Lad os få en folkeafstemning om ulve i Danmark

»Det kunne være interessant, at se en landsdækkende afstemning for eller imod ulve i Danmark. Den ville sikkert vise et klart nej i Jylland og et ja i resten af landet, hvor man kan være ligeglad,« skriver Peter Bøgelund. Her ses Stråsø Plantage i Vestjylland, hvor danmarks første - og officelt eneste - ulv blev skudt. Asger Ladefoged

Folkeafstemning om ulve

I TV 2 News & Co. 28. maj blev ulvedebatten endnu en gang bragt op, fordi der angiveligt var blevet dræbt to hunde af ulve i Jylland.

De tre debattører sagde flere gange, at nu har vi jo vedtaget, at vi vil have ulve i Danmark, og derfor må vi indrette vores adfærd efter dette.

Hvornår er det lige, at vi har »vedtaget« det? Jeg tror ikke, at beboerne i de berørte områder i Jylland føler, at de har været taget med på råd i den vedtagelse.

Det kunne være interessant, at se en landsdækkende afstemning for eller imod ulve i Danmark. Den ville sikkert vise et klart nej i Jylland og et ja i resten af landet, hvor man kan være ligeglad.

Argumentet med, at ulven har levet i Danmark i tusind år – blot ikke siden 1813, hvor den sidste ulv døde – holder ikke som begrundelse for, at den bør komme tilbage igen. Der var jo en grund til, at den forsvandt – og den er, at der simpelthen ikke er plads nok til, at ulven kan leve et naturligt liv i fornuftig balance med os mennesker. Der er ingen fare for, at den nogensinde migrerer til hovedstadsområdet. For der er endnu mindre plads.

Det er ærgerligt, at de naturglade jyder desværre har »næsten« nok plads til ulven og derfor må gå på kompromis med trygheden for dem selv og deres husdyr og kæledyr.

Samtidig kan man også argumentere for, at det faktisk er lige så meget synd for ulven, som konstant må gå og føle sig presset af mennesker og deres kæledyr, som truer deres »revir«.

Men lad os få en folkeafstemning og se, hvem det er, der har besluttet, at ulven skal være i Danmark.

Peter Bøgelund, Dragør

Kan Pelle tælle?

Pelle Dragsted mener åbenbart, at samfundsmæcenen Martin Thorborg udnytter sine ansatte og driver rovdrift på deres arbejdskraft. Det står alle socialister frit at etablere virksomhed med overskudsdeling og andre socialistiske kunstgreb. 

Alle higer og søger forgæves efter en liste af socialister, der kunne pynte på deres cv med selvstændig virksomhedsdrift. Listen er fortsat ikkeeksisterende siden den russiske revolution for 108 år tilbage. Er de »velmenende« socialister dovne, evnesvage eller fattesvage?

Der burde da kunne findes bare en enkelt mønsterbryder, der formår at knuse stereotypen. Måske er det bare nemmere at tage genvejen bygget på andre folks penge. Pelle Dragsted har snart fortjent et nummer i Cirkusrevyen.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Chikane af politikere. Er demokratiet i fare?

For første gang deltager jeg i år i Folkemødet på Bornholm. Programmet er overvældende, men udover den debat om sammenhængen mellem borgernes systemstress og de offentligt ansattes moralske stress, som jeg selv deltager i sammen med psykolog Dorthe Birkmose, så er der en debat med titlen »Chikane af politikere. Er demokratiet i fare?«, som jeg helt sikkert vil overvære.

For som handicapaktivist og borgerrettighedsforkæmper synes jeg, at det kan føles, som om demokratiet er mindst lige så meget i fare, når politikere med lovgivning og systematiske beslutninger chikanerer borgerne.

Det er selvfølgelig vigtigt at tage trusler mod politikere alvorligt. Ingen tvivl om det. Men hvis vi ikke også anerkender, hvordan systematiske forringelser og forskelsbehandling opleves som chikane fra systemet mod borgerne, risikerer vi at gøre demokratiet endnu svagere.

FNs Handicapkomité langede sidste år ud efter Danmark for, at det går den forkerte vej, særligt for de allermest udsatte. Måske burde vi diskutere, hvordan politikeres handlinger rammer borgerne, lige så indgående, som vi diskuterer borgernes tone over for politikerne.

FNs Handicapkomité skrev: »Det går den forkerte vej i Danmark for mennesker med handicap.« Danmark fik blandt andet kritik for, at der bliver brugt meget tvang i psykiatrien. At det langt fra er lykkedes at inkludere flere børn med handicap i den almene undervisning på en god måde. At der er stor forskel fra kommune til kommune på den støtte, du kan få. At Handicapkonventionen fortsat mangler at blive indskrevet i dansk lovgivning. 

Og så fik Danmark også kritik for ikke at have iværksat en national handicappolitisk handlingsplan, der går på tværs af alle sektorer.

Så hvor meget chikane skal man finde sig i som borger, før det også regnes som et demokratisk problem?

Karin B. Nissen, privat socialrådgiver og forfatter til bogen »SYSTEMSTRESS – når mødet med systemet stresser dig«

Afskaf lukkeloven

Endnu en gang har vi fået en ny lukkelov. Endnu en gang har politikerne vedtaget en bureaukratisk spændetrøje, der kræver masser af administration. Det er sjovt nok de samme politikere, der raser over det bureaukrati, som deres lovgivning kræver, men det kan de desværre ikke indse.

Den nye lukkelov er lige så håbløs, som alle de foregående. Man vil gennemføre egnsudvikling ved at hindre forretninger i byer med mere end 16.850 indbyggere i at holde åbent nogle få dage om året. Det er jo totalt latterligt. 

Tænk sig, at nogen virkelig tror, at den slags lovgivning vil sikre flere forretninger i landsbyer som Flauenskjold eller Skævinge. Og vel især i vore dage, hvor nethandlen har stadig større betydning. 

Hvis en butiksindehaver i Helsingør eller Aalborg vi holde åbent påskedag eller juleaften, så lad dog vedkommende gøre det. Det er ikke noget politikerne skal blande sig i.

Politikerne skal holde op med deres evige styringslyst og løftede pegefingre og lade folk bestemme over deres eget liv.

Så afskaf lukkeloven. Den skulle have være afskaffet allerede i 1857, da vi fik næringsfrihed.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk