Hykleriets statsminister

De seneste år har vores statsminister, Mette Frederiksen (S), ved utallige lejligheder påtalt, at vi mangler penge. Vi skal være klar til at arbejde mere og til at spare, for fremtiden bliver dyr. Det var blandt andet derfor, vi mistede store bededag; det var nødvendigt. 

Nu har vores krisestatsminister givet sig selv og sine rekordmange ministre lønforhøjelse. Mette Frederiksens egen løn stiger med intet mindre end 208.000 kroner til 1,96 millioner kroner om året. 

Det er både dumt, privilegieblindt og hyklerisk at give sig selv mere i løn med den politik og den retorik, hun har ført som statsminister. Men al kritik preller af på Mette Frederiksen, der har lige så lidt selvindsigt som Donald Trump, når det kommer til hendes egen person.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Andelsboliger, en boligform i klemme 

Andelsboliger fungerer i dag langt fra de idealer, der skabte boligformen. Det er blevet en klub for de forbundne snarere end for de færrestes penge. Men der er endnu en vinkel, der fortjener at blive bragt ind i debatten: Finansieringen af andelsboliger – specielt de »uægte« andelsforeninger – er groft sagt ulogisk og urimelig.

I de såkaldte ægte andelsforeninger hæfter den enkelte andelshaver kun med sit eget indskud. Det giver naturligvis en større risiko for banken. Men i de uægte andelsforeninger er der solidarisk hæftelse: Andelshaverne kan kollektivt drages til ansvar for hele foreningens gæld. For banken er risikoen i disse foreninger langt mindre – i realiteten på niveau med finansiering af ejerlejligheder.

Alligevel pålægges andelshavere stadig markant højere renter på banklån end købere af ejerlejligheder, der kan få billige realkreditlån. Hvorfor? Fordi andelsboliger stadig behandles som en »anden« type ejendom – trods den reelle sikkerhed for banken i mange tilfælde er tilsvarende eller bedre end ved ejerlejligheder.

Hvis vi ønsker at styrke andelsboligen som en reel tredje vej mellem leje og eje, skal vi ikke kun se på ventelister og valuarvurderinger. Vi skal øge adgangen til fair finansiering. En oplagt reform ville være at give andelshavere i uægte andelsforeninger mulighed for at optage realkreditlån på lige fod med ejerboliger, når de opfylder krav om solidarisk hæftelse.

Det vil kunne bringe de samlede boligomkostninger ned og gøre andelsboligen langt mere tilgængelig for flere – ikke kun dem med forbindelser og stor egenkapital.

Der er mange eksempler på, at uægte andelsboligforeninger har meget store kontante beholdninger stående. Disse kontante beholdninger indgår i handelsprisen, så købere skal også låne penge til at købe andelens andel af indestående kontantbeholdning. Et eksempel, hvis der står 200.000 kroner kontant pr. lejlighed, det gør der tit, så skal man udover prisen på andelen lige låne 200.000 kroner ekstra i dyre banklån, det gør det ekstra dyrt et få fod under eget bord i en uægte andelsbolig, rundt regnet 10.000 kroner i renter pr. år, det gør det endnu sværere for de unge. Det kan vi ikke være bekendt.

Imens vi venter på nye boliger, skal vi sikre, at de boligformer, vi allerede har, fungerer retfærdigt – og rationelt.

Hans Jørgen Vesthardt, arkitekt, byrådskandidat for Moderaterne, Aarhus

Mineralaftale vil ændre krigen

Ukraine og USA har underskrevet en mineralaftale, som vil ændre hele dynamikken i krigen. Når eller hvis de amerikanske interesser bliver ramt som et resultat af den russiske aggression, betyder det, at USA vil blive nødt til at svare igen. 

Klartseende russiske politikere og rigmænd vil indse, at slaget om Ukraine ikke kan vindes, Putin må vippes af pinden, og der kan indgås en fredsaftale, hvor Rusland ikke bliver totalt ydmyget.

Torben Riis, Klampenborg

Konservative tager ikke ansvar

De Konservatives formand på Frederiksberg skoser De Radikale for manglende forståelse af kommunens økonomi. Ret frækt – for virkeligheden er, at De Konservative efterlod en kommunekasse, der var på vej til at blive sat under administration af staten, hvis ikke der var sket en solid genopretning.

Det har vi nu brugt 3,5 år på i brede budgetaftaler hen over midten sammen med alle øvrige partier i kommunalbestyrelsen. Ét enkelt år valgte De Konservative også at tage ansvaret på sig og har således stemt for den skattepolitik, formand Spliid nu kritiserer.

Status er, at vi har nogle af landets laveste udgifter per indbygger og en effektiv administration. Og fakta er, at borgerne på Frederiksberg er mere tilfredse med servicen end landsgennemsnittet. At skatten er tæt på det, man betaler i Gentofte. At vores kassebeholdning er den 14. største i Danmark, blandt andet fordi vi sparer op til at købe den store grund, hvor Frederiksberg Hospital ligger, og hvor vi planlægger at anlægge en ny grøn bydel.

Fakta er også, at vi udliciterer og konkurrenceudsætter mere end nogensinde før, så vi nu er oppe på en IKU på 30,25 procent, langt over landsgennemsnittet, ifølge DI. Samtidig sparer vi på administrationen og har indført en »no-cure, no pay«-model, fordi vi gerne vil samarbejde med private aktører, der kan hjælpe med at identificere nye områder, hvor konkurrenceudsættelse vil kunne bidrage til effektiviseringer. 

Det er sket samtidig med, at vi istandsætter nedslidte skoler, bygger nye plejehjem, investerer i it-sikkerhed og skaber en grønnere by med flere træer og grønne åndehuller og meget andet.

Fra borgmesterpartiet skal der lyde en stor tak til De Radikale, Venstre, Moderaterne, SF og Enhedslisten for igen og igen at løfte det tunge ansvar sammen med os og gøre en dejlig by endnu bedre.

Sine Heltberg (S), rådmand og gruppeformand, Frederiksberg

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk