Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Læserbreve: Skal Ellemann den Yngre nu redde hele verden?

US-GOVERNOR-ANDREW-CUOMO-INTRODUCES-BILL-TO-BAN-PLASTIC-BAGS-IN-
Hvis det står til regeringen, skal de tynde engangsplastikposer forbydes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Drew Angerer

Tynd plast-politik

Så skal Ellemann den Yngre også redde verden! Nu skal vi betale for de plasticposer, vi ellers har fået gratis i tøjbutikken eller hos Elgiganten som reklame for forretningen (og det er jo de færreste af de plastposer, der er i omløb, dem fra supermarkederne betaler vi for allerede), og de tynde plastposer, som supermarkederne udleverer for at forhindre kødvarer i at dryppe ud over andre af vores indkøb, skal forbydes (og hvad gør vi så?)

Det mest irriterende ved den slags forslag er, at de først og fremmest skal tjene til at pudse glorien, der måske svæver over ministerens hoved. Og straks kommer der i TV miljøfolk på banen, som forklarer os bønder, at det er den lige netop sådan nogle initiativer, der skal redde verdenshavene, for det er præcis de poser, der ender i skildpadderne. Sagt i TV 2 News tirsdag morgen.

Jeg mangler en forklaring på, hvordan min plasticpose fra tøjforretningen (eller en anden butik) ender i Sargassohavet og kvæler en skildpadde? Mig bekendt er der ingen i dette land, der skiller sig af med plasticbæreposer eller tynde poser til viktualievarer, ved at smide dem i havet. Som enhver ved, sker der det, at plastaffald bliver dumpet i affaldscontaineren (når vi skiller os af med det) og kørt på forbrændingen. Hvad der når frem til de stakkels skildpadder, kommer nok fra skibstrafikken og fra lande i tredjeverden uden civiliseret omgang med affald.

Men uforstandige miljøprofeter får frit løb i medierne og skinhelligt medløb blandt politikere, der vil sikre sig vælgernes gunst. Den slags burde der være afgifter på. Det ville begrænse forureningen af den offentlige meningsdannelse.

Johan de Mylius, Odense

Hvad er forskellen?

Der er sandelig mange, som i tidens løb har fordømt de forsvarsadvokater, der sender beklædningsgenstande med advokatfirmaets logo til deres fængslede klienter, måske den eneste julegave de får. Hvad broddent er der ved det? Og hvilken risiko udgør det?

Nu sidst har justitsministeren i Berlingske sluttet sig til koret. Jamen, ved ministeren da ikke, at der er noget, der hedder klientpleje, så man er sikker på, at man igen vælges som forsvarer, hvis klienten fortsætter sit kriminelle håndværk?

Helt som når en forretningsmand ved nytårstid sender en flaske dyr rødvin til sine forretningsforbindelser i håb om at blive erindret, næste gang en lukrativ kontrakt skal indgås. Har ministeren  virkelig ikke selv, da han var borgmester, modtaget en julehilsen fra nogle af byens borgere? Jeg tænker selvfølgelig ikke på et mosgrønt badeværelse, men bare en hilsen fra en borger i byen i form af en flaske eller en fodboldbillet?

Hvad er forskellen?

B Bune Smith, Frederiksberg

Medicinen mangler

Ord er gratis. Det ved jeg om nogen efter at have beskæftiget mig med politisk kommunikation og interessevaretagelse i efterhånden et par årtier. Der, hvor politik bliver vanskeligt og ofte også gør ondt, er der, hvor hensigtserklæringerne skal følges op af handling som konkret gør en forskel.

Adm. direktør Henrik Poulsen fra Ørsted er mandag ude i Berlingske med et budskab om, at han ser den stigende økonomiske ulighed som en af de absolut største udfordringer lige nu. »Det skaber vrede, frustrationer og populisme.« og truer sammenhængskraften i de vestlige demokratier. Det har Poulsen fuldstændig ret i. Erhvervslivet - ingen nævnt, ingen glemt - har en stor og stigende tillidsudfordring, som det vil tage mange år at rydde op i.

Der er dog én stor mangel i det ellers udmærkede interview med Poulsen. Han mangler at give et konkret bud på, hvad han og Ørsted så vil gøre ved det. Hvad vil de som virksomhed gøre for at mindske frustrationerne og øge sammenhængskraften? Lidt populært sagt sparker han en åben dør ind med diagnosen, men mangler at give et seriøst bud på medicinen.

Den debat bør dansk erhvervsliv komme langt mere ind i. Uligheden og den stigende frustration i brede dele af befolkningen bliver et centralt omdrejningspunkt i den kommende valgkamp. Hvis ikke dansk erhvervsliv har kvalificerede løsningsmodeller at spille ind med, risikerer man at blive kørt over. Og det vil i givet fald være fuldt fortjent ...

Benny Damsgaard, København

Krænkende undervisning

Krænkelse er et af tidens »buzzwords«, nu også i universitetsundervisning. En studenterorganisation (Front) arbejder for indflydelse på al undervisning, der potentielt kan være krænkende.

Jeg har ventet på, at diskussionen/kravet blev løftet ud over de kulturbærende og kreative fag og forsøgtes implementeret i naturvidenskaben. Det synes der nu at være tilløb til i Troels Heegers indlæg avisen forleden.

For nogle år siden var der i Ugeskrift for Læger en notits om, at muslimske lægestuderende i Birmingham, UK, nægtede at lade sig undervise i alkoholrelaterede sygdomme og kønssygdomme. Det medførte ingen debat, kun hovedrysten, men hvem ved, hvad fremtiden bringer?

Lene Hendel, Hørsholm