Det er ikke gået ubemærket hen i medierne, at Danmark om et par måneder bliver medlem af FNs Menneskerettighedsråd. Det er første gang nogensinde, at Danmark får plads i rådet, der i alt har 47 medlemmer, og selv om vi kommer til at sidde sammen med nationer, der selv har et noget problematisk forhold til menneskerettigheder, er vi stolte over den prestige, der trods alt følger med et medlemskab.
Danmark kan fra årsskiftet påtale overtrædelser af menneskerettigheder med stor vægt. Men midt i den nationale begejstring over, at verden lytter, når Danmark næste år kan kritisere brutale regimer og gøre regnebrættet op med diktatorer, der styrer deres land med henrettelser og tortur, er det nødvendigt at stille et enkelt spørgsmål: Hvad vil vi dér? Er der nogen, der forestiller sig, at et flertal i Folketinget pludselig får mod og mandshjerte til at rette kritik mod Kinas besættelse af Tibet?
