Lad os få en forsvarsskat hurtigst muligt


Efter Sovjetunionens fald gik vi rundt og troede, at der ville være fred i Europa for evigt.
Der er de sidste 30 år blevet sparet på stort set alt, der havde med forsvaret af Danmark at gøre. I dag kan vi se, at det var en fejl.
At være velforberedt er ikke et udtryk for at være hysterisk. Da jeg var soldat i start 80erne, var det ikke hysterisk at vedligeholde et forsvar. Alle borgere i Danmark skal sikres, og derfor bør alle borgere og selskaber i Danmark pålægges en ekstra beskatning.
Hvis krigsskat er et grimt ord, så kald det en forsvarsskat. Lad skatten være 1 eller 1,5 procent, det er ligegyldigt, bare vi alle betaler samme procentvise andel.
Brug en stor del af pengene på at styrke Hjemmeværnet, der under Den Kolde Krig faktisk var en stor bekymring for en mulig angriber fra øst. 100.000 mænd og kvinder, der havde uniform og våben derhjemme og med kort varsel kunne træde til med sikring og forsvar eller træde til i fredstid, når naturen raser.
Lad os komme i gang med det samme. Hvornår går du i sikkerhed for et tordenvejr? Når du kan høre det, når du kan se det, når lynene kommer tæt på, eller når lynet slår ned lige ved siden af dig?
Søren Gotfredsen, Holte
USA gør selv sig en »bjørnetjeneste«, ved at de to eneste kandidater til verdens mest magtfulde embede står mellem de to superveteraner, Trump og Biden, som opfører sig, som om de var »Gøg« og »Gokke«, når de er på tv eller på de sociale medier.
Hvis USA virkelig ville have bevaret respekten fra omverden, burde de have indstillet Nikki Haley, republikaner, og Kamala Harris, demokrat, til at kæmpe om verdens mest magtfulde post.
Sidst men ikke mindst må Europa, herunder Danmark, være forberedt på at »klare ærterne selv« i 2025, da man ikke kan stole på eller have tillid til to superveteraner, som agerer som to cirkusklovne.
Jacob Vest, København
Forsvarsministeren efterlyser i Berlingske 8. marts mere ligestilling på chefposter i Forsvaret. I betragtning af at »personalestyrelsen« refererer direkte til Forsvarsministeriet (departementschefen), skulle ministeren have alle muligheder for at gøre noget ved det. Det er – desværre – ikke forsvarschefens ansvarsområde.
Ove H.G. Hoff, generalløjtnant (pens.), Charlottenlund
Så blev det igen Kvindernes Internationale Kampdag, og i år blev det et tema, at der mangler kvindelige statuer i Danmark. Derfor vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt nu gøre noget, det er en vigtig sag.
Om det er vigtigt for andre end kulturministeren og danske »elitekvinder« vides ikke. I min optik er det besynderligt at bringe emnet »ligestilling« op, med udgangspunkt i at der mangler kvindelige statuer.
Specielt når det sker næsten samtidig med, at vores udenrigsminister stolt rejser rundt i udlandet for at tiltrække medarbejdere til at arbejde i omsorgsfagene – sosu, sygepleje og lignende – fag, der typisk er kvindefag.
Hvordan hænger det sammen med ligestillingen? Er det ligestilling at mene, at blot det er udenlandske kvinder, der arbejder i vores omsorgssektor, er det okay? Kvinder er vel kvinder, uanset hvor de kommer fra, og når vi mangler respekt for danske kvinder i omsorgsfagene, hvordan kan vi så bede udenlandske kvinder om at komme hertil?
Det samme paradoks ses i au pair-ordningen, hvor det i stort set alle tilfælde er unge kvinder som ansættes som hjemmenes underbetalte tjenere: For mange er au pair løsningen, så både mor og far kan gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.
Hvis vi ønsker at vise de næste generationer, hvad ligestilling er, begynder det med, at vi som forældre viser, hvordan kønnene er ligestillede i hjemmet. Det handler om at vise, at vi kan samarbejde om at få familien til at lykkes samtidig med et arbejdsliv uden for hjemmet. I min optik er det noget mere relevant end at opsætte statuer af gamle damer, mens au pair-pigerne klarer det praktiske.
Fillippa Gottlieb, Allerød