Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læserbreve: Tak, Skat, for at gå i flæsket på Bech-Bruun

»Tak – for en gang skyld – til Skats nye ledelse, der udviser den fornødne styrke ved at gå i flæsket på en af landets største advokatvirksomheder,« skriver Preben O. Nilsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En sjælden tak til Skat

Tak – for en gang skyld – til Skats nye ledelse, der udviser den fornødne styrke ved at gå i flæsket på en af landets største advokatvirksomheder. Bech-Bruun skriver i sin virksomhedsprofil på nettet, at der er »brug for en ny måde at tænke og navigere på«, og man må sige, at de til fulde lever op til denne formålsparagraf ved tilsynelandede at rådgive eller rettere vejlede en tysk bank til at kunne tømme den dansk statskasse for nogle mia. kr.

Deres 500 advokater har uden tvivl alle fået topkarakterer ved deres afgangseksamener i juraens mørkeland, men gad vide, om de kunne bestå en 1. klasses prøve i moral, etik og almindelig anstændighed?

Bech-Bruun burde måske ændre sin virksomhedsprofil til bl.a. at lyde, at »hvis det ikke direkte betegnes ulovligt i Karnov, må det være lovligt.« Gad vide, der er sket med almindelig anstændighed i de kredse? Jeg håber virkelig, at Skat og den nye ledelse vil vinde sagen.

Eller kanske at Bech-Bruuns ledelse erkender sin mangel på moral og tilbagebetaler sit 750 mio. kr. store honorar til statskassen. Ja ja, man kan jo drømme. Håbet er jo lysegrønt, også i disse coronatider.

Preben O. Nilsson, 2100 Kbh. Ø

Hvad med folkepensionisterne?

Man får ørerne tudet fulde, når man åbner for radio og TV eller læser sin avis om de milliarder af kroner, der pumpes ud i samfundet for, at borgerne skal overleve den værste krise i mands minde, og for at industrien kan holde hjulene i gang. Men en enkelt gruppe nævnes ikke, og det er folkepensionisterne, der troskyldigt har overholdt regeringens påbud om at holde sig indendørs.

Mange af den godt og vel én million mennesker, som den gruppe udgør, er ved at få spat af ikke at komme ud og ikke tale med andre mennesker, og jeg synes nok, at de fortjener en ekstra »månedsløn«, som kunne medvirke til at forsøde tilværelsen for dem. Hvor er Dansk Folkeparti, ældreministeren, Bjarne Hastrup m.fl.?

Preben Jack Petersen, 2920 Charlottenlund

Hvor er oppositionen?

I en krisetid er det afgørende, at alle evner og er villige til at følge regler og anvisninger fra ledelsen. I denne coronakrise er det statsministeren, der er lederen, og derfor hende vi skal have tillid til at følge.

Umiddelbart ser det ud til, at der er generel opbakning, og meningsmålingerne viser, at regeringspartiet har succes. Om successen skydes mangel af opposition, kan vi kun gætte os til, da de øvrige politiske partier stort set er forsvundet fra medierne. Som vælgere og borgere ved vi reelt ikke ret meget om, hvad andre end Socialdemokratiet mener om den førte politik.

Får de folkevalgte den information, som bør foreligge inden mange af de meget gennemgribende begrænsninger i vores frihedsrettigheder indføres? Er de enige? Drøfter de, hvilke områder der fremover skal nedprioriteres, når vi bruger alle pengene på coronavirussen?

Ser vi tilbage i verdenshistorien, er det i kriser, hvor en regeringsleder pludselig har fået meget vide beføjelser, at et demokrati på skræmmende kort tid kan blive afløst af et totalitært regime. Jeg ser flere bekymrende tiltag, der får mig til at reflektere over, om vi efter coronakrisen vågner til en ny »socialdemokratisk mønsterstat«, hvor de private aktører er tæmmet, og de offentlige aktører har fået yderligere beføjelser.

Det undrer mig i hvert fald, at ingen i det offentlige pt. står til at miste job, gå ned i løn eller andet, som de private uden tvivl bliver nødt til i mange år fremover. Der er ingen debat om, hvordan vi skal prioritere de offentlige budgetter efter krisen, der tales kun om, at alle skal betale. Hvem er alle? Typisk er svaret »de rige« – hvad gør vi, hvis de »rige« ikke er rige efter krisen?

Fillippa Gottlieb, 3450 Allerød

Planen hænger jo ikke sammen

Hvis jeg har forstået statsministeren ret, udsætter regeringen nu direkte med den udmeldte strategi børnefamilierne for smitte, når børnehavebarnet vender sygt hjem fra institutionen, mens planen helt undlader at forholde sig til situationen for et presset erhvervsliv.

Hvordan forestiller man sig mon en fremtidig åbning for de erhvervsdrivende, når arbejdstagerne må blive hjemme, fordi deres børn har smittet dem? Lukkes coronavirussen først ind i en indkapslet familie, øges smittetrykket og dermed risikoen for et mere alvorligt forløb.

Var der så i planen en gulerod om mere gang i erhvervslivet, kunne det måske give mening. Som jeg opfatter det, hænger planen ikke sammen. Forhåbentlig er der noget, jeg har fået helt galt i halsen.

Henrik Curtz, 2820 Gentofte