Læger mener: Lægerne skal tilbage i front på 1813

»Man kan rationelt etablere to indgange til 1813.« Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi mener, at 1813 skal reorganiseres. Den centrale visitation skal opretholdes men følge to spor: 1) Alle henvendelser med uafklaret sygdom skal behandles af en speciallæge i almen medicin. 2) Henvendelser om tilskadekomst kan behandles af en sygeplejerske

Akuttelefonen 1813 blev for nylig stærkt kritiseret af Rigsrevisionen og lever nu på fjerde år ikke op til sine egne mål om, at 90 procent af opkaldene skal behandles inden tre minutter og 100 procent inden ti minutter. Der har endvidere været fejlvurderinger f.eks. af symptomer på meningitis med fatale konsekvenser. Det er klart, at man ikke kan være fuldkommen sikker på, at en læge i telefonen havde fanget symptomerne, men det er dog meget mere sandsynligt fremfor hvis en ikke-læge varetager samtalen.

1813 bemandes i dag hovedsageligt af sygeplejersker og diverse læger som back-up. Den diagnostiske proces starter allerede i telefonenr. Det er derfor vigtigt, at denne sundhedsperson har en stor medicinsk viden og er vant til at lede efter en mulig diagnose blandt patientens symptomer. Dette arbejde er de alment praktiserende læger specialuddannet til at varetage. Region Hovedstaden lagde sig fra starten ud med de praktiserende læger. Derfor skal Region Hovedstaden genoptage forhandlingerne med de praktiserende læger, så vi kan få dem tilbage til telefonerne til gavn for patienterne.

Men ikke alle funktioner skal udføres af læger. Man kan rationelt etablere to indgange til 1813, hvor henvendelser med uafklarede og akut opståede symptomer går til en læge, men hvor henvendelser i forbindelse med tilskadekomst, knoglebrud osv. går til en visiterende sygeplejerske.