Læserne mener: Trump stiller krav til vores forsvar

Flådeskibet Absalon. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Danmark i 1949 indtrådte i NATO-alliancen, førte det til en tredobling af vores forsvarsbudget over årene 1949-53. Vores forpligtelse for NATO-kontingent er at bruge to procent af BNP på vores forsvar, og det er ca. 17 mia. kr. mere, end vi bruger i dag. I øvrigt skulle vores forsvarsbudget hæves med kr. 50 mia. kr., hvis Danmarks bidrag til NATO skulle op på samme niveau som USAs.

Med Donald Trump som ny amerikansk præsident vil der blive stillet krav om fuldt kontingent. NATO er et sammenskudsgilde som en julefrokost. Det er utåleligt for USA at dække 70 procent af NATO-landenes forsvarsudgifter – mens andre lande som Danmark lever på nas.

Vi skal derfor forberede os på enten at miste vores NATO-rettigheder eller bidrage med fuldt kontingent. Dansk forsvar har mange mangler – følgen af årtiers nedskæringspolitik.

Det er en skrøne, at kun 27 F35-fly kan erstatte de flere end 60 F16 fly, vi havde indtil for få år siden. Forsvaret har stadigt stigende problemer med at få ansøgere til de mange ubesatte stillinger i Frederikshavn, Skrydstrup eller Karup. Donald Trump er forretningsmand, og i forretningsverdenen får man alene, hvad man betaler for. Danmark er et rigt land. Indførte vi samme SU som i USA og samme betaling for universitetsuddannelser som i USA, kunne vi nemt betale vores to procent til forsvarsudgifterne. Eller er Danmark klar til at fravælge fuldt NATO-kontingent?

  • Lars Wismann, projektchef & direktør, Åboulevarden 1, st., 1635 København V