika, simpelthen fordi vi har fundet mange af dem, og at det er mere profitabelt at investere i medikamenter til behandling af livsstils-sygdomme. Hvis medicinal-industrien udvikler nye antibiotika, vil de blive underlagt restriktioner fra myndighederne netop for at bevare effekten. Det gør det økonomiske incitament mindre.

I øvrigt vil nye antibiotika med god effekt på infektioner hos mennesker med stor sikkerhed blive forbudt at bruge i husdyrproduktion. Det er allerede sket. En fremgangsmåde, som landbruget støtter.