Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læserne mener: Børn kan ikke gøres op i penge

»Hvis det er økonomien (eller stor karriere) man ønsker at måle sit livsindhold og værdi ud fra, bør man ikke få børn,« skriver Fillippa Gottlieb Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er der nye barselsregler på vej, og vi må alle forstå, at friheden til, at familierne selv kan vælge deres liv, ikke »passer sig« i et moderne samfund. Besynderligt er det at følge debatten, hvor der nu sættes pris på, hvor meget en kvinde økonomisk mister ved at få et barn. I forhold til barsel og børn må vi åbenbart godt sætte pris på et liv, hvilket vi jo ikke må, hvis det er corona.

Hvilken mor eller far gør deres barns liv op i mistet indtægt? Jeg har selv tre børn, og jeg kan forstå på beregningerne, at jeg har mistet tre millioner kroner, fordi jeg har fået dem. Hvis regnestykket er rigtigt, kan jeg kun sige, at det er de bedste penge, jeg har brugt i mit liv.

Hvis det er økonomien (eller stor karriere), man ønsker at måle sit livsindhold og værdi ud fra, bør man ikke få børn. Børn er vores fremtid, vores håb, meningen med livet – så hvorfor ikke gøre det at opdrage børn til at blive sunde og dygtige samfundsborgere til den absolut fineste og bedste karriere, man kan få?

Gør vi det, kan det være, at fædrene helt af sig selv vælger at gå hjemme og bage kagerne til mødrenes arbejdspladser. Gør vi det, kan det være, at fremtidens børn kan vokse op uden adhd eller andre psykiske diagnoser. Når mor og far har stemmeret til Folketinget, kan de vel nok også selv fordele deres barsel. Eller?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Hæv priserne for tobak og alkohol

11 kroner dyrere for en pakke skiver. 11 kroner dyrere … hvorfor ikke hæve priserne endnu mere? Så meget at de unge mennesker taber lysten.

Det er uden tvivl pengene, der har indflydelse på de unges forbrug af snus og tobak, for deres forældre siger ikke noget til det eller ved det simpelthen ikke.

Og nu når vi er ved det. Skal vi så ikke også lige hæve priserne for alkohol? Det er grotesk, at man kan gå ned i et supermarked og købe et par billige bajere til under 50 kroner inkl. pant. Hæv. Hæv. Hæv. For desværre er forældrene og rammer og regler på institutioner ikke stærke nok til at tage ansvaret og fortælle unge på en hensigtsfuld måde om konsekvenserne. Tag ansvar! Man kunne starte med at hæve priserne … betydeligt.

Frederik Scheuer, København

Påtaget forvirring om flygtninge

Anne Sofie Allarp skriver i Berlingske (6.9.), at vi i Socialdemokratiet forvirrer hende og ikke bidrager med noget nyt, når vi foreslår at rykke asylsagsbehandlingen til et land uden for EU. Det er en lidt overraskende kritik al den stund, at ingen andre har forsøgt. Allarps påstand om, at vores politik ikke er demokratisk funderet, virker også temmelig søgt, eftersom et bredt flertal i Folketinget bakker op om målet med et modtagecenter. Desuden respekterer forslaget til fulde Danmarks internationale forpligtelser.

Baggrunden for vores ambition om at etablere et modtagecenter er, at det nuværende asylsystem er uretfærdigt. Groft sagt belønner det nuværende system flygtninge, der er i stand til at sætte foden på europæisk jord, mens systemet svigter det store flertal af verdens flygtninge – i skrivende stund over 80 millioner mennesker – som ikke har skyggen af chance for at komme til Europa, og som derfor får lov at sejle deres egen sø.

Samtidig har det nuværende asylsystem fatale konsekvenser. Tusindvis af flygtninge og migranter er de senere år druknet i deres bestræbelser på at nå Europa, mens kyniske menneskesmuglere tjener formuer. Vi ønsker derfor en model, hvor asylsagsbehandlingen flyttes ud af Europa. Kun på den måde kan vi holde styr på antallet af folk fra Stormellemøsten, der kommer hertil, og kun på den måde kan vi få integrationsproblemerne under kontrol. Samtidig kan vi frigøre ressourcer til at hjælpe de millioner af endnu dårligere stillet flygtninge, for hvem det er helt urealistisk at nå til Europa.

Aktuelt er der en risiko for en stor flygtningestrøm fra Afghanistan, og vi skal undgå en situation som i 2015, hvor flygtninge og migranter pludselig gik på de danske motorveje. Vi ønsker derfor at yde massiv hjælp og støtte til nødhjælpsorganisationer og nabolande til Afghanistan, der huser mange afghanske flygtninge. Samtidig vil vi ikke sende signaler om, at flygtninge og migranter skal søge mod Europa, for Europa kan ikke håndtere et så stort asylpres. Endelig har vi i Danmark vedtaget lovgivning – blandt andet den såkaldte nødbremse – som gør os i stand til at afvise flygtninge ved grænsen, hvis Schengensamarbejdet de facto er brudt sammen. Når det gælder de millioner af mennesker, der er på flugt verden over, er der desværre ingen nemme eller hurtige løsninger. Men tiden bør snart løbe fra præmissen om, at det er mere humant at hjælpe et lille antal mennesker i Europa i stedet for at bruge de samme ressourcer på at hjælpe et enormt antal mennesker ude i verdens brændpunkter.

Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører