Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læs »Dræb Ikke En Sangfugl«, og forstå debatten om Eskimo-is bedre

Hvis man vil læse en god bog og samtidig blive klogere på Eskimo-is-debatten, kan man med fordel investere i »Dræb ikke en sangfugl« af Harper Lee, mener Grete Petersen. Her et stillbillede fra filmatiseringen af bogen, Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters / Ritzau Scanpix

Eskimo-isen og »Bedste Bog«

I en kombination af debatten om Eskimo-isen og Berlingskes serie »De Største Bøger« kan min favoritbog, »Dræb Ikke En Sangfugl« af Harper Lee,  passende indgå.

Bogen, der udkom første gang i 1960 og senere i flere udgivne udgaver, er USAs mest læste roman – en klassiker i moderne amerikansk litteratur og aktuel til evig tid. Jeg har for nylig læst bogen igen, da den er aktuel som aldrig før. De seneste udgaver findes formentlig stadig på boghandlernes hylder.

Den handler om raceproblemer og er både underholdende og gribende, og kunne være en »lærebog« i empati. Der gøres nar af de gule, de brune, og de hvide, samt de sorte – »niggere« – og der gøres nar af religion og racisme.

Et afgørende symbol i bogen er sangfuglen, der i modsætning til nogle andre fugle, aldrig må skydes. Den er billedet på en uskyldig skabning, der binder bogens forskellige dele sammen.

Jeg vil stærkt anbefale bogen, da den er til at blive klogere af og således kan bidrage til en forståelse af »den der« med Eskimo-isen.

Grete Petersen, Frederiksberg

CO2-afgift

Klimarådet har længe foreslået, at et effektivt middel til reduktion af CO2-udslippet er en CO2-afgift. Det er jeg helt enig i, men det er ikke helt simpelt.

Det er let at beskatte olie-, kul- og gas-forbruget, men hvordan vil man beskatte biomasse (træ og flis fra skovene) og den voksende import af strøm fra vores nabolande?

Dansk biomasse bør ikke beskattes, da den er 95 pct. CO2-neutral, men importen af strøm vokser, fordi vi nu lukker en del af de kraftværker, der hidtil har leveret strøm, når vindmøllerne står stille.

Den importerede strøm kommer især fra vandkraft og atomkraft, men også fra kulkraftværker i Tyskland. Og vil man mon betragte strømmen fra danske vindmøller som helt CO2-fri, selvom der udsendes masser af CO2 fra beton, stål, kobber, plast, mv. og fra hele byggeprocessen?

Disse spørgsmål bør besvares af både Klimarådet og vores energi- og klimaminister, Dan Jørgensen, før vi kan komme videre med klimahandlingsplanen.

Holger Skjerning, tidl. lektor i fysik, energi og klima ved DTU

Maskekrav

I mange lande har man i disse coronatider indført krav om at bære maske i offentligt rum.

Jeg er stærkt hørehæmmet og benytter mig meget af mundaflæsning, som er en uerstattelig hjælp for mig.

Faktisk kan jeg ikke kommunikere uden hjælp af mundaflæsning. Man ved, at mange hørehæmmede reflektorisk benytter sig af mundaflæsning.

For mig er det så vigtigt, at jeg vil få store problemer, og derfor vil jeg formentlig holde mig hjemme, medmindre det er strengt nødvendigt for mig at gå ud.

Jeg kan kun opfordre alle med masker på til at tale lidt højere og tydeligere, det vil hjælpe meget. Måske er der et klogt hoved derude som kan opfinde en gennemsigtig maske?

Dorte Christensen, Hellerup

Hvor mon EU-pengene lander?

»U-landene« Italien, Grækenland, Frankrig, Spanien og Portugal må gnide sig i hænderne over den kommende milliardstøtteregn fra EU, når man nu ikke selv har formået at gøre egne lande bæredygtige og langtidsholdbare. Selvfølgelig skal vi da hjælpe Sydeuropa og selvklart give størstedelen af pengene som gave, så de har råd til at købe vores varer. Og resten som lån, hvis tilbagebetaling fortaber sig i en uvis mørk fremtid. Giv også gerne undertegnede en masse penge som gave uden modkrav, så jeg også kan være solidarisk og vise samfundssind fra hængekøjens dyb.

Og hvor mon pengene lander? Ja, som tidligere erfaringer fra Sydeuropa viser, under alle omstændigheder i de forkerte lommer. Manglende reformer af arbejdsmarkedet og tidlig pension, for ikke at tale om mafia, korruption, svindel og nepotisme – eller at pengene blot uden videre og helt af sig selv forsvinder i den blå luft.

Men det er der naturligvis råd for, for så må vi bare give dem endnu flere af vores egne surt tjente penge, så de får råd til at købe endnu flere af vores varer. Eller skal vi egentlig ikke bare sætte hele Sydeuropa på pension, så EU-politikerne kan bryste sig af at være både endnu mere solidariske og handlekraftige? Som bekendt er politikere jo ligeglade med, hvem der i sidste ende skal betale regningen – hu hej, hvor det går, når musikken spiller.

Steen Møller. Ebeltoft