Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læserne mener: Uhyggeligt delfindrab på Færøerne

»Vi kender dem allesammen fra tv eller virkeligheden, de smukke, legesyge delfiner,« skriver Lis Pagh Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en bugt på Færøerne har man netop dræbt 1.428 uskyldige delfiner, som ulykkeligvis kom forbi.

Vi kender dem allesammen fra tv eller virkeligheden, de smukke, legesyge delfiner, som nysgerrigt og troskyldigt danser rundt om skibene. Det er dokumenteret på video, at de kan finde på at hjælpe mennesker i nød.

Delfiner er pattedyr, som føder levende unger, som dier deres mor, og mor og barn er tæt knyttet til hinanden. Ungen bliver hos sin mor, indtil den er tre-otte år.

Delfiner trækker vejret som os og må derfor op til overfladen for at få luft.

De er intelligente og selvbevidste, idet de kan genkende sig selv i et spejl. De er desuden sociale, lever i grupper på op til 1.000 individer, som leger og jager sammen.

Professorer og forskere inden for områder som neurovidenskab, biologi, etik og filosofi samt dyreværnsforkæmpere har dannet Helsinki Gruppen, der har fremsat en erklæring for at give delfiner og hvaler menneskelignende rettigheder.

En af gruppens medlemmer, Thomas White, professor i etik, udtaler, at delfiners intelligens og bevidsthedsniveau på en række områder såsom evnen til at løse problemer samt social og sproglig intelligens betyder, at man bør betragte dem som »personer«, selvom de ikke er mennesker.

Ovenstående havde åbenbart ingen betydning på Færøerne, hvor man, efter sigende, på en meget lidt human måde dræbte de mange smukke dyr.

Det bør betyde fuldt stop for de grusomme, middelalderlige hvaldrab.

Lis Pagh Nielsen, Hornbæk

Snart fuldendt skandale om Radio Loud

Radio Louds nyansatte direktør Simon Andersen, tidligere nyhedschef på Berlingske og Radio24syv-profil, vil med et snuptag udvide den trængte ungdomsradios målgruppe fra de 15-32-årige til nu at gå helt op til de 44-årige for at skaffe flere lyttere, fremgår det af flere medier.

Hvis Radio- og TV-Nævnet skulle tillade denne eklatante omgåelse af indholdet i den udbudsvindende ansøgning fra Loud om at lave identitetsskabende kulturradio for landets unge, vil skandalen om tildelingen af sendetilladelsen til Loud være fuldendt.

Simon Andersens utilslørede forsøg på at snige en ny udgave af Radio24syv ind ad bagdøren er forståelig, for han er sat på en umulig opgave. Alle med blot en smule kendskab til radio, unge og ikke mindst DAB-radio var klar over, at Radio- og TV-Nævnet tildelte sendetilladelsen til et umuligt projekt – kulturradio til unge på DAB.

Hvis Radio- og TV-Nævnet tillader Louds åbenlyse forsøg på omgåelse af det forpligtende indhold i den vindende ansøgning, vil jeg som tabende ansøger til sendetilladelsen med dk4 Radio som et minimum forvente, at de politisk ansvarlige sørger for, at de tabende ansøgere, dk4 Radio og Radio24syv, kompenseres, og at udbuddet af sendetilladelsen går om eller aflyses.

De mange millioner tilskudskroner kunne i stedet bruges mere fornuftigt til formidling af dansk kultur.

Stig H. Hasner, stifter og ejer af dk4 TV og dk4 Radio

Slaveri

Jeg har med stor interesse læst Ulla Holms kronik i Berlingske 14. september, »Den sort-hvide historie er ikke sort-hvid«.

Vi kan sikkert alle blive enige om, at slaveri er af det onde, men det er ikke forbeholdt hvide at være slaveejere. Det har været meget udbredt i visse dele af Afrika. Og det var ikke hvide, der var slaveejere.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på afdøde Niels Helveg Petersen (RV), der var udenrigsminister 1993-2000. Også på det tidspunkt var der nogle – i dette tilfælde i de tidligere Dansk-Vestindiske Øer – der mente at være berettiget til en økonomisk kompensation fra Danmark, fordi deres forfædre havde været slaver. I den forbindelse udtalte Helveg, »at han ikke kunne se det rimelige i, at folk, der ikke havde bedrevet slaveri, skulle betale til folk, som det ikke var overgået«.

Jeg er sjældent enig med nogen fra Det Radikale Venstre, men i dette tilfælde kunne det efter min mening ikke have været udtrykt bedre.

Michael Thøgersen, Frederiksberg

ECB skal være grøn

Om ikke så længe offentliggør ECB, Den Europæiske Centralbank, sin gennemgang af sin pengepolitiske strategi. Mange forventer, at ECB-direktør Lagarde vil bruge denne anledning til at lancere en mere offensiv klimapolitik, men her må man håbe, at denne ikke blot drukner i tomme tiltag såsom øget klimastresstestning af diverse aktører.

Vi skal have et reelt opgør med markedsneutraliteten. En reel grøn opkøbspolitik. Selvfølgelig skal den monetære situation stadig være styrende for ECBs opkøb, men når de nu allerede er ude på markedet, kan de lige så godt, med veludviklet forretningssans, indregne klimarisici og fravælge de sorte obligationer.

Dette handler ikke om at poste penge i klimaprojekter, der måske ikke ville kunne holde på markedsvilkår, eller subsidiere særlige sektorer. Dette handler om at anerkende den systemiske finansielle risiko, som klimaforandringerne udgør, og indtænke dette i sine investeringer således, at man forbereder sig på fremtidens økonomi.

Ved at opretholde markedsneutralitet foretager man faktisk en skævvridning i markedet ved ikke at tage stilling til tidens suverænt største emne (klimaet). Ja, ECB kan faktisk ende med at destabilisere både økonomien og klimaet, hvis institutionen bliver ved med at opretholde sin sorte »markedsneutralitet«.

Simon Andersen, Venstres Ungdoms Klimaudvalg, Gellerup

Den etiske afgrund

Professor Jens Lundgrens forslag om at genindføre covid-19-restriktioner som mundbind og afstandskrav i beskyttelsen af udsatte borgere under fremtidige influenzasæsoner blev ikke mødt med politisk samfundssind. Ingen, som i absolut ingen, af de adspurgte politikere kunne se formålet med Lundgrens præventive foranstaltninger for fremtiden, hvor Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Langhoff udtrykte det satirisk bedst: »Vi skal ikke bruge påbud.«

Ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal har covid-19 i Danmark over halvandet år kostet 2.619 menneskeliv, mens 353.744 personer har været smittet. Ifølge professor ved CBS, Jesper Rangvid, kommer krisen til at koste statskassen mindst 536 milliarder kroner.

Statens påbud samt restriktioner blev den daglige standard og årsag til den tårnhøje regning som følge af behandlinger, hjælpepakker, nedlukninger, konkurser, afskedigelser og offentlig forsørgelse. »Samfundssind« blev den mest effektive politiske »carte blanche« nogensinde.

Den etiske afgrund synes absurd nær, når ansvarlige politikere gerne går planken ud med samfundets frihed og økonomi som pris for én sygdom, mens man derefter frasiger sig at redde 500-1.500 menneskeliv pr. influenzasæson med simple påbud i hverdagen.

Søren Søby Jørgensen, Fredericia