Lad »Jeppe på Bjerget« komme til Muhammed
For nylig kunne man på forsiden af Berlingske læse: »Jeppe på Bjerget« er en femstjernet triumf for Frederik Cilius og Det Kongelige Teater. I kultursektionen kunne man læse, at forestillingen var totalt udsolgt. Ingen yderlige forestillinger i sigte.
Mange af os, der var for lange i spyttet og var kommet for langt ned i køen, vi mister muligheden for at se denne kunstgodte!
Hvorfor optager DR ikke denne forestilling og sender den ud til det danske folk med ét eller et par års forsinkelse. Vi – det danske folk – betaler også kulturskat og licens til DR.
En sådan tv-optagelse må være en relativ »billig« foranstaltning, selvom skuespillerne skal have deres licens.
Teatrene taber ikke noget på det, snarere vil tv-udsendelser øge interessen for danske kulturtilbud.
»Jeppe på Bjerget« er tidligere optaget af DR med Buster Larsen som Jeppe. Så man kan altså gøre forsøget igen.
Hvorfor optager DR ikke flere lignende af disse danske kulturskatte og udsender dem? Danske teaterstykker og musicaler, som er totalt udsolgt, burde udsendes til alle os andre.
Vi bliver i dag bombarderet med elendige amerikanske film samt dødssyge genudsendelser af krimiserier fra England og USA. Lad os få noget mere med nye og gamle danske optagelser. Nye og gamle danske film. Nye og gamle optagelser af danske teateropsætninger og musicaler. Det er jo ikke alt, man kan streame.
Lad os få noget mere god dansk kultur i DR. Så får vi måske også et endnu mere blomstrende kulturliv til gavn for danskerne.
Jørgen Arndt Ravn, Fuglebjerg
Støt Ukraines frihedskamp
Kære medborgere
Ukraine står i en skæbnekamp for sin frihed og suverænitet. Krigen mod Rusland kræver enorme ressourcer, og selvom Ukraine har en stærk forsvarsindustri, er der brug for økonomisk støtte til at fortsætte kampen.
Vi kan gøre en forskel!
Jeg opfordrer alle danskere – privatpersoner såvel som virksomheder – til at støtte Den danske Ukraine komite, som arbejder målrettet for at samle midler til Ukraines forsvar. Pengene går direkte til at styrke Ukraines evne til at beskytte sin befolkning og genvinde sit territorium.
Indtil videre har private bidrag sikret over 77 millioner kroner til Ukraine, men behovet er fortsat enormt.
Lad os stå sammen i kampen for frihed og demokrati.
Leif Tullberg, Skibby
Er samfundet i forfald?
Danmark er et videnssamfund. Vi anser os selv for oplyste. Så hvad er det lige, der foregår?
Nyheder fra aviser på nettet er noget, man klikker på for at få informationer, som ikke har en hujende fis med overskriften at gøre. Alle er pludselig journalister, og rigtigheden i artikler bliver ikke nødvendigvis undersøgt. Er oplysningerne forkerte, bliver fejlen måske rettet senere.
Personligt har jeg haft flere læserbreve i avisen, så jeg er journalist! Det er naturligvis ikke et krav, at man har fået noget publiceret, alle kan kalde sig journalister. Nogle finder nyheder på nettet. Andre ser TV Avisen, men her er det også sensationsjournalistik, der præger indholdet.
Dog skal vi ikke klikke, vi får sensationerne serveret. Og vi skal have en journalist ud på stedet, så vi kan høre en anden journalist i studiet spørge, hvad der opleves lige nu. Hvis vi er rigtig heldige, kan journalisten fortælle os noget, ellers er det bare den med: Vi ved ikke noget og har heller ingen oplysninger endnu. Så er det godt nok vigtig at stille om til reporteren i feltet.
Selv vejrudsigten er en sensation. Lidt snefnug og der er snestorm på vej, der skal kun et par centimeter til for at indhylle landet i sne og opnå kaos. En kraftig byge er skybrud. Jo, sensationerne står i kø. Og ud på lokationen med journalister og vejrfolk, så vi kan se præcis det samme, som hvis vi kiggede ud ad vinduet.
DR har lavet en udsendelse om Grønland, som, de fleste er enige om, er frygtelig dårlig journalistik. Ikke nok med det, men dette makværk kan betyde, at DR har blandet sig i det grønlandske valg. Det er i hvert fald en sensation.
I et samfund som vores skal der lidt mere til end sensationer for at mætte os. Vi skal skræmmes, ikke for meget, bare lidt, så vi altid er lidt bange. Så er det meget nemmere at gennemtrumfe upopulære politiske beslutninger. Vi skal bare altid huske: »Det er jo for vores egen skyld.«
I verden omkring os foregår uhyrligheder. Kvinder og piger undertrykkes, helt unge piger bortgiftes eller sælges, og nogle mænd tager, hvad de vil have. De store nationer udvider deres territorium, måske fordi det er et »beautiful place«, og dette smukke sted skal være deres. De tager, hvad de vil have. Nogle gange siges der fra, det hedder krig.
Det er svært at se, hvad vi kan gøre, vi er jo bare en lille prik i det store billede. Mange danskere havde ikke rigtig nogen mening om Grønland, ikke før præsidenten i USA sagde: »Danmark skal nok indordne sig«. Det siger man ikke til en viking! Nok er vi små, MEN ingen skal beordre os til at indordne os.
Måske er det ikke helt ude med os. Vær kritisk, tro ikke på alt, hvad du hører, bevar din sunde fornuft, så skal dette lille land nok klare den.
Birgit àRogvi, Kyndby Huse
Tysk stemmeret
Så skal tyskerne til valg, og stemmeretten gælder for alle, som har et tysk pas, også selvom de bor i Danmark.
Hvordan ser det så ud, når danskerne skal til stemmeurnerne om halvandet års tid? Bor du i Tyskland, så mister du din danske stemmeret.
Cirka 220.000 danskere bor, studerer og arbejder i udlandet. De mister deres danske stemmeret i et forældet system. Vi ser det som en naturlighed, at andre nationer, som bor i Danmark, skal have lov til at stemme i deres hjemland. Om de så er amerikanere, tyskere eller franskmænd … selvfølgelig da!
Men hvis du som dansker i udlandet adresserer problematikken, får du en sviner tilbage: »Du betaler jo ikke skat i Danmark.«
Jeg har selv boet og arbejdet 15 år i Indonesien, Kina og USA, endda for danske virksomheder. Det at få din stemmeret fjernet er simpelthen så grænseoverskridende forkert. Nu bor jeg i Danmark og stemmer med glæde.
Få nu den forældede lov fjernet. Vi er et af de få lande i verden, som praktiserer dette vanvid.
Har du et dansk pas, skal du kunne stemme, uanset hvor i verden du bor. Der er ingen argumenter tilbage.
Hanne Andersen, Næstved
Engelske gloser i dansk radio
DRs podcast »Udsyn« 15. februar med vært Kaspar Collin Nielsen og Jacob Gerner Hariri (professor i komparativ politik på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet) er fremragende og tankevækkende oplysning om, hvordan demokratiet i denne internationalt spændingsfyldte tid trues såvel udefra som indefra.
Men samtidig er udsendelsen et frygtindgydende eksempel på, hvordan det danske sprog i dag invaderes og maltrakteres af engelske gloser. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at professor Jacob Gerner Hariris sprog var spækket til overflod med engelske ord, som med lige så god ret kunne have været erstattet af danske.
Jeg havde ingen problemer med de engelske ord, men oplevede alligevel en stadig stigende irritation, fordi de fyldte så meget i diskussionen, at koncentrationen ofte gik fløjten: »so far«, »sort of«, »kick and cry«, »stepper down«, »back sliding«, »war power«, »end of the day«, »leader of the free world«, »executive order«, »armed forces« – jeg kunne blive ved. Hvad galt er der med at bruge gode danske ord for det samme?
Annemarie Aasmul, Holte
Forsvarsobligationer
I den standende debat om den helt nødvendige genopbygning af det danske forsvar efter årtiers politisk uvidenhed, inkompetence, manglende udsyn og magelighed rejser naturligt spørgsmålet om finansieringen af genopbygningen. Ordet »krigsskat« har været ventileret, og det skurrer naturligvis i politikernes øren som så meget andet. Der danses æggedans på Christiansborg, i regeringen, i Folketinget og (muligvis) i forsvarsudvalget.
En finansiering, eller supplement til genopbygningen, kunne være udstedelse af statslige forsvarsobligationer/-aktier med forskellig pålydende og med en løbetid på for eksempel ti år til en »fornuftig« rente.
En anden mulighed kunne være en bunden/tvungen opsparing over samme tiårsperiode, ligeledes til en »fornuftig« rente. Det smager måske lidt af »krigsskat«, blot med den forskel, at det indskudte beløb plus renter og rentes renter går tilbage til dem, der har lånt staten penge i en overgangsperiode.
Vi har før haft bunden opsparing i Danmark, første gang i øvrigt i 1943 under den tyske besættelse af Danmark 1940 til 1945.
England og USA finansierede dele af deres krigsindsats (indirekte også til gavn for Danmark og Grønland) under Anden Verdenskrig med såkaldte »War Bonds«, krigsobligationer.
Forsvarsobligationerne kunne eventuelt også øremærkes til specifikke formål i genopbygningen, eksempelvis til at få gang i hurtigst mulig hjemlig produktion af ammunition på anlægget i Elling i Jylland, det tidligere ammunitionsarsenal.
Det haster, hvis nogen i det politiske landskab skulle have overset noget!
Bjørn Hartmann-Madsen, Frederiksberg
Store Knud og Grønland
Midt i kaos om Grønland er det faktuelt, at danskere har sikret det tidlige kulturhistoriske grundlag for inuitter og grønlændere. Uden Knud Rasmussens livslange arbejde for Grønland og inuitter var den tidlige kultur i Grønland væk.
Store Knud sikrede inuitternes kultur. Husk verdens længste slæderejse. Han beskrev mange inuitstammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet. Ekspeditionerne har givet et enormt videnskabeligt afkast.
Et eksempel cirka 100 år gammelt: Det eneste grønlandske juleeventyr har Knud Rasmussen registreret, og danskeren Harald Moltke har malet begivenheden. Maleriet »Knud Rasmussen taler med Gamle Kuanja« er så kulturelt værdifuldt for Grønland, at det originale maleri opbevares på hemmelig adresse i Danmark.
Store Knuds omfattende arbejde fremgår af bibliografien hos Knud Rasmussen Selskabet.
Danskere har afværget grønlandsk historieløshed og sikret unikke kulturelle genstande. Jeg mener, at danskere og grønlændere er blev ubrydeligt forenet i 1721, da Hans Egede rejste til Grønland. Samarbejdet skal styrkes – ikke svækkes. Man kaster ikke guld på gaden.
Niels Larsen, Kgs. Lyngby
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk