Læserne mener: Regeringens store oddset-spil

»Der er ingen forskel på at oddse på, om United vinder med ét eller to mål eller gætte på, om vi som land bliver mere værd i løbet af få år – det er gætterier og chancer.« Fold sammen
Læs mere

Første gang jeg prøvede at oddse, var jeg på besøg hos en kammerat. I kiosken blev jeg sat ind i, hvordan det fungerede: Jo flere chancer, man tager, desto højere gevinst. Jeg spillede for 20 kr., som jeg havde lånt af min mor. Resten af dagen gik med henholdsvis tekst-TV og live-kampe. Det stod hurtigt klart, at min 20er var tabt.

Når jeg engang imellem igen står i en kiosk for at oddse på, om United vinder ét eller to mål, spiller jeg kun for sjov. En mulig gevinst indgår ikke i mit budget.

Regeringen fremlagde for nylig sit udspil til en finanslov, hvor der er blevet råd til store skatte- og afgiftslettelser. Det skal være billigere at være dansker, lyder frasen, der bliver brugt igen og igen. Når man så kigger på, hvem der får mest ud af udspillet til finansloven, er det at være dansker åbenbart en forholdsvis eksklusiv ting – for det er en meget lille del af befolkningen, som får en markant billigere hverdag.

Til spørgsmålet, hvordan det er finansieret, svarede landets skatteminister Karsten Styrbæk Lauritzen (V), at finansieringen ikke koster samfundet én krone, for det hele er finansieret på baggrund af en beregning af, hvor meget vi som land øger vores produktion hen over de næste år.

Historisk set har ingen, og slet ikke de folkevalgte, kunnet gætte rigtigt, når det kom til at spå om økonomi ude i fremtiden. Den forrige regering gættede grueligt forkert i sin finansiering af Togfonden, som var beregnet ud fra en merindtægt af indtjening på olie. Der er ingen forskel på at oddse på, om United vinder med ét eller to mål eller gætte på, om vi som land bliver mere værd i løbet af få år – det er gætterier og chancer.

Læs også: Heldig spiller rammer odds 220.000

Dog mener jeg, at den store forskel er, at når regeringen spiller med vores allesammens skattekroner, så skal vi råbe stop så højt, vi kan.