Folketingets afslutningsdebat slog alle varighedsrekorder med en 17-timers debat. En rekord, som tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard skarpt kritiserede. En kritik, jeg som gammel arbejdsmediciner er helt enig i.

Politikere er legemligt set ikke anderledes og dødelige som os alle. Af hensyn til politikernes eget helbred og ikke mindst i respekt for vælgerne bør klare overtrædelser af de arbejdsmiljøregler, som politikerne selv har lovgivet om, overholdes af dem, omend arbejdsmiljøreglerne ikke gælder for dem selv, men kun for alle lønmodtagere.

Der er behov for en lukkelov, som forhindrer lange forhandlinger og debatter, som går ud over politikernes nattesøvn. Uden at være søvnekspert ved jeg tilstrækkeligt om de uheldige konsekvenser af søvnmangel. Derfor anbefaler jeg, at politikerne indfører klare regler, som lukker for debatter og forhandlinger, der forhindrer dem i at få deres nattesøvn.

Beslutninger, der træffes af trætte, udkørte politikere, kan aldrig blive optimale og måske endda helt forkerte. Fortsætter den nuværende praksis, udviser trætte politikere foragt for vælgerne.

Finn Gyntelberg, Hørsholm, professor emeritus i arbejdsmedicin

Akademisk ansættelsesstop

At kommunerne gerne vil bremse op i antal akademikere, men alligevel er nødt til at ansætte flere grundet voksende krav fra staten, fortæller jo blot, at akademikerne har succes med at opfinde job til sig og sine. Når private koncerners topledelser synes, at personaleforbruget er blevet for stort, gennemfører man typisk en prikkerunde efterfulgt af et ansættelsesstop, så afdelingerne bliver nødt til at få gennemført opgaverne med de medarbejdere, som de har.

Et ansættelsesstop for akademikere i den offentlige sektor vil få samme effekt. Den naturlige afgang vil få antallet ned, plus at man bliver nødt til at begrænse sig til, hvad de folk man har kan nå. Endelig bliver de unge nødt til at uddanne sig i håndværksfagene fremfor at blive akademikere, nu der er ansættelsesstop for disse, og derved får vi de unge kanaliseret hen, hvor de bliver til nytte.

Men der er nok for mange vælgere i akademikergrupperne, siden politikerne nøjes med at snakke, men ikke handler.

Lars Ersgaard, Hedehusene

Manglende dialog

Det er tankevækkende at kunne læse i avisen, at Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet ikke vil komme til årets folkemøde, fordi arrangørerne af Folkemødet overvejer at løse udfordringerne med demonstranter, der vil afbryde arrangementer og debatter, ved at invitere dem til dialog.

Når Benny Engelbrecht, og andre politikere, afviser dialog med borgere, der har en anden verdensopfattelse end dem selv, må dette spørgsmål stilles: »Er de egnede til at være folkevalgte, hvis de ikke ønsker/evner at gå i dialog med folket?«

I min optik misforstår den politiske elite endnu en gang deres opgave, som er at være folkets repræsentanter. Folkemødets grundkerne er netop, at det kan være med til at mindske afstanden mellem »folket« og beslutningstagerne gennem dialog og debat. Folkemødet kan, oversat til Mette Frederiksen-sprog, siges at være mødested for »den demokratiske samtale«.

En samtale kræver i sagens natur, at man er villig til at tale sammen, og det er derfor meget skuffende at læse, at en politiker som Benny Engelbrecht ikke ønsker at indgå i en dialog med den borgergruppe, som har en anden holdning end han selv.

De politikere, der vælger at blive væk fra Folkemødet for at undgå at møde demonstranter, er med til at undergrave vores demokrati og vores evne til at have en åben dialog om forskellige meninger. Hvis ikke politikerne kan/vil forsvare deres meninger ved at indgå i dialog med folket, hvad er de så andet end mennesker, der ikke er værdige til vores stemmer?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Nok woke?

Apropos balladen om Folkemødet på Bornholm, hvor højlydte demonstranter inviteres op på scenen, så de kan komme til orde, kan de, der husker historien, sende en tanke til Reichstag i Weimarrepublikken i 30erne. Her afbrød skrålende og syngende nazister talerne, så man endte med at måtte afbryde debatterne. 

For det var jo hele formålet for nazisterne: Nedlukning af fri meningsudveksling og debat, som skulle erstattes af vedtagne »sandheder«, godkendt af naziledelsen. Folkestemningen synes at vende sig mod denne type af styret diskurs, som vi også for nylig så med Pride, hvor en god sag skal spændes for en bestemt politisk dagsorden, og andre stemmer skal tvinges til at tie.

Mange har protesteret over disse fremgangsmåder. Har folk mon fået så meget woke nu, at de er ved at kløjes i det og siger fra?

Erik Winther-Schmidt, Askeby