Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os få brobygget de mange unge fra testcentrene godt videre

Stine Hamburger »ønsker, at der er aktører i testcentre, regioner og uddannelsesvejledere, der vil tage fat i at få brobygget de mange unge fra testcentrene godt videre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Vi taler i disse år om vigtigheden af, at alle unge får et arbejde eller en uddannelse, men der er en restgruppe, vi ikke er lykkedes med – endnu.

Vi driver 18+ Klubben i KBH+ Askovfonden for Københavns Kommune, hvor kriminalitetstruede unge mænd mellem 18 og 25 år med minoritetsbaggrund kommer året rundt. Mange unge er nu kommet i arbejde som podere. Der var nem adgang og ikke krav om en masse diplomer. De er stolte, glade og super motiverede for at gøre en forskel for det samfund, de er en del af.

Om lidt slutter deres eventyr på arbejdsmarkedet som podere, da den type af job forsvinder, når vores testcentre ikke længere skal bemandes. Jeg ville ønske, at vi som samfund kunne tilbyde de unge en indsigt i de muligheder, de så har for at komme i uddannelse eller i andet job, når deres poderjob er ved at ebbe ud, men jeg kunne være bange for, at der ikke sker andet end at de mister motivationen.

En del af dem skal igen opleve at være dem, der ikke er brug for. Jeg kan ikke løse denne udfordring alene, men ønsker, at der er aktører i testcentre, regioner og uddannelsesvejledere, der vil tage fat i at få brobygget de mange unge fra testcentrene godt videre. Jeg ved, at viljen er der, men der skal handling og en vis hastighed bag en sådan indsats.

Det kunne være, at de mange beslutningstagere, der tager på Folkemødet, kunne drøfte den idé over en fadøl og finde en god, hurtig og smart løsning (tag endelig æren for ideen).

Stine Hamburger, direktør KBH+ Askovfonden

Det skal kunne betale sig at arbejde

Peter Nedergaard har vist aldrig været økonomisk trængt. I Groft Sagt 7. juni giver han udtryk for, at forskellen mellem det nye forslag til kontanthjælp og et lavtlønsjob er »beskedne 3.200 kroner«.

Jeg har gudskelov aldrig haft behov for kontanthjælp. Ej heller haft et lavtlønsjob. Der har dog været andre omstændigheder, der har betydet en økonomi, hvor 1.000 kroner – for ikke at tale om 3.200 – mere gjorde en forskel.

Det er ærgerligt, at vi diskuterer satser og lofter. Der vil altid være situationer, hvor en lav løn og kontanthjælpssatsen er nogenlunde lige store. Det er jo ligegyldigt, hvis man så i øvrigt brugte kontanthjælpssystemet som den midlertidige ordning, det er tænkt som.

Problemet opstår, fordi man af uvisse årsager kan være på en midlertidig ordning det meste af sit arbejdsliv. Man skulle hellere finde ud af, hvordan man hjælper mennesker VÆK fra kontanthjælpen end bekymre sig om, hvor meget eller hvor lidt de får, mens de er der! Dagpengeperioden er to år – det kunne man måske skele til.

Marianne Glargaard, Greve

Flere pædagoger, bare flere

Jeg føler med venstrefløjen nogle gange. De vil så gerne have, at der er nogle økonomer, der ser verden fra deres synspunkt, men det er der så sjældent. Når der sker, ophøjer venstrefløjen dem nemlig til rockstjerner, og så ophører deres »økonom«-titel reelt (tænk Piketty). Og så er man tilbage ved udgangspunktet. For eksempel en rapport om, at institutionsnormeringer ikke har et afkast. Det tror jeg nu nok, de har, uanset hvad vismændene regner sig frem til. Men Thomas Bernt Henriksen rejser på lederplads det relevante spørgsmål til Pia Olsen Dyhr: hvilket?

Olsen Dyhr mener jo at vide, hvad afkastet er. Vismændene ved det ikke. Danskerne betaler gildet. Er det ikke på tide, at vi tager diskussionen om, hvad det ER, venstrefløjen gerne vil have, og som de gerne vil have, at andre skal betale for?

Er det arbejdspladserne? Er det overvågningen? Er det den politiske ensretning? Er det speltmødrenes behov for at realisere sig selv gennem deres børn? Er det frygt for fremtidig kriminalitet? Er det opdrættet af nye skatteobjekter? Er det lidt af det hele?

Det er bestemt en diskussion værd. Men man kan ikke bare sige, at man vil have mere kage. Man kan også få for meget af det gode, og vi er slet, slet ikke enige om, hvad der er godt. Den afgørelse skal ikke overlades til økonomerne. For de betaler heller ikke selv, hvis de tager fejl. Det gør danskerne.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde