Læserne mener: Glem forargelsen over ordet »neger«

»Måske det var på tide, at vi lægger forargelsen over ordet neger og forargelsen over forargelsen over neger-ordet på hylden.« Modelfoto Fold sammen
Læs mere

Der er de gode brune og de onde brune. Fælles for dem er, at de i al deres brunhed primært taler om at være brune, og med ét bliver brune mennesker reduceret til karikerede helte og skurke, som vi kender det fra Marvel-universets tegneseriefigurer.

De gode brune er kønne, slanke, yndige, smarte og symmetriske i ansigterne. De skyder op med hver sin holdning til brunhed, integration og religion. De onde brune er uskønne og prædiker farlige og grimme ting fra grimme steder som Grimhøj-moskéen i al deres grimhed.

De onde må gerne have uheldig skægvækst og skæve tænder, så længe de siger noget, der kan forskrække eller forarge og fastholde verdensbilledet af de gode og de onde brune. Den fortælling reproduceres af både medier og af de brune selv. Hvis vi vil høres, skal vi tale om at være brune. Det er nemlig det, vi er.

Senest har dagbladene erhvervet sig hver sin brune neger-ekspert, som i én uendelighed kan diskutere, om man må sige neger eller ej. Nogle siger, at man ikke må, nogle siger, at man godt må, og der lader ikke til at være en grænse for, hvor langhåret den samtale må være.

Hvor banalt skal det blive? Måske det var på tide, at vi lægger forargelsen over ordet neger og forargelsen over forargelsen over neger-ordet på hylden og udfylder en anden rolle i offentligheden end den som brun brunhedsekspert.

Lad os tale om licens, klimapolitik, uddannelsessystemet og EU også. I stedet for at gå med på fortællingen om brune, kønne, unge damer, der vil have plads til alle i alle regnbuens farver, og brune, gamle, sure mænd, der vil have plads til sig selv. Hverken på trods af eller fordi vi er brune, men fordi vi er selvstændigt tænkende individer.