For tre år siden bedyrede statsminister Mette Frederiksen (S), at »lovmøllen kører for meget og for hurtigt«, således at der ikke er ordentlig tid til refleksion og overvejelse. Alligevel sætter Folketinget nu en rekord med den hurtigste lovgivning siden indførelsen af Grundloven fra 1953.

Selvom der er sat en frist for fremsættelse af lovforslag senest 1. april, er næsten en fjerdedel (42 af regeringens 188 lovforslag) i folketingsåret 2023-24 fremsat efter denne frist.

Senest er det Folketingets Sundhedsudvalg, der har slået alarm, da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har fremsat seks lovforslag efter 1. april med risiko for utilsigtede konsekvenser for borgerne. 

Det var vel at mærke statsministeren, der dannede præcedens for denne uskik. 

Mødet i koordinationsudvalget 3. november 2020 om aflivning af landets minkbestand blev jasket igennem, uden at deltagerne fik mulighed for at sætte sig ind i det udleverede materiale, herunder om den manglende lovhjemmel.

Ellers kunne man havde undgået det farceagtige optrin, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) senere meddelte, at selvom statsministeren på pressemødet 4. november havde udtalt, at »Alle mink skal aflives, også avlsdyr«, havde udtalelsen ingen retlig karakter. Hastværk er sandelig lastværk.

Robert Ellis, Birkerød

Undskyld mit franske

Jarl Cordua skriver 24. juli, at vi alle bør sikre dansk skiltning i offentligheden! Jeg kan kun være enig.

Tøjbutikken ZIZZI bidrager til den almindelige munterhed ved at reklamere med store SALE-skilte. På fransk (børne)sprog betyder »zizzi« tissemand, og »sale« betyder snavset.

Så spørger jeg blot, hvem der går ind i en butik, der hedder »Snavset tissemand«, for at købe en kjole!

Tove Hyllested, Frederiksberg

Fri mig for Sundhedsplatformen

I Danmark har vi de facto to forskellige patientjournalsystemer på sygehusene: et vest for Storebælt og et øst for Storebælt. I øst er der tale om Sundhedsplatformen, som igennem en del år har frembudt løbende fejl. Med vanskeligt overskuelig brugergrænseflade, som fører til nedsat produktivitet, forøget risiko for fejl og oven i købet store omkostninger til følge. Dårligt og dyrt, med andre ord.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport har nogle anbefalinger, der er uafhængige af selve sundhedsvæsenets struktur. En af dem handler om ny organisering af arbejdet med digitalisering og data. 

Det er oplagt, at to store og meget forskellige journalsystemer på sygehusene på tværs af landet gør det svært at lave sømfri udveksling af data mellem kommuner, praktiserende læger, speciallæger, privathospitaler og de offentlige sygehuse. En del foregår i dag. Men i nogen grad på trods af de store journalsystemer.

Her er et oplagt emne at få kigget på, og jeg vil græde tørre tårer, såfremt det også vil medføre udfasning af den motivationsdræbende Sundhedsplatform, som har været min daglige følgesvend i efterhånden en del år.

Flemming Rasmussen, psykolog, Roskilde

Værn os mod digital nedsmeltning

Der bliver sagt, at vi skal hamstre, fordi landet når som helst kan blive udsat for cyberangreb/hybridkrig, så elektronisk infrastruktur lukker ned. Men får det så myndighederne til at begynde med at afdigitalisere samfundet?

For eksempel kunne man bede folk om at indsamle kontanter. For man kan jo stadig købe ind i supermarkederne, hvis man har kontanter og ikke bare skal betale over nettet. 

Hvis der er fare for, at vand- og strømforsyningerne forsvinder, skal der ansættes mennesker, så de ting også kan betjenes manuelt. For der er jo stadig vand og strøm. Det er bare computersystemet, der styrer det, som lukker ned.

Men nej, der er ingen udsigt til, at regeringen vil værne os mod en digital nedsmeltning.

Samfundet pisker videre derudad med en total digital styring, selvom den er sårbar og åbenbart kan hackes og sættes ude af kraft, hvis »fjenden« vil. Det virker lidt ulogisk, gør det ikke? Det er faktisk lidt tragikomisk at overvære!

Grev Lyhne, København