Læserne mener: Nok er nok – også for #MeToo

»Selv kvinder, som i 1970erne fik et klask i røven og sågar uddelte klask, dengang da tonen og seksualiteten var langt mere fri end nu i vores nutidige puritanske Artige Werner-levestil, ja, de melder sig nu.« Fold sammen
Læs mere

#MeToo er helt klart et godt initiativ til at belyse sexchikane, som vi hører om igen og igen for tiden. Ingen skal finde sig i, at ens chef kommer bagfra og jager en hånd op mellem benene på én eller pludselig står og ta’r på ens bryster. Det er klart en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om blufærdighedskrænkelse, og det bør slet ikke accepteres, hverken på en arbejdsplads eller andetsteds.

Med risiko for at blive buuhet ud, vil jeg nu alligevel tillade mig at spørge, om ikke det efterhånden er sivet ind i skallen på de fleste? Behøver vi virkelig, som det foregår her i Sverige, høre, læse og se om det igen og igen i samtlige nyhedsudsendelser, hastigt oprettede radio- og TV-programmer i én uendelighed?

Så er det Teaterforbundet, så er det Operahuset, så er det Filmskolen, så er det på sygehusene, i anklagemyndigheden, i domhusene, ja, snart overalt og præsenteret med en iver, som gælder det om at slå en varmerekord. Nye tal hver dag, og folk tør ikke andet end vedblive med at kommentere, hvor forfærdeligt det dog er at være menneske her i vores samfund.

Jeg fornemmer, at der nærmest er gået mode i at sige... »MeeToo«. Selv kvinder, som i 1970erne fik et klask i røven og sågar uddelte klask, dengang da tonen og seksualiteten var langt mere fri end nu i vores nutidige puritanske Artige Werner-levestil, ja, de melder sig nu også som ofre for datidens livsstil, mens de skriger »hør på mig... MeToo!«

Nok er nok. Man skal ikke finde sig i ægte sexchikane, men pas nu på ikke at blive for sensitive i en sådan grad, at folk dårligt nok tør fyre en fræk vits af længere. Jeg er dødtræt af at se dagens #MeToo-tal – hallo! Den er feset ind hos de fleste.

Videre til noget andet, og pas på, at vi ikke alle sammen bli’r så tyndhudede og fintfølende, at vi tuder, bare nogen siger bøh!