Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lærer: Hvor er kritikken af Anders Bondo?

»Til gengæld var vi, tre lærere, oraklerne fra Øen, helt sikre på, at lærerne ville tabe konflikten; man kan ikke vinde en konflikt med en historie i bagagen om, at man dybest set ikke er pengene værd. Og så er det lige meget, hvad vi selv synes.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ved selskabelige lejligheder bliver man som lærer ofte mødt med udsagnet: »Det er jer med de lange ferier«. Underforstået seks-otte ugers sommerferie plus det løse – f.eks. tidligt fri til hverdag.

Medtog man danske elevers lave placering i internationale statistikker, så var festen nok bedre tjent med, at man som lærer skiftede emne. For alles skyld. Man kunne og burde fortælle en anden historie, men det var og er op ad bakke.

Under lærerlockouten i 2013 arbejdede jeg på Christiansø Skole og var i tvivl om, hvorvidt vi skulle møde på arbejde. Det tog tid for ministeriet at finde ud af, hvordan det forholdt sig langt ude i Østersøen, men vi var ikke lockoutet. Til gengæld var vi tre lærere – oraklerne fra Øen – helt sikre på, at lærerne ville tabe konflikten; man kan ikke vinde en konflikt med en historie i bagagen om, at man dybest set ikke er pengene værd. Og så er det lige meget, hvad vi selv synes.

Omverdenens negative historie havde og har Danmarks Lærerforening undladt at gå op imod. Folk, der udtalte sig om lærernes arbejde, var uvidende om de faktiske forhold og ikke værd at spilde tid på. Lærerne vidste bedst selv. Det er et langt sejt træk at ændre sådan en historie. Det tager år. Men det skal gøres.

Det gik, som det gik i 2013. Ingen kom lærerne til undsætning. Ingen vrede forældre, der forlangte skolerne genåbnet, forliget og den nye arbejdstid taget af bordet og så videre. Ingen kære mor. Lærerne led et historisk nederlag. Anført at den nu afgående formand.

Mange ser op til ham i foreningen. Man er på fornavn. Og der mangler kritik. Det ville have været oplagt efter nederlaget at skifte ledelse. Jeg vil gerne foreslå, at næste formand ikke kan blive siddende år ud og år ind, men f.eks. med et loft på otte år. Den regel kunne gælde både centralt og lokalt. Og så til sidst bede til, at Danmarks Lærerforening lærer af konflikten og erkender sit ansvar for nederlaget i stedet for at se årsagen til nederlaget som aftalt spil om indgreb. Hvad havde man regnet med? Uanset fritager det ikke lærerforeningen for ansvaret.

Man kan selvfølgelig diskutere følgerne af indgreb og konflikt for hele skolen og for samfundet, men det er en anden snak. Lars Olsen, Køge