Et af de største problemer på cykelstierne er de store hastighedsforskelle. Langsomtkørende sammen med hurtigkørende. 

Derfor bør man indføre en hastighedsbegrænsning på 25 km/t. på cykelstierne i byerne. Typisk hastighed for andre end elcykler på cykelstier i København er vel cirka 15-18 km/t. Få, undtagen cykelryttere, kører over 20 km/t. Meget få over 25 km/t. 

Elløbehjul må køre 20 km/t. Elcykler inkl. ladcykler må hjælpes af elmotoren op til 25 km/t. En hurtig elcykel (en speed pedelec) må køre 45 km/t. og bør selvfølgelig slet ikke køre på cykelstien, men det skal de i dag. En benzindrevet lille knallert, der må køre 30 km/t., skal køre på cykelstien, mens en stor knallert, der må køre 45 km/t., skal køre på kørebanen. Cykelryttere kører gerne 30-40 km/t.

Gamle og børn (og turister på lejecykler!) kører typisk langsomt og mere uforudsigeligt.

Alt dette skal vores cykelstier rumme i vores trafikerede byer. For at gøre det meget mindre farligt og utrygt at cykle i byerne bør der indføres fartbegrænsning på 25 km/t. på cykelstierne. Så enkelt er det.

Hvis det ikke er muligt inden for gældende lovgivning, er det en oplagt opgave for politikerne at ændre lovene, så det kan lade sig gøre.

Carsten Laursen, Charlottenlund

Ruslands ageren kræver klare svar

Det er helt fint, at EU i Dublin taler om endnu en sanktionspakke. Den kan ikke komme for hurtigt! Men med de angreb, EU og »de villige i NATO« oplever, er det ikke nok at sanktionere.

Rusland er nu så provokerende, at de klart må få at vide, at hvis ikke disse hybride angreb stopper nu, vil NATOs villige sammen med Ukraine forsøge at sætte Ruslands affyringsramper og anden droneproduktion ud af kraft ved direkte angreb. 

Hvis vi ikke gør alvor af en reel gengældelse, vil Rusland ikke forstå det, og Europa vil igen – som i 1930erne – stå som viljeløse stater, der ikke tør eller vil sætte det nødvendige ind for at bevare deres selvstændighed og frihed, der jo er »det bedste guld«.

Derfor må vi også straks til at omstille vores velfærdsøkonomi til begyndende krigsøkonomi, så det hele ikke blot igen bliver tomme trusler. Der skal handles nu!

Allan Bäck, historiker, København

Ild i migrantsituationen

For en måned siden blev den lille spanske eksklave Ceuta overrendt af 72.000 migranter. Den 29. august kunne man i Berlingske se en reportage fra Ceuta, hvor spanske borgere havde sat ild til migrantlejre. Det bør ikke undre nogen, at det er sket.

Det er tydeligt, at indbyggerne har fået nok af masseimmigration. Det er resultatet af årtiers forfejlet politik. Alt for mange migranter er blevet lukket ind i Europa. Der er ingen effektiv grænsekontrol. Resultatet er ubærligt for lokale, indfødte europæere. Utilfredsheden ulmer mange steder, især i de hårdest belastede områder.

Hidtil har man forsøgt at tale problemet ned. Men det er ikke vejen frem. Lappeløsninger er ikke nok.

Der skal tages meget mere skærpede metoder i brug for at standse lavinen af migranter. Migrantbåde skal standses og afvises. Misbrug af sikkerhed til søs skal ikke tillades for at snyde sig igennem kontrol. Hvis der er for mange til at håndtere ved en grænse, skal de afvises kontant. Vi kan ikke sætte vores fælles hjem under pres af migranter.

I Ceuta er der gået ild i de lokales hjerter. Der skal gribes ind. Ellers vil ilden brede sig.

Det nytter ikke at råbe »racisme«, »fremmedhad« eller »xenofobi«. Flammen er tændt.

Søren Højbjerg, Farum

Skat og moms

Det forlyder, at det atter bliver muligt at løfte råderummet. Råderummet er jo udtryk for, at staten ikke har brugt alle de penge, der er opkrævet i skat, og derfor kan man sige, at disse penge skal tilbage til skatteyderne.

Nu arbejder man stærkt på at differentiere momsen, så fødevarerne bliver billigere, hvor intentionen er, at det skal mindske uligheden, og den årlige omkostning herfor er omkring 17 milliarder kroner.

Hvis vi i stedet for den administrativt besværlige øvelse med en differentieret moms øger bundfradraget, som jeg skønner kan hæves så meget (med det nye råderum), at det vil koste statskassen 40 milliarder kroner, vil det mindske uligheden uden at øge bureaukratiet. Man kan samtidigt se på muligheden for at reducere visse ydelser og skattefradrag til glæde for et reduceret bureaukrati med en hurtig virkning for navnlig de laveste indkomster.

Svend-Aage Anskjær, Skodsborg

Gødskningslov

Hvordan ville Danmarks journalister reagere, hvis Folketinget vedtog en lov, der halverede deres løn?

Danske landmænd har i gennemsnit en gæld på over 25 millioner kroner. De er nødt til at kunne opretholde en høj produktion for at køre daglig drift, forrente gælden og få et overskud til familien at leve af. 

Hvis regeringen forringer mulighederne for at holde en pæn produktion, vil en væsentlig del af landbrugene simpelthen gå fallit. Det vil give endnu større rystelser på landet end den lukning af minkfarmene, som regeringen gennemførte i coronapanik. 

Det eneste, man så kan være sikker på, er højere fødevarepriser. De fleste landmænd vil gerne bidrage til et bedre vandmiljø, men det er nødt til at ske gelinde, så erhvervet ikke knækker.

Kjeld Engvild, Roskilde

Berlingskes forsider

Jeg er så tæt på at opsige mit årelange abonnement på Berlingske efter endnu en forside med en total ligegyldig person, der denne gang får to hele sider i avisen til at beskrive sit sexliv. Hvor er det interessant! Burde hun ikke have henvendt sig til Se og Hør?

Jette Pagh Stenbjerre, Gentofte

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk