Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad vores brændeovn være i fred

sdfsdf
Foto: Anne Bæk

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har mange grønne ambitioner. Det seneste påfund, som de to partier har lanceret, er at ville skrotte samtlige brændeovne i områder med fjernvarme. Skal vi have et samfund, hvor borgerne er totalt stækket for at kunne tænke selv, fordi politikerne går i selvsving i forsøg på at overgå hinanden med grønne, uigennemtænkte forslag? Hvis ja, så er det den rigtige vej.

Jeg mener, at brændeovne sikrer, at mange borgere har muligheden for at opvarme deres hjem, hvis der sker store svigt i varmeforsyningen. Det kan jo ske, og ja, det er også hyggeligt. Det er også hyggeligt at grille. Vi bruger gasgrill, men mange bruger kulgrillen. Lugten er tydelig, når det er sommer og sol og udevejr. Det er SF og EL så ikke lige kommet til endnu. Nu er det vores brændeovne, det gælder.

Jeg vil foretrække, at man blev lidt mindre bombastisk, når man smækker nye forslag på bordet til pressen. Det giver ingen mening at skrotte nye moderne brændeovne, som er effektive og miljørigtige at bruge. Derimod giver det god mening at skifte gamle forurenende brændeovne ud med nye miljørigtige ovne.

Vi har selv investeret i en Svensson-ovn, som brænder rent og med en høj virkningsgrad. Det betyder at brændselsforbruget falder drastisk, når man sammenligner med ældre ovne på markedet. Ydermere har vi bageovn indbygget i brændeovnen. Så når det er vinter, får vi nybagt brød med i opvarmningsprisen.
Vi bor i et godt isoleret hus på 135 m2, og vores årlige forbrug er to paller træbriketter. Vi bor i et område, hvor der er naturgas. Naturgas var ikke lagt ind da vi købte huset for tre år siden og valgte derfor løsningen med brændeovnen. Det passer til vores livsstil, og vi ville være meget kede af at blive pålagt at skrotte vores brændeovn. Niels Buhl, Faaborg

Frygter genoplivning mere end døden

Tak for dit læserbrev om nej tak til genoplivning med hjertestarter, Kjeld Dahl, Værløse. Jeg er 79 år og har en dårlig ryg og skuldre, men har som du heldigvis en nogenlunde mobil ægtefælle. Dine synspunkter vedørende hjertestarter og anden forlængelse af livet er jeg fuldstændig enig i. Jeg har skrevet og talt med masser af instanser, selv Folketingets sundhedsudvalg og Trygfonden, om netop dit forslag med et emblem, og har hver gang fået at vide, at kun en læge kan tage stilling til forsøg på genoplivning.

Jeg er heller ikke bange for at dø, men jeg er frygtelig bange for at vågne op som en grøntsag, hvis nogen har forsøgt at holde mig i live mod min vilje. Jette Hansen, Frederiksberg

Fantastisk kronik

Søndagens kronik i Berlingske skrevet af hospitalspræst ved Rigshospitalet, Lotte Blicher Mørk, er fremragende. Den sætter spørgsmålstegn ved lykken - hvad er det for en størrelse, kan den indfanges og hvad betyder den?

Man skal ikke nødvendigvis jagte lykken, den viser sig i store og små glimt - i forskellig forklædning. Lykken kan og skal ikke kontrolleres. Blicher Mørk beskriver eksempler fra sin hverdag som præst på hospitalet, hvor hun møder mennesker, som står på den yderste kant af livet. Det er nok ikke her, man forventer at møde mennesker, som kan føle sig berørt af lykken.

Det er smukt og meget empatisk observeret af præsten, når hun gengiver en ung døende kvindes lykkefølelse. En lykkefølelse opstået i forbindelse med natsygeplejerskens spørgsmål: Hvordan har du det? Bange, ensom og uden håb, er svaret. Og her kommer øjenåbneren: Lad mig håbe lidt sammen med dig, siger sygeplejersken, som har sat sig ved sengen.

Det er enestående at tilbyde et andet menneske med ord og tanker at være sammen med hende i den umådeligt svære situation. Det kræver da også et overskud og stor menneskelig indsigt fra sygeplejerskens side. På en skala fra 0-10 er det 10+. Det fejer ikke de negative indspark om fortravlede og ikke-nærværende sygeplejersker af banen, men det lyser altså op på den menneskelige tavle. Irene Bjerrehuus, København

Debatkultur i DR

Niels Elming beklager sig over debatkulturen i DR, hvor folk råber og skriger i munden på hinanden, så lytterne ikke kan følge diskussionen. Det er efterhånden hverdag. Men der var en politiker, der kunne få en debat til at forløbe fornuftigt, det var den tidligere minister Ester Larsen. Hun talte roligt, velovervejet, velformuleret og med vægt, så hun prægede de øvrige medvirkende og fik lagt en god grundstemning. Hun fik sat taletempoet ned, så argumenter kunne fremføres, høres og forstås. En ordstyrer i DR kan lære meget af den teknik, som Ester Larsen stod for. Jens Overø, Lyngby