Læserne mener: Jeg drømmer stadig om en Lamborghini - men i min indkørsel holder en Suzuki Alto

»Utroligt, at man her i landet ikke kan tillade sig en bil i den prisklasse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Den var hvid med sort indtræk. Jeg så den på en biludstilling engang i 1960erne. Jeg har af og til drømt om den siden dengang. Lamborghinien! Jeg vidste da godt, at jeg aldrig ville komme bare i nærheden af at få råd til sådan en bil.

Men hvor var den smuk. Og selv om jeg havde råd og anskaffede den, ville jeg ikke turde stille den fra mig et offentligt sted af skræk for, at en eller anden med en kodyl stor misundelsessplint i bagsmækken skulle forgribe sig på den.

Utroligt, at man her i landet ikke kan tillade sig en bil i den prisklasse, når man tænker på, hvor meget der ved køb ryger i statskassen takket være afgifter. Hvorfor har andre mennesker så ondt i rumpetten over, at nogle få personer, der kan tælles på en hånd og i ni af ti tilfælde en stor del af deres liv har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne, nu har råd til at realisere det, vi andre kan gå og drømme om?

Vi hører aldrig om sure opstød, hvis det drejer sig om f.eks. sportsstjerner eller popidoler, men hvis det er forretningsfolk og iværksættere, det er lykkedes for på det økonomiske overdrev, så er fanden løs i Laksegade.

Jeg drømmer da stadig om den hvide Lamborghini, men i min indkørsel holder en Suzuki Alto. Den er god nok til min dagligdag. Og jeg har Gud ske tak og lov ikke dårligt helbred som følge af et sindssygt arbejdsliv. Men drømmen er der stadig – om Lamborghinien.