Det er skønt med forskellige meninger, også de latterlige. Jacob Vest mener 14. juli her i avisen i ramme alvor, at vi skal have en turistskat i hovedstaden.

Tænk, hvad turisterne bidrager med økonomisk i forbindelse med deres besøg her. Endvidere bidrager de til at viderebringe et fantastisk omdømme for det danske. Hr. Vest ønsker sikkert også et par tusinde ekstra offentlige kontrollanter og skatteadministratorer?

Lad os hellere være stolte over, at så mange ønsker at besøge vores dejlige kongerige.

Merete Bloch, Espergærde

Tanker fra en ikkesportsudøver

Mens agurkerne gror, og avisernes overskrifter bliver tynde, og mens alverdens sportsbegivenheder passerer hen over skærmen, sidder jeg og nyder mine aviser. Sporten fylder meget, naturligvis.

På billeder ses sejrsstolte vindere holde trofæet højt og muligvis kysse og kramme det. Men hvorfor skal sportens sejrstrofæer være så grimme?

Ornamenterede kæmpefade, som er alt for store til en toværelses, og de store pokaler, som end ikke kan bruges som blomstervase eller vinkaraffel eller for den sags skyld til noget som helst andet fornuftigt; hvor skal de dog placeres aftenen efter sejrsrusen?

Problemet er, at trofæerne er vidunderlige at erhverve, men dybt uinteressante at eje. Mange private trofæer ender formentlig på loftet eller ude i garagen.

Lad førstepræmien være af medaljestørrelse eller på fingerbølniveau. Så kunne man supplere førstepræmien med en oplevelse af en art i stedet.

Hvad med tre timer med en udvalgt kunstner over en frokost i Tivoli? Eller en dag med en minister efter eget valg i egen ministerbil? Eller en kulinarisk oplevelse på en Michelin-restaurant med hele familien? En tur i BonBon-Land, eller Djurs Sommerland med hele familien! Fortsæt selv …

Men fri de stakkels sportsvindere for trofæerne, som vi kender dem. Nogen må virkelig gøre noget!

Erik Tang, Klampenborg

Trumps fjender holder aldrig op

Natten mellem lørdag og søndag var der et forfærdeligt attentat på den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Det kommer oven på en årrække af yderst voldsom retorik fra Demokraterne.

Den skulle man så tro, at de lagde fra sig – i hvert fald bare i et lille stykke tid. Men der kan man godt tro om igen. TV 2s journalist Celina Danielsen kan fortælle, at flere demokrater allerede er i gang med at fabrikere deres egen konspirationsteori om, at det skulle være et attentat bestilt af Trump selv for at få ham op i målingerne.

Man ser også, at CNN indledningsvis valgte overskriften »Trump må hjælpes af scenen af Secret Service, efter at han faldt til valgstævne«, hvilket er et meget skævt billede at tegne af en mand, der lige er blevet forsøgt dræbt og efterfølgende rejser sig op.

Det siger lidt, at man ikke engang stopper op og anerkender, at denne forfærdelige handling er fundet sted, og fordømmer den på det dybeste. I stedet vælger demokrater at fortsætte deres vilde retorik. Donald Trump er i mange år blevet kritiseret for at være årsagen til polariseringen i USA, men reaktionerne på attentatet viser ret tydeligt, at der skal to til tango.

Louie Skougaard, medlem af Konservativ Ungdom, Farum

Musik i Lejet og urimelighedens glorificering

Hvis ikke nogen finder det anstødeligt (eller som man er begyndt at sige: »utilbørligt«) at brøle über-hård rock ud over stranden og Kattegat, må der være noget i vejen med de fordrukne festivalgæster. Hvad vil fuglene og insekterne og blomsterne ikke tænke om Tisvildeleje? For slet ikke at tale om fastliggere i sommertiden, der promenerer op og ned ad bygaden iført lette, luftige sommerkjoler i skønne farver.

For et par (mange!) år siden dristede jeg mig til at opleve et ustyrligt øredøvende, svensk miniband, hvor sangerinden havde sit ideologiske budskab malet på ryggen af sin læderjakke: »Demand the impossible«. Siger det ikke alt om nutiden, rockpublikummet – og den for alle parter (passive som aktive) frustrerende vestlige kultur, urimelighedens glorificering og apoteose!

Ulrik Jensen, København