Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læserbrev: Gælder færdselsloven ikke for den selvbestaltede »cykelordensmagt« på racercykler?

»Cyklerne er jo rene fartmaskiner i dag. De høres ikke, og det kommer som et chok, når overhalingen sker,« skriver Dennis Petersen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så blev det forår. Det er søndag, solen skinner, og der er trafik på gade og vej. Familier færdes i små grupper, for det er det, coronavirus har gjort ved os. Mange har dagene til rådighed, og der er behov for frisk luft. Men, for der er et men.

I dag var jeg ude at cykle med min datter og barnebarn på fem år. Vi kører pænt på cykelstien. Barnebarnet og jeg forrest pænt ved siden af hinanden. Der er lidt afstand mellem os, for helt sikker på »ligeudretningen« er hun jo ikke endnu.

Pludselig sker der dog noget. Pas på: Cykelryttere på vejen. To-tre gange bliver vi overhalet såvel udenom som indenom på fortovet, og havde der været plads mellem barnebarnet og jeg, var der som nok en, der var kørt imellem os. For travlt har de. De selvbestaltede ejere af cykelstier og vejbane. Vi andre har bare at passe på, forstås det.

Der er rigtig mange af dem sådan en solskinssøndag. Cyklerne er jo rene fartmaskiner i dag. De høres ikke, og det kommer som et chok, når overhalingen sker. Gælder færdselsloven om brug af ringeklokke ikke for denne selvbestaltede »cykelordensmagt«? Et enkelt klimt med en ringeklokke ville løse op. Og en afskaffelse af råbet »bagfra«  ligeså. Og bemærker man den i mine øjne uforsvarlige kørsel, modtages ofte et beskidt svar: »Jeg ramte jer jo ikke, gamle nar, I må da bare vige« osv. osv.

Nogen ros skal der dog også lyde. Til de kvindelige cykelryttere i flok. Jer kan man altid høre, for snakken går. Dette sagt med et smil i øjnene. Tak. Er de unge og ældre mænd på disse fartmaskiner ikke klar over, hvor skræmmende de forskellige overhalingsformer kan være for især børn, der ikke er helt sikre, når »en stor mand« suser forbi?

Og ja, jeg har selv en dejlig racer, men kører altid alene og aldrig i flok og giver tegn, når jeg overhaler. Der skal være plads til os alle, og det forhold, at det er nødvendigt at sætte farten ned for at skulle accelerere lidt efter, kan jo betragtes som accelerations- og løbstræning.

Dennis Petersen, 3500 Værløse